Skammekrogen
6: Om at blive misforstået og dømt - med Anna Lin
Beschreibung
Tv- og podcastvært Anna Lin skammer sig ikke over at være den hun er, men følelsen af skam kan ramme hende, når andre misforstår hende og hendes intentioner. I denne episode af Skammekrogen taler Morten og Ane med Anna om menneskers trang til at blive forstået, kendt og elsket fuldt ud for dem vi er, og om hvorfor det gør ondt, når andre dømmer os eller misforstår vores intentioner. Vært: Morten Mortensen & Ane Øland Bækgaard Gæst: Anna Lin Producer: Liv Knapp Musik: Jakob Ranum Redaktør: Julie Thing
2 Monate für 1 €
Dann 4,99 € / Monat · Jederzeit kündbar.
- Podcasts nur bei Podimo
- 20 Stunden Hörbücher / Monat
- Alle kostenlosen Podcasts
Alle Folgen
8 Folgen
Kommentare
7I er vidunderlige at lytte til. Mit hoved kværnede også derudaf undervejs. Jeg er sendiagnosticeret autist og den forkertheds følelse og frygt for at blive misforstået ligger dybt i min knoglemarv. Det er en gave at havde fået et helt nyt bevidstheds niveau efter min diagnose, men også svært at gå ud i en verden, der stadig misforstår mig, når jeg ligger masken fra mig. Det sætter gang i de barndoms sår, jeg først nu forstår dybden og formen af.
Det er svært at være sig selv, hvis folk slår sig på den man så er. Det ville være nemmere at krybe tilbage til people pleasing. Så støder jeg ikke omverden, men konsekvensen er at leve i disconnect med mennesker omkring mig. Jeg er i en proces, hvor jeg er ved at acceptere at sådan må det være med de fleste mennesker. Jeg skal kun bruge min energi på dem der betyder noget.
Tak for at dele. Det er svært at leve med forkert heds følelse og stole på at man ikke er forkert bare anderledes (og er vi i grunden ikke alle det i mere eller mindre grad?). Vi kan ikke have dyb kontakt med alle mennesker, nok kun med få og med resten må vi gøre os umage med at rumme forskellighed og se nådigt på dem der ikke kan rumme os og gå en anden vej🙏
Tak for at skrive! Jeg har egentlig heller aldrig forventet at have dyb kontakt med alle. Men jeg har savnet en helt generel menneskelig spejling, som jeg tror mange tager for givet, fordi de fleste har samme neurotype som dem selv. Jeg har kun oplevet den følelse i rum med andre autister. Ingen af os behøvede at undskylde eller forklare vores ord, adfærd eller udfordringer. Det rystede mig lidt i min grundvold, at den spejling fandtes og ikke havde været mig forundt at finde tidligere.
Jeg har brugt hele mit liv på at forstå, lytte og tilpasse mig andre. Det er sjældent det går den anden vej, fordi de fleste ikke behøver gøre det kæmpe arbejde, for at være med i fællesskabet. Det er mig der kommunikerer og sanser anderledes end de fleste. Jeg tror det er vilkåret, uanset hvilken slags minorite man tilhører. Lad os bygge et samfund, hvor vi har tid til ÆGTE at lytte til hinanden ❤️
Tak for at dele. Ja det med at lytte ægte kan være svært. Og også leve med at man er en der er påvirkelig og sanser mere end de fleste - det kender jeg godt! Og hvordan kan man undgå at være på overarbejde og have tillid til at jeg er velkommen i fællesskabet. Det er nok en livslang erfaring 🙏
Hej med jer. 😍 Jeg tænker således at menneske som ytrer sig på jeres personligheder handler i virkeligheden om at de udstiller sig selv end jer. Vi kan som menneske ikke gøre alle tilfredse. Det handler om mentalisering og mangel på egen indsigt. Og når man står ved sig selv så lyser man op og hermed kommer skyggesiderne frem ved nogen - er det ikke okay når blot man gør det i kærlighed 😉. Jer som “står ved sig selv” ønsker blot at gøre verden umiddelbart end at dømme. 🫶🏼
I er vidunderlige at lytte til. Mit hoved kværnede også derudaf undervejs. Jeg er sendiagnosticeret autist og den forkertheds følelse og frygt for at blive misforstået ligger dybt i min knoglemarv. Det er en gave at havde fået et helt nyt bevidstheds niveau efter min diagnose, men også svært at gå ud i en verden, der stadig misforstår mig, når jeg ligger masken fra mig. Det sætter gang i de barndoms sår, jeg først nu forstår dybden og formen af.
Jeg har brugt hele mit liv på at forstå, lytte og tilpasse mig andre. Det er sjældent det går den anden vej, fordi de fleste ikke behøver gøre det kæmpe arbejde, for at være med i fællesskabet. Det er mig der kommunikerer og sanser anderledes end de fleste. Jeg tror det er vilkåret, uanset hvilken slags minorite man tilhører. Lad os bygge et samfund, hvor vi har tid til ÆGTE at lytte til hinanden ❤️