Læs mere Jeg overlevede. Fortællinger om nærdødsoplevelser (2)
Andet bind i serien om mennesker, der så døden i øjnene – og levede videre. Et hjertestop. En tsunami. Krigen i Bosnien. Massakren i Nice. Et lynnedslag ud af det blå. I bind 2 af "Jeg overlevede" møder du tretten mennesker, der hver især har været så tæt på døden, som man overhovedet kan komme – og er kommet tilbage for at fortælle om det. Fra naturkatastrofer og ulykker til krig og terror spænder fortællingerne vidt, men de deler det samme afgørende øjeblik: sekundet, hvor alt kunne være endt, og livet aldrig blev det samme igen. Med Steen Jørgensen som fortæller kommer du helt ind i de ekstreme situationer – og de spørgsmål, de efterlader: Hvorfor mig? Hvad nu? Og hvordan lever man videre, når man har mærket, hvor lidt der skal til? En gribende samling af sande overlevelseshistorier om frygt, held, styrke og livet på den anden side. Podimo-redaktør: Silke Fensman Produceret af Munck Studios