Magtens Tredeling

Episode 269 - Arbejdsskadesystemet er blevet en krigszone skabt af politikerne

41 min · 27. Mai 2026
Episode Episode 269 - Arbejdsskadesystemet er blevet en krigszone skabt af politikerne Cover

Beschreibung

En Højesteretsdom fra 28. april i år slår fast, at tusindvis af danskere potentielt kan få genoptaget deres arbejdsskadesager. Afgørelsen blev modtaget med lige dele glæde og frustration fra sagens parter, men bag afgørelsen gemmer sig et langt større problem. Nemlig et system der i årtier er blevet så komplekst og juridisk uafklaret, at det belaster både domstole, forsikringsselskaber og nødlidte borgere. Sådan lyder det fra Thomas Brenøe og Leif Hove-Donbæk, der er gæster i denne uges udgave af Magtens Tredelig. For selvom de har stået på hver sin side i sagen i Højesteret, så er de enige om én ting - arbejdsskadelovgivningen i Danmark er en gordisk knude, der udfordrer både domstole og retssikkerheden. Gæster: Advokat hos HK Leif Hove-Donbæk og direktør hos Forsikring og Pension Thomas Brenøe. Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet, og leverer gratis, uafhængig, journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk.

Kommentare

0

Sei die erste Person, die kommentiert

Melde dich jetzt an und werde Teil der Magtens Tredeling-Community!

Loslegen

2 Monate für 1 €

Dann 4,99 € / Monat · Jederzeit kündbar.

  • Podcasts nur bei Podimo
  • 20 Stunden Hörbücher / Monat
  • Alle kostenlosen Podcasts

Alle Folgen

820 Folgen

Episode Episode 270 - Syltekrukker eller bedre undersøgelseskommissioner Cover

Episode 270 - Syltekrukker eller bedre undersøgelseskommissioner

Undersøgelseskommissioner bliver ofte kritiseret for at være dyre, langsomme og politiske syltekrukker. Men det er et ufortjent ry – i hvert fald når vi taler om de effektive af dem. Tidligere folketingsmedlem Kristian Heegaard, har selv været med til at nedsætte kommissioner, og nu har han som jurist skrevet ph.d. om kommissionernes effektivitet. Med Minkkommissionen og Instrukskommissionen som eksempler på velfungerende undersøgelser – og Skattekommissionen som et skrækeksempel på det modsatte – svarer han på, hvad : hvad der kendetegner et effektivt kommissorium, hvorfor kommissioner er det mest indgribende undersøgelsesredskab i et demokrati, at vi i Danmark går mere efter at pege på ansvarlige enkeltpersoner end efter systemfejl, som vores norske naboer gør. En af hans anbefalinger til forbedringer udpeger at også fratrådte embedsmænd skal kunne ansvarsvurderes Gæst: Kristian Heegaard, ph.d. Københavns Universitet Vært: Dan Poulsen. Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt pressenævnet og leverer gratis uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk

3. Juni 202638 min
Episode Episode 269 - Arbejdsskadesystemet er blevet en krigszone skabt af politikerne Cover

Episode 269 - Arbejdsskadesystemet er blevet en krigszone skabt af politikerne

En Højesteretsdom fra 28. april i år slår fast, at tusindvis af danskere potentielt kan få genoptaget deres arbejdsskadesager. Afgørelsen blev modtaget med lige dele glæde og frustration fra sagens parter, men bag afgørelsen gemmer sig et langt større problem. Nemlig et system der i årtier er blevet så komplekst og juridisk uafklaret, at det belaster både domstole, forsikringsselskaber og nødlidte borgere. Sådan lyder det fra Thomas Brenøe og Leif Hove-Donbæk, der er gæster i denne uges udgave af Magtens Tredelig. For selvom de har stået på hver sin side i sagen i Højesteret, så er de enige om én ting - arbejdsskadelovgivningen i Danmark er en gordisk knude, der udfordrer både domstole og retssikkerheden. Gæster: Advokat hos HK Leif Hove-Donbæk og direktør hos Forsikring og Pension Thomas Brenøe. Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet, og leverer gratis, uafhængig, journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk.

