Videnskab fra vilde hjerner

Hvordan skal vi bygge, og hvordan skal vi bo i fremtiden, hvis det skal være værdigt for alle og ikke belaste kloden? Dén udfordring har åbnet et væld af forskningsspørgsmål, og som  arkitekturforsker samler Anne Beim eksperter fra mange fronter for at finde svarene, vi alle får brug for om ganske få år. Hun sammenligner arkitektens rolle med speciallægen i almen praksis: ”Vi er også specialister i almene forhold, det vil sige, vi ved lidt om meget, men vi ved til gengæld tilstrækkeligt til, at vi kan prioritere og vurdere, hvornår noget giver mere mening at se i sammenhæng end andet.” Anne Beim forsker bl.a. i økologisk arkitektur, arkitekturens tektonik, materialer og byggekultur i teori og praksis, men for tiden med særlig fokus på bygninger og hvordan bygninger bliver til ud fra en økologisk forståelsesramme. Det betyder konkret, at hun forsker i, hvordan vi kan bygge ud fra såkaldt absolut bæredygtige principper inden for de planetære grænser. For i arkitektur kan man ikke relativere ’bæredygtighed’. Det er absolut: Enten bæredygtigt eller ikke bæredygtigt. Hør også Anne Beim – der er professor i arkitekturens teknologi ved Institut for bygningskunst og teknologi på Det Kgl. Akademi – fortælle om, hvordan man tester nye materialers egenskaber (kan man f.eks. beskytte en væg af tagrør mod brand ved at smøre den ind i moræne-ler?), hvordan hun bruger trial and error i jagten på nye løsninger, og hvorfor hun betragter det som ’en gave’ at forske i netop dét felt.  * Anne Beim er leder af Center for Industriel Arkitektur, CINARK, og leder af kandidatprogrammet BØT – Bosætning, Økologi & Tektonik. Hun har modtaget en række priser for sit arbejde, bl.a. Dristighedsprisen ved Statens Kunstfond, 2022, Trienal de Arquitectura de Lisbon Research University Award, 2022, og senest UIA’s Jean Tschumi Prize for Architectural Writing and Critique og Nykredits Fonds Bæredygtighedspris, begge 2023. Anne Beim har skrevet flere fagbøger, de to  seneste ‘BIO/MATTER/TECHNO/SYNTHETICS: Design Futures for the More than Human’ (ACTAR, april 2024) og ‘Biogenic Construction: Materials, Architecture & Tectonics’ (The Royal Danish Academy 2023).  * Vil du en time dybere i dette emne? Hør Anne Beim i den australske Future Building Podcast (og se, hvordan en bygning af tagrør ser ud!) her >>> https://building4pointzero.org/podcasts/ep-12-have-we-built-our-last-skyscraper-with-the-royal-danish-academys-prof-anne-beim/ [https://building4pointzero.org/podcasts/ep-12-have-we-built-our-last-skyscraper-with-the-royal-danish-academys-prof-anne-beim/] Eller læs/lyt Zetland-artiklen ’It’s getting hot in here. Den store aircondition-æra er på trapperne i Nordeuropa’ med Anne Beim her >>> https://www.zetland.dk/historie/soB3dpGV-a8yvV4M2-7e543 * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Anne Beim Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk  Producer: Benjamin D’Souza Assistent: Andrea Vang  Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hvorfor er det egentlig vigtigt at bevare så mange arter som muligt? Det er overordnet et filosofisk spørgsmål, siger en af landets mest anerkendte forskere i biodiversitet og økosystemer, Jens-Christian Svenning. Jorden er rigere på liv end nogen anden planet, det endnu er lykkes os at finde, og det er en værdi i sig selv at bevare dette særkende. Og så er der det moralske perspektiv: Har vi ret til at udrydde andre arter, direkte eller indirekte, som det passer os? Biodiversitet er ikke blot et spørgsmål om at bevare arter, fx jaguarer, bare fordi ’de findes’. I en fremtid med omfattende klimaforandringer får vi brug for den størst mulige vifte af måder at bedrive landbrug og skovbrug og fødevareproduktion på, for vi ved endnu ikke, hvad – og hvem – der klarer mosten, og hvor nytænkningen bliver nødvendig hvornår.  Hør også Jens-Christian Svenning – der er professor i biodiversitet ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet – fortælle om sin forskning i, når påvirkningen går også den anden vej: Har du en formodning om, at det er ’sundt for børn at bo tæt på naturen’? Jens-Christian Svenning véd det med sikkerhed. I denne episode får du beretningen om, hvordan han og kollegaerne i 2019 kortlagde sammenhængen mellem godt mentalt helbred senere i livet og en opvækst i et grønt nabolag. Ved at sammenholde sundhedsdata fra knap en million danskere med satellitfotos af de steder, de voksede op, fandt Svenning og co. solide argumenter for, at en barndom og ungdom tæt på natur styrker din mentale sundhed senere i livet.  Og lyt med, når Svenning fortæller om at bevare optimismen og arbejdsglæden i skyggen af stadigt dårligere nyheder om biodiversitetstab, og del hans begejstring for at botanisere alle vegne, også på Manhattan!  * Jens-Christian Svenning er leder af ECONOVO, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere. Han har modtaget mange priser for sin forskning, bl.a. EliteForsk-prisen 2014, Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2016, Ernst Haeckel Prize 2022 og senest Carlsbergfondets Forskningspris 2023. Medlem af Videnskabernes Selskab.  Hvordan ser feltarbejde ud for en biolog? Tag med Jens-Christian Svenning til Argentina her >>> https://youtu.be/2fbGqRVG8f8?si=Z6LR7a-UxRzSyfS4 [https://youtu.be/2fbGqRVG8f8?si=Z6LR7a-UxRzSyfS4] * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Jens-Christian Svenning Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk  Producer: Benjamin D’Souza Assistent: Andrea Vang  Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. * Lyst til at lytte til mere videnskab? Så kan vi anbefale at finde podcastserien Periodisk, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system.  Systemets grundstoffer er nemlig også vilde historier om videnskabelige opdagelser, afgørende begivenheder og om hvert enkelt elements betydning for vores klode, natur og univers.  Lyt her >>>  https://lnkfi.re/periodisk [https://lnkfi.re/periodisk]

Mennesket tager normalt 20 år om at udvikle nye materialer, men så lang tid har vi ikke til den grønne omstilling, det ved ethvert skolebarn. Hvad gør vi så? Kombinerer kunstig intelligens med robotter! Materialefysiker Tejs Vegge forsker i udviklingen af selvkørende laboratorier, der kombinerer kunstig intelligens med computersimuleringer, synteserobotter, eksperimentel karakterisering og test. Et arbejde, hvis udbytte vil påvirke os allesammen: Målet er nemlig at accelerere udviklingen af nye energimaterialer til den grønne omstilling, fx bæredygtige batterimaterialer og katalysatorer til power2X.  Hør også Tejs Vegge – der er professor ved DTU Energy – fortælle om, hvordan man gennem internationale samarbejder kan løse problemer, der er for store til at én enkelt forsker nogensinde ville kunne løse dem alene, og om, hvor mange overraskelser, man kan møde ind til om morgenen, når ens ’kolleger’ i laboratoriet er algoritmer og robotter, som udvikler videre, mens du selv sover. Og hvad er ’true discovery’ på Nobelpris-niveau? Det ved du om lidt.  * Tejs Vegge er sektionsleder ved DTU Energy ved DTU og leder af Pionercenteret CAPeX, kort for  Pioneer Center for Accelerating P2X Materials Discovery. Han har skrevet mere end 200 videnskabelige artikler, hvoraf en af de seneste er om udviklingen af en ’ChatGPT for materialer’.  Tejs Vegge blev i 2019 udpeget som ’Mission Innovation Champion’ i et globalt initiativ, Mission Innovation, der samler innovative forskere fra universiteter og industri for at accelerere udviklingen af bæredygtig energiteknologi. Han har siddet i regeringens kommission for grøn omstilling af personbiler, været Årets Ph.D-vejleder på DTU og er medstifter virksomheden PhaseTree, der leverer Cloud-baserede løsninger til accelereret materialedesign * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Tejs Vegge Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk  Producer: Benjamin D’Souza Assistent: Andrea Vang  Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

‘Lav risiko, højt afkast’ er normalt succesformlen for en investor. Men noget er skiftet på aktiemarkedet: Grønne og bæredygtige investeringer står højt på ønskelisten hos mange investorer, og det stiller nye spørgsmål til økonomiforskningen. For kan de grønne investeringer betale sig? Og på hvilke parametre, hvis ikke kun afkast? Der er brug for nye teorier og nye analyser af data, og det er Lasse Heje Pedersens speciale. Overordnet handler forskning i finansiering om, hvad der afgør priserne på aktier og obligationer og om, hvordan de priser påvirker den virkelige verden. Lasse Heje Pedersen opstiller derfor både teoretiske matematiske modeller og kigger på empirisk data fra tusindvis af aktier og obligationer verden over for at se, om teorierne holder vand.   Lige nu forsker han i grønne investeringer: Giver de ’grønne’ højere eller lavere afkast end ’brune’, og hjælper de med at gøre økonomien og samfundet grønnere?  Hør også Lasse Heje Pedersen – der er professor i finansiering på CBS – forklare, hvad han har gjort for at kunne sammenligne så forskellige enheder som effekten af CO2-beskatning med effekten af grønne investeringer. Grundig granskning, som kan kvalificere de politiske diskussioner både i regeringer og kantinekøer.  