Børn&Unge Podcast

KLOG PÅ PÆDAGOGIK: En fritid uden skærme

24 min · 6. Aug. 2026
Episode KLOG PÅ PÆDAGOGIK: En fritid uden skærme Cover

Beschreibung

Der er børn overalt, men helt stille. Ikke, fordi der sker noget spændende. Men fordi alle sidder med ansigtet begravet i en skærm. Mobilerne udfordrer det levende og legende fællesskab i fritidsinstitutioner, og selvom et mobilforbud blev bremset af folketingsvalget, er der stadig mange klubber, SFO'er og fritidshjem, der overvejer at blive skærmfri. Kom med til Klub Nord i Hvidovre, der har været skærmfri siden 2023. Hør om de tanker, pædagogerne har gjort sig i forhold til at droppe mobilerne, og om den betydning, det har haft for fællesskabet mellem børn og unge. Mød også forsker Sofie Sauzet, som har undersøgt, hvad der sker i fritidsinstitutionerne, når man siger farvel og tak til skærme.

Kommentare

0

Sei die erste Person, die kommentiert

Melde dich jetzt an und werde Teil der Børn&Unge Podcast-Community!

Kostenlos testen

30 Tage kostenlos testen

4,99 € / Monat nach der Testphase. · Jederzeit kündbar

  • Podcasts nur bei Podimo
  • 20 Stunden Hörbücher / Monat
  • Alle kostenlosen Podcasts

Alle Folgen

188 Folgen

Episode LEDELSE PÅ SPIL: Hvordan håndterer vi konflikter? Cover

LEDELSE PÅ SPIL: Hvordan håndterer vi konflikter?

Kan du mærke, når der er ved at opstå en konflikt på arbejdspladsen? Sådan lyder første spørgsmål til Annette Ladefoged Schiønning, pædagogfaglig leder og gæst hos Anders Stahlschmidt i 'Ledelse på spil'. Og derfra ruller spørgespillet videre gennem en dilemmafyldt fortælling, der bringer lederen gennem den ene konflikt efter den anden. Hvordan håndterer man konflikter på arbejdspladsen? For én ting er konflikter mellem børn og unge. Det er hverdag for de fleste pædagoger. Men hvad gør man, når der er konflikter i personalegruppen? Hvad hvis man selv bliver suget ind og gjort til genstand for en konflikt? Og hvordan kan Facebook og andre sociale medier få frustrationer til at eskalere og blive til egentlige konflikter? Det er blot nogle af de udfordringer, der venter den pædagogfaglige leder i denne episode. Heldigvis får hun undervejs hjælp af Mie Marcussen, der er konfliktmægler og har mæglet og forhandlet i stribevis af konflikter. Medvirkende: Annette Ladefoged Schiønning, pædagogfaglig leder Mie Marcussen, konfliktmægler Vært: Anders Stahlschmidt Redaktion: Ida Antvorskov Podcastansvarlig: Mikkel Prytz

Gestern39 min
Episode KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Opfindsomme pædagoger gør ideer til virkelighed Cover

KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Opfindsomme pædagoger gør ideer til virkelighed

Mange pædagoger kender følelsen: En idé opstår, men forsvinder hurtigt igen i en travl hverdag. I denne episode sætter vi fokus på de pædagoger, der tør handle på deres ideer – og som bruger deres opfindsomhed til at skabe nye muligheder for børnene. Vi besøger Susanne Borg på Langelinieskolen, hvor en tom forstanderhave er blevet forvandlet til et levende pædagogisk projekt med dyr, natur og masser af børneliv. Sammen med forsker Mikkel Snorre Wilms Boysen dykker vi ned i, hvad pædagogisk entreprenørskab egentlig er, og hvordan du selv kan arbejde med det i din hverdag. Du får indblik i: * hvordan ideer opstår, og hvordan du fører dem ud i livet * hvorfor entreprenant pædagogik kan gøre en stor forskel med små midler * hvordan netværk, samarbejde og mod spiller en afgørende rolle * og hvad børnene faktisk får ud af, at vi tør tænke nyt Episoden er til dig, der vil genfinde modet til at handle på dine egne idéer, og som vil mindes om, at pædagogik hører sammen med kreativitet og handlekraft. Medvirkende: Susanne Borg, pædagog på Langelinieskolen Mikkel Snorre Wilms Boysen, docent på professionshøjskolen Absalon og leder af forskningsmiljøet 'Bevægelse, kreativitet og æstetik i pædagogisk arbejde' Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd

