ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen
I denne episode møder jeg Thomas Pabst Jacobsen, tidligere partner i et af Danmarks største digitale bureauer. Udefra lignede Thomas en succes. Han kunne levere, læse et rum, løse konflikter, sælge ideer og få mennesker til at rykke sig. Men han var også konstant på. Efter flere år med højt tempo sagde kroppen til sidst fra. Thomas blev ramt af stress, angst og depression, og senere fik han en diagnose med ADHD. Men diagnosen er kun en del af historien. Thomas og familien solgte deres ting og flyttede til Sri Lanka. Her blev det tydeligt for ham, hvor meget af det, han troede var hans personlighed, der i virkeligheden var en reaktion på omgivelserne. Mindre kalender, mere natur, færre krav og mere tid gav hans nervesystem mulighed for at falde til ro. Thomas har arbejdet med markedsføring hele sit voksne liv og har selv været med til at skabe de incitamenter, som kan presse mennesker langt ud over deres grænser. For belønner vi tempo, får vi tempo. Belønner vi konstant tilgængelighed, får vi mennesker, der aldrig slukker. Og belønner vi præstationer, risikerer vi, at hele vores identitet bliver bundet op på det, vi leverer. Thomas ser mennesker med et højintensivt nervesystem som kanariefugle i kulminen. Ikke fordi de er svagere end andre, men fordi de ofte reagerer først på et miljø, der er usundt for langt flere. Det er blevet til en ærlig samtale om ADHD, stress, arbejdsliv, identitet og modet til at vælge anderledes. For hvad sker der, når man ikke længere spørger, hvor meget man kan nå, men i stedet spørger, hvad ens nervesystem faktisk kan bære? Og hvor meget af det, vi kalder vores personlighed, er i virkeligheden et resultat af det liv og det samfund, vi forsøger at passe ind i? Tilmeld dig mit nyhedsbrev: https://mailchi.mp/8e6a0218e081/mailchimp-signup [https://mailchi.mp/8e6a0218e081/mailchimp-signup] Vært: Manu Sareen Gæst: Thomas Pabst Jacobsen Klip og Musik: Anders Eske Produceret af: Podads Production Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com [https://pcm.adswizz.com] for information about our collection and use of personal data for advertising.
167 Folgen
Kommentare
2Endnu et super inspirerende og godt afsnit. Men husker jeg forkert at jeg har hørt i en af dine podcast at der vil komme et interview med gynækolog Stine Fyrst? Det har jeg gået og glædet mig lidt til. Men måske har jeg hørt forkert?😊
Jeg har det bedst fra april-august, jeg hader alt ved efterår og vinter.
Endnu et super inspirerende og godt afsnit. Men husker jeg forkert at jeg har hørt i en af dine podcast at der vil komme et interview med gynækolog Stine Fyrst? Det har jeg gået og glædet mig lidt til. Men måske har jeg hørt forkert?😊
Jeg har det bedst fra april-august, jeg hader alt ved efterår og vinter.