
Dänisch
Gratis en Podimo
Starte jetzt und verbinde dich mit deinen Lieblingspodcaster*innen
Mehr OUH Talks
På Odense Universitetshospital sætter vi altid patienten først. Derfor arbejder vi hele tiden på at udvikle smartere behandlingsmetoder, og der opstår hele tiden nye indsigter, nye opdagelser og ny viden. Dén viden vil vi gerne dele (med dig) i podcast-serien OUH Talks. Slå ørerne ud og bliv klogere! OUH Talks kan findes i en hvilken som helst podcast-app - helt gratis.
Stress - Sådan arbejder du uden at brænde ud
Stress rammer bredt. Omkring 30% af voksne danskere scorer højt på stressskalaen, og mange opfatter det at "bare have travlt" som en normal del af hverdagen og ikke en decideret sygdom. Men hvilke tidlige signaler skal du tage alvorligt – og hvornår bør du stoppe op? Hvorfor tager det ofte "længere tid, end man har tålmodighed til" at komme sig? Og hvad kan ledere konkret gøre (krav/ressourcer, rolleafklaring, støtte) for at forebygge stress i deres team? Få svarene i dette afsnit af podcasten 'OUH Talks', som er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK [https://www.lydtrykpodcast.dk/]. Medvirkende: Gæst: Karen Tinghus, psykolog ved Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital Vært: Johanne Kragh Hansen Musik: Ketsa
Vægt - Er sundhed mere end bare tal?
Hvad betyder din vægt egentlig for dit helbred? Og hvorfor er det slet ikke så enkelt, som mange tror? Vi gør op med myten om, at vægt udelukkende handler om kalorier ind og kalorier ud – og du bliver klogere på, hvorfor både genetik, tarmbakterier og hormoner spiller en langt større rolle, end de fleste ved. For kan man være sund, selvom man er overvægtig? Hvor meget betyder arv og miljø for vores vægt? Og hvad gør overvægtskirurgi – og hvornår bliver det en løsning? Få svarene i dette afsnit af podcasten 'OUH Talks', som er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK [https://www.lydtrykpodcast.dk/]. Medvirkende: Gæst: Simone Møllebæk, speciallæge i endokrinologi og afdelingslæge på Ernæringsklinikken på OUH Vært: Susan Olaf Lindvig Musik: Ketsa
Den sidste tid - Sådan forbedres livskvaliteten til sidst
I miniserien Den sidste tid undersøger OUH Talks, hvordan sundhedsvæsenet støtter patienter og pårørende i livets sidste fase. I denne syvende episode taler vi med overlæge Torben Strodl Andersen fra OUH's Palliative Enhed om, hvordan lindrende behandling kan forbedre livskvaliteten – også længe før døden nærmer sig. For hvordan arbejder Palliativ Enhed egentlig med at lindre både fysisk og psykisk smerte? Hvad betyder det for en patient, at behandlingen tager udgangspunkt i hele mennesket? Og hvordan kan palliativ behandling også gavne pårørende og støtte dem i en svær tid? Få svarene i dette afsnit af podcasten 'OUH Talks', som er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK [https://www.lydtrykpodcast.dk/]. Medvirkende: Gæst: Torben Strodl Andersen, overlæge ved Palliative Enhed på Odense Universitetshospital Vært: Martin K. Sloth Musik: Ketsa
Den sidste tid - Hvordan giver man den hårdeste besked?
I miniserien 'Den sidste tid' dykker vi ned i de mange måder, sundhedsvæsenet hjælper mennesker og familier i livets afsluttende fase. I denne sjette episode taler vi med overlæge og kræftansvarlig på Neurokirurgisk Afdeling, Christian Bonde, om den svære samtale. For hvordan overleverer man som læge beskeden om, at der ikke er nogen helbredelse, kun tid tilbage? Hvad betyder det for patienten at få hele sandheden? Og hvorfor ændrer samtalerne karakter, når man møder patienten igen efter et par år? Få svarene i dette afsnit af podcasten 'OUH Talks', som er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK [https://www.lydtrykpodcast.dk/]. Medvirkende: Gæst: Christian Bonde, overlæge og kræftansvarlig på Neurokirurgisk Afdeling ved Odense Universitetshospital Vært: Johanne Kragh Hansen Musik: Ketsa
Den sidste tid - Når familien står tilbage
OUH Talks er i gang med miniserien 'Den sidste tid', hvor vi dykker ned i, hvordan sygehusvæsenet hjælper mennesker og familier i livets allersidste fase. I denne femte episode møder vi socialrådgiver Jane og palliationssygeplejerske Louise fra OUH's Palliative Enhed. Sammen løfter de sløret for, hvordan en tværfaglig indsats kan give lindring, støtte og afklaring – både fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt – for patienter og deres pårørende i den sidste tid. Men hvordan hjælper man børn og unge gennem ventesorg og tab? Hvad kan "Min sidste vilje" betyde for de efterladte? Og hvordan foregår den første kontakt mellem det palliative team og familien? Få svarene i dette afsnit af podcasten 'OUH Talks', som er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK [https://www.lydtrykpodcast.dk/]. Medvirkende: Gæster: Socialrådgiver Jane og palliationssygeplejerske Louise fra Palliative Enhed på Odense Universitetshospital Vært: Susan Olaf Lindvig Musik: Ketsa