Hva så?! med Christian Fuhlendorff

Hva så?! - Louise Louring

💜🔥76391 h 17 min · 28. Mai 2026
Episode Hva så?! - Louise Louring Cover

Beschreibung

Afsnit 806 Louise Louring er jurist og medlem af Folketinget for Venstre. I dagens afsnit snakker vi om hvordan det egentlig er pludselig at være ny på Christiansborg og ny i offentligheden på samme tid. Hvordan fungerer politik i praksis? Hvordan ser hverdagen egentlig ud som folketingspolitiker? Og ja, vælger man selv hvor man sidder til møder, eller er der faste pladser? Vi snakker også om sociale medier som politiker, hvordan man håndterer kritik, smarte kommentarer og det konstante pres der følger med når ens arbejde bliver diskuteret offentligt hver eneste dag. Derudover snakker vi om Louises vej ind i politik. Hvordan hun gik fra at være selvstændig til at stille op for Venstre, og hvordan én konkret sag blev den sidste dråbe der fik hende til at tage telefonen og sige: “Jeg stiller op for jer.” Gå fornøjelse, Christian.

Kommentare

9
HeidiG

Jacob Haugaard var manden med medvinden, ikke Niels Hausgaard, så vidt jeg er orienteret 😄

FlemmingSkovbo

Fælleskabet er utroligt vigtigt. I min søns klasse var en dreng med adhd som udfordrede rammerne fordi han var fejlplaceret. Da han blev visiteret videre, var forældrene helt lettede indtil lærerne sagde at drengen ikke var i top 3 over problemerne i klassen. De sagde vores børns(de almene) evne til at vente på tur, rumme andet end sig selv og konstante udfordring af fælleskabet, var et kæmpe problem. Det er i langt de fleste tilfælde de almene børn, der er “problemet” og ikke børn md diagnoser.

2 Monate für 1 €

Dann 4,99 € / Monat · Jederzeit kündbar.

  • Podcasts nur bei Podimo
  • 20 Stunden Hörbücher / Monat
  • Alle kostenlosen Podcasts

Alle Folgen

821 Folgen

Episode Hva så?! - Rasmus Olsen Cover

Hva så?! - Rasmus Olsen

Afsnit 816 I dagens afsnit snakker vi om det at skrive sjovt. Rasmus har skrevet på tv-programmer som Tæt på Sandheden, Dybvaaaaad, Kommissionen, Verdensmænd og meget mere, ligesom han også har skrevet jokes for en lang række danske komikere. Vi snakker om hvorfor det nogle gange faktisk er nemmere at skrive til andre end til sig selv, og hvordan benspænd, regler og en tydelig ramme ofte gør kreativiteten stærkere frem for svagere. Vi snakker også om hans egen vej gennem comedybranchen, og hvordan han med tiden er nået frem til, at det bedste kompas måske er at lave det, man selv synes er sjovt. En erkendelse der har ændret måden, han tænker sin karriere på. Derudover kommer vi omkring forældreskab, AI og hvilken betydning kunstig intelligens kan få for kreative fag. Hvad bliver nemmere? Hvad bliver sværere? Og hvad er det egentlig, mennesker stadig kommer til at kunne, når maskinerne bliver bedre og bedre? Gå fornøjelse, Christian.

😂🔥15512. Juli 20261 h 24 min
Episode Hva så?! - Thomas Hartmann Cover

Hva så?! - Thomas Hartmann

Afsnit 815 Thomas Hartmann er standupkomiker, manuskriptforfatter og en af de mest markante skikkelser på den danske standupscene gennem de seneste 30 år. I dagens afsnit ser vi tilbage på begyndelsen. Christian fortæller om første gang han så Hartmann optræde på Kulcaféen, og vi snakker om de første år i dansk standup og det særlige fællesskab, der opstår blandt mennesker med én fælles fjende: usjovhed. Vi snakker også om hvorfor Thomas længe følte sig som lidt af en enspænder i branchen, selvom det netop er fællesskabet omkring comedy, han holder allermest af. Derudover vender vi den tid vi lever i. Hvordan påvirker de kulturelle og politiske strømninger måden man laver comedy på? Hvad gør det ved ens forhold til emner som biologi, psykologi og den offentlige debat, når meningsvindene skifter hurtigere end nogensinde? Og så kommer vi selvfølgelig også forbi Japan. Thomas har efterhånden været der et utal af gange, og vi snakker om hvad det er ved landet, kulturen og hverdagen, der bliver ved med at trække ham tilbage. Gå fornøjelse, Christian.

