Uden For Klassen

Et foto af en ung fyr på en sin knallert bliver symbolet på en tid, hvor kravene til både elever, lærere og undervisning var meget anderledes. Kan vi tage noget med os fra den tid? De elever, som vi i dag kalder svage eller marginaliserede, er i øvrigt nogle helt andre end den gang. Ville Jesper Blichfeldt og Jacob Lomholt stadig vælge at gå lærervejen, hvis de skulle vælge i dag? Her er 2. del af snakken om de gamle dage.

Er vores skolesystem overhovedet blevet bedre til at tage sig af de marginaliserede elever i forhold til for 40 år siden? For eksempel fokuserer vi i dag langt mere på elevens målbare, faglige færdigheder fremfor den personlige udvikling. Inspireret af fotos fra 80'erne begiver Jesper Blichfeldt og Jacob Lomholt sig ud i en tankevækkende snak om udviklingen af vores skolesystem og de udfordringer, det står overfor i dag. Snakken er lang, så den er brudt op i to dele. Her er 1. del.

Reaktioner fra lytterne får os til at ændre planerne for dette afsnit. For kan det virkelig passe, at det der starter som en skoleudfordring kan ende med en tvangsfjernelse af barnet? Og er det fair at bruge udtrykket "svag" om børn og unge, der ikke trives i vores folkeskole?

Rammerne for at undervise børn og unge med særlige behov er strammet voldsomt til. Administrative opgaver og et virvar af myndighedstilsyn tager tid fra behandlings- og undervisningsopgaven. Undervisningsstederne har mere eller mindre mistet kontrollen med deres egen økonomi til den lokale kommune, som til gengæld har fået unik adgang til at skrue på udgifterne gennem udbuddet af undervisningstilbud.

De bliver kaldt svage elever, men der er mange eksempler på, at de lærer dobbelt så hurtigt som elever i Folkeskolen, når endelig de er landet i de rette rammer. Men rammerne er dyre, og som udgangspunkt kan eleverne ikke blive der længere end to år. Stress og resultatkrav, der står i skarp kontrast til den nok vigtigste ressource i behandlings- og undervisningsarbejdet: tid.