Bag om København

Kastrationen af de unge drenge, eller retter - manglen på testosteron, gør at stemmebåndene ikke vokser – stemmen forbliver altså lys. Derimod vokser knoglerne længere end normalt – det betyder at drengen udvikler en meget rummelig brystkasse – og dermed lægge rum til en meget kraftfuld stemme - en kombination af kvindestemmens højde og fleksibilitet – og mandsstemmens styrke og udholdenhed.  "Selvom superstjernerne blev tilbedt, blev kastraterne generelt bespottet for deres ejendommelige udseende