Den virkelige verden er Lasse Heje Pedersens foretrukne fokus, teorier og matematiske modeller er hans måde at forstå og forklare den på, og i denne episode får lytterne også en fornemmelse af, hvad det vil sige at skrive en videnskabelig artikel i en tilstand af flow. Hvis du stadig venter svar på en mail til en forsker, kán det være, fordi vedkommende sidder foran skærmen med tunnelsyn, bliver økonomen og astrofysikeren hurtigt enige om. Men lige nu er der hul igennem til dem begge – god fornøjelse! * Lasse Heje Pedersen er centerleder for grundforskningscentret Big Data in Finance – BIGFI. Han har en Ph.d. fra Stanford og har haft en stor del af sin akademiske karriere i USA som professor ved New York University Stern School of Business. Han bestred i samme periode en lang række tillidsposter, blandt andet i The American Finance Association, økonomiske advisory boards hos NASDAQ og FTSE og en række redaktionelle udvalg på tidsskrifter som Journal of Finance og Quarterly Journal of Economics. Lasse Heje Pedersen har modtaget en lang række priser for sit arbejde, bl.a. Germán Bernácer Prize to the Best European Union Economist Under 40 Years of Age og senest Journal of Finance's Best Paper award og Swiss Finance Institute Outstanding Paper Award. Han er forfatter til ’Efficiently Inefficient – How Smart Money Invests and Market Prices Are Determined’ (Princeton University Press, 2015).  Hør Lasse Heje Pedersen fortælle om sin baggrund – og om ’meme-aktier’ og hvordan sociale medier påvirker de finansielle markeder – i podcasten ’Rig på viden’ lige her >>> https://open.spotify.com/episode/5WA1tFuX5n2Fwr15uRNE5L [https://open.spotify.com/episode/5WA1tFuX5n2Fwr15uRNE5L] Hvad er ’grønne investeringer? Hør Lasse Heje Pedersen forklare det her >>> https://www.youtube.com/watch?v=0YCwMhy5l_k * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Lasse Heje Pedersen Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk  Producer: Benjamin D’Souza Assistent: Andrea Vang  Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  * Lyst til at lytte til mere videnskab? Så kan vi anbefale at finde podcastserien PERIODISK, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system. Systemets grundstoffer er nemlig også vilde historier om hvert enkelt elements opdagelse og betydning for vores klode, natur og univers – fra de tre grundstoffer i Big Bang til uran, der satte gang i verdensmagternes atomkapløb og nu igen har sneget sig ind i energidebatten. Find PERIODISK lige her >>> https://lnkfi.re/periodisk

”Det bedste ved at være statistiker er, at man får lov at lege i alle andres baghaver”, sagde den amerikanske statistiker John Tukey engang, og dagens gæst, Susanne Ditlevsen, citerer ham, når hun udlægger spændvidden i det fag, der driver hende  – fra feltarbejde med grønlandshvaler til dommedagsberegninger af havstrømme.  Susanne Ditlevsen forsker i matematiske modeller for biologiske processer, især modeller, der tager højde for tilfældigheder i systemet, og så udvikler hun statistiske metoder for disse modeller. Et arbejde, der kun lyder tørt, hvis man ikke endnu ikke har hørt netop den her professor tale begejstret om det. Teorierne anvender hun i samarbejder med fysikere, læger, neurovidenskabsfolk, psykologer og biologer, dem med hvalerne.  Hør også Susanne Ditlevsen – der er professor i statistik og stokastiske modeller på Institut for Matematiske Fag ved Københavns Universitet – fortælle om sin forskning i, hvorfor hjernen på det mikroskopiske niveau viser sig at rumme en hel del tilfældighed, mens den på det makroskopiske niveau kører velsmurt. Er det en fejl – eller en evolutionær forbedring? Og få svar på, om statistikere er populære bordherrer, hvordan de klarer en påskefrokost med påståelige familiemedlemmer, og hvorfor tavler vinder over whiteboards.  * Susanne Ditlevsen er leder af forskningsgruppen CUSP – Statistical Inference for Coupled Stochastic Processes with Multiple Timescales and Changing Environment, som er støttet af et ’ Distinguished Data Science Investigator’-legat fra Novo Nordisk Fonden. Susanne Ditlevsen er kåret som ’Årets underviser’ ved SCIENCE på KU i 2017 og medlem af og vicepræsident i Videnskabernes Selskab.  I sommeren 2023 stod Susanne Ditlevsen sammen med sin bror Peter Ditlevsen, der er professor på Niels Bohr Instituttet, bag en videnskabelig artikel, som skabte overskrifter over hele kloden. Og med god grund: De to søskende havde regnet sig frem til, at de havstrømme, som styrer afgørende dele af vores klimasystem – den termohaline cirkulation, også kaldet AMOC – med 95% sandsynlighed vil kollapse mellem 2025 og 2095 og mest sandsynligt i 2057, hvis udledningen af klimagasser fortsætter. Det er langt tidligere, end IPCC’s klimarapporter har forudsagt, og du kan høre Susanne Ditlevsen fortælle om de bekymrende beregninger i podcasten Science Stories lige her >>> https://www.sciencestories.dk/da/artikler/havstroemme-kan-aendre-klimabalancen * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Susanne Ditlevsen Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk  Producer: Benjamin D’Souza Assistent: Andrea Vang  Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.