7. Juli 202623 min
Episode KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Er børnefællesskaber en trussel for trivslen? Cover

KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Er børnefællesskaber en trussel for trivslen?

Er der for stort fokus på børnefællesskaber i dansk pædagogik? Det sættes der spørgsmålstegn ved i en ny artikel, hvor pointen er, at når børn og unge i høj grad orienterer og regulerer sig efter deres jævnaldrende, går det ud over deres trivsel, evne til at selvregulere og tro på, at voksne er værd at lytte til. I stedet bør man i højere grad sikre bedre tilknytning og stærke relationer mellem pædagoger og børn. For børn har brug for kompetente voksne at støtte sig til og lære af. I denne episode skal du derfor med på besøg i Lejre Børnehus, hvor de har et stort fokus på relationsarbejdet. Samtidig møder du en af stemmerne bag kritikken, lektor Simone Weng Facondini, som vil gøre dig klogere på, hvad et for ensidigt fokus på børnefællesskaber kan betyde for det enkelte barn – samt hvorfor tilknytning til voksne er så vigtigt for børns udvikling. Medvirkende: Simone Weng Facondini, lektor, VIA Aarhus Charlotte Larsen, daginstitutionsleder, Lejre Børnehus Pia Marie Hansen, pædagog, Lejre Børnehus Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd Link til forskningen [https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/193677483/Artikel_til_UC_viden_1_.pdf] Link til artiklen ’Mere tilknytning, tak: Sådan kan pædagoger styrke børnefællesskaber’ [https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/forskningsunivers/mere-tilknytning-tak-saadan-kan-paedagoger-styrke]

19. Juni 202626 min
Episode LEDELSE PÅ SPIL: Hvornår giver evaluering mening? Cover

LEDELSE PÅ SPIL: Hvornår giver evaluering mening?

Evaluering skal gerne gøre os klogere på hverdagen med børnene. Men for mange ledere og medarbejdere kan det også føles som skemaer, målinger og dokumentation, der kommer udefra og stjæler tid fra det pædagogiske arbejde. Og samtidig kan evaluering også være sårbart. For hvad sker der, når man føler sig bedømt – eller når evalueringen peger på noget, der ikke fungerer? Det er omdrejningspunktet i denne episode af 'Ledelse på spil', hvor vi undersøger evalueringskultur i dagtilbud. I episoden bliver vores ledergæst Lilian Bjelke kastet ud i et dilemmafyldt spørgespil med genkendelige situationer fra hverdagen i dagtilbud. Hun skal navigere i alt fra sprogevalueringer og hjemmeblindhed til personalemøder præget af afbrydelser, modstand og forskellige forståelser af, hvad evaluering egentlig er. Sammen med forsker Marta Padovan-Özdemir undersøger vi blandt andet, hvornår evaluering bliver en hjælp til refleksion og udvikling – og hvornår det tipper over i kontrol, bedømmelse eller konflikt. Samtidig stiller vi spørgsmålet: Hvad der skal til, for at evaluering giver mening i praksis – for både børn, medarbejdere og ledere? Medvirkende: Lilian Bjelke, udviklingschef i TitiBo-gruppen Marta Padovan-Özdemir, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi, RUC Vært: Anders Stahlschmidt, journalist Redaktion: Ida Antvorskov Podcastansvarlig: Mikkel Prytz

3. Juni 202637 min