På sporet af lykken
Podcast af Saga Talks
Alle episoder
10 episoder"Jeg troede at det var for sent at blive en ny version af mig selv" Forsanger i Folkeklubben Kjartan Arngrim har haft mange forskellige drømme for sig selv og sit liv. Mange af drømmene gik ikke i opfyldelse, og han blev efterladt med en følelse af hele tiden at komme for sent til den næste. I dette afsnit af podcasten 'På sporet af lykken' er Kjartan Arngrim gæst hos vært Neal Ashley Conrad, hvor de taler om at genkende livets trivialiteter og enkeltheder i Prousts roman, og om at huske hvem man var, og hvordan det har formet en til den man er. Vært: Neal Ashley Conrad Gæst: Kjartan Arngrim Klip: Sara Troense Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
"Der er ikke noget så befriende i verden, end at ligge halvsovende om morgenen. Ikke vågen, ikke sovende" En af Marcel Prousts mange talenter, er hans evne til at beskrive verdenen mellem drømmen og den vågne tilstand. Hvad er dette dagdrømmeri for noget, og hvordan beskriver Proust denne tilstand? For at tale om dette har vært Neal Ashley Conrad besøg af psykoanalytiker Judy Gammelgaard, der udover sit lange virke som psykoanalytiker, også har en stor litterær interesse. Vært: Neal Ashley Conrad Gæst: Judy Gammelgaard Klip: Sara Troense Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
"Hver sætning er et værk i sig selv" Første gang skuespiller Thure Lindhardt skulle lave en oplæsning var det fra Marcel Prousts 'På sporet af den tabte tid'. Det var en enorm udfordring for ham på grund af romanens lange og snirklede sætninger, der synes at blive ved og ved. Siden da har Proust været med ham, når han læser. I dette afsnit er skuespiller Thure Lindhardt gæst hos Neal Ashley Conrad i podcasten 'På sporet af lykken' og fortæller om at tage Prousts ord i sin egen mund. Vært: Neal Ashley Conrad Gæst: Thure Lindhardt Klip: Sara Troense Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
"Du kommer ind i en verden der er fuldstændig anderledes" Hvad er de første erfaringer man gør sig, som læser, når man går i gang med at læse Marcel Proust? I dette afsnit af 'På sporet af lykken' har vært Neal Ashley Conrad besøg af musiker Niels Skousen, der for nyligt er gået i gang med Prousts monumentale romanværk. Skousen deler ud af oplevelsen af at være i gang med at læse, at gå i gang, og om hvilken verden det er man møder i romanen. Vært: Neal Ashley Conrad Gæst: Niels Skousen Klip: Sara Troense Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
"Når man læser Proust får man venner, grin, en familie og man bliver klogere" Hvad får man egentlig ud af at læse Marcel Prousts enorme romanværk? Det er spørgsmålet som vært Neal Ashley Conrad spørger om i dette afsnit af podcastserien 'På sporet af lykken', når han har besøg af journalist, forfatter og forstander for Borups højskole Bjørn Bredal. For at læse Proust er ikke blot et spørgsmål om litterær udholdenhed, men indeholder potentialet til en livsledsager, en ven, en familie, en klub man gerne vil være en del af. Vært: Neal Ashley Conrad Gæst: Bjørn Bredal Klip: Sara Troense Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Tilgængelig overalt
Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!
Et univers af underholdning på lyd
Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts
Ingen reklamer
Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.