27. Mai 202641 min
Episode Episode 268 - EMRK’s betydning for dansk praksis - kontekst og aktuelt Cover

Episode 268 - EMRK’s betydning for dansk praksis - kontekst og aktuelt

Professor Louise Halleskov binder trådene sammen mellem EMRK og dansk forvaltningsret. Hun tager en række sager, verserende som afgjorte, og sætter, som hun siger det - emnet i kontekst og aktualitet. Hun inddrager jydebrødre-sagen, manden med reolen foran hans dør-sagen, verserende sager og afgjorte sager, og hun argumenterer for, hvordan hun ser en begyndende dansk retspraksis på områder inden for forvaltningen, der i stigende grad er påvirket af EMRK-baserede domme. Det er sager om sagsbehanlingstider og godtgørelser. Episoden er en optagelse af Halleskovs åbningskeynote ved 2026’s forvaltningretskonference. K-NEWS er mediepartner og har eksklusiv adgang til at optage udvalgte oplæg og publicere dem som en del af vores faste juridiske podcast Magtens Tredeling. Keynoten med Louise Halleskov er den første af flere, vi i 2026 udgiver fra årets konference.

20. Mai 202648 min
Episode Episode 267 - Kryptokampen del 3 Cover

Episode 267 - Kryptokampen del 3

Hvad fandt arbejdsgruppen under Skatteministeriet, som skulle komme med input til ny lovgivning om beskatning af kryptoaktiver i Danmark, ud af? Og hvornår kan vi egentlig regne med at det bliver til lov? For der er intet sket siden sommeren 2025, og under danmarkshistoriens længste regeringsforhandlinger siden valget 24. marts er der absolut intet politisk besluttet. Hvordan forsøger man i EU og internationalt at regulere et verdensomspændende marked for handel med kryptovaluta? Det er omdrejningspunktet for dette afsnit af Kryptokampen, som også kigger lidt ud i, hvordan fremtiden kan se ud for kryptomarkedet. Medvirkende i afsnittet er: Payam Samarghandi, skatteadvokat Nele Rickelt, skatteadvokat, medlem af bestyrelsen i Danske Skatteadvokater Thor, anonym kryptohandlende Danny Deghani, jurist, Fintech. Finanstilsynet Vært: Dan Poulsen Redaktør og tilrettelæggelse: Christian Ottenheim Tilrettelæggelse: Signe Egholm Hjorth Lyddesign: Frederik Ludwigs og Frederik Loop Serien Kryptokampen er produceret af Beam Audio Agency for K-NEWS. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Danmark. K-NEWS er tilmeldt Pressenævnet. Læs mere på k-news.dk

💜115. Mai 202618 min
Episode Episode 266 - Kryptokampen del 2 Cover

Episode 266 - Kryptokampen del 2

Hvorfor er kryptoejeren Thor anonym, og hvad er det, der gør at vi ikke bare kan behandle kryptoaktiver som andre financielle aktiver, vi kender? Det undersøges i dette afsnit af Kryptokampen, hvor vi også får forklaringen på, hvorfor man kan ende med at skulle betale mange tusinde kroner i skat af kryptohandler, man reelt ikke har tjent på. Medvirkende i afsnittet er: Payam Samarghandi, skatteadvokat Nele Rickelt, skatteadvokat, medlem af bestyrelsen i Danske Skatteadvokater Thor, anonym, kryptohandlende Anne Sofie Højrup Bondegaard, lektor juridisk institut, Aarhus Universitet Danny Deghani, jurist, Fintech. Finanstilsynet Vært: Dan Poulsen Redaktør og tilrettelæggelse: Christian Ottenheim Tilrettelæggelse: Signe Egholm Hjorth Lyddesign: Frederik Ludwigs og Frederik Loop Serien Kryptokampen er produceret af Beam Audio Agency for K-NEWS. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Danmark. K-NEWS er tilmeldt Pressenævnet. Læs mere på k-news.dk

15. Mai 202620 min