🚶🏼💜2801529. Juni 20261 h 16 min
Episode Hva så?! - Amanda Palbo Cover

Hva så?! - Amanda Palbo

Afsnit 814 Amanda Palbo er læge og formidler sundhed og medicin til tusindvis af mennesker på sociale medier. I dagens afsnit snakker vi om hvordan man formidler sundhed i en tid, hvor algoritmer ofte belønner det sensationelle frem for det nuancerede. Hvordan laver man indhold der både er spændende, forståeligt og korrekt? Og hvordan navigerer man som fagperson i et medielandskab fyldt med trends, hurtige konklusioner og sundhedsråd der ikke altid holder til et faktatjek? Vi snakker også om forskning og studier. Hvordan bør almindelige mennesker egentlig forholde sig til nye sundhedsoverskrifter? Hvornår er et studie interessant, og hvornår bliver det blæst større op end det fortjener? Derudover kommer vi ind på livet som læge. Om hospitalsgangene, de første år efter studiet, og hvordan man som nyuddannet nærmest aldrig tager lægekittelen af. Vi snakker om hvordan hospitalsverdenen har ændret sig gennem tiden, hvordan det er at være kvinde i lægefaget, og hvorfor virkeligheden på et hospital sjældent minder om det man ser på tv. For som Amanda formulerer det: I lægeserier er det som om alle enten boller eller dør. Den virkelige hverdag er trods alt lidt mere nuanceret. Gå fornøjelse, Christian.

💜🔥4061425. Juni 20261 h 24 min
Episode Hva så?! - Mazen Ismail Cover

Hva så?! - Mazen Ismail

Afsnit 813 Mazen Ismail er digter, kunstner og satiriker. Han er aktuel med showet Alt det man ikke siger på første date, som tager publikum med gennem moderne dating, forelskelse, længsel og alle de ting vi tænker, men sjældent siger højt. I dagens afsnit snakker vi om ord. Om hvorfor nogle mennesker føler et behov for at skrive, fortælle historier og skabe deres egne verdener. Vi snakker om Mazens opvækst, og hvordan han allerede som barn blev tvunget til at finde ordene, da han ofte fungerede som tolk for sine forældre. En rolle der lærte ham både at lytte, formidle og navigere mellem forskellige verdener. Senere kom universitetet til, hvor han udviklede sig som retoriker, historiefortæller og kunstner. Vi snakker også om identitet, tilhørsforhold og om hvordan det er at have anden etnisk herkomst i en tid, hvor den politiske samtale i Europa flere steder bevæger sig i en mere national og højredrejet retning. Derudover kommer vi omkring dating, kærlighed, kreativitet og hvorfor nogle mennesker ikke bare nøjes med at leve i verden, men også føler trang til at opfinde nye. Gå fornøjelse, Christian.

💜🚶🏼108422. Juni 20261 h 11 min
Episode Hva så?! - Geo Cover

Hva så?! - Geo

Afsnit 812 Geo er komiker, forfatter og podcastvært. I dagens afsnit snakker vi om familie. Om den familie man er født ind i, og den familie man selv bygger op. Vi snakker om hvad det har kostet Geo at fortælle offentligt om sin far, sin barndom og de oplevelser der har præget ham gennem livet. Om hvordan det er at få slået hånden af det sidste familie man har tilbage, og hvordan man håndterer den sorg og længsel der kan følge med, selv når man godt ved at relationen ikke er sund. Vi snakker også om hans kræftforløb, og hvordan det føltes at stå midt i sygdommen og stadig savne omsorg fra en forælder, som hverken havde lyst til at ringe eller komme på besøg. Om det mærkelige i at være et voksent menneske, men samtidig føle sig som et barn der stadig håber på at blive valgt til. Derudover snakker vi om at blive far. Om barsel, opdragelse og om at se sit eget barn bevæge sig ind i voksenlivet. For hvad sker der med ens syn på forældre og børn, når man pludselig selv står med ansvaret? Det bliver en snak om familie, kærlighed, svigt og om at forsøge at skabe noget godt videre, selv når det man selv kom fra ikke altid var det. Gå fornøjelse, Christian.

💜🚶🏼7103118. Juni 20261 h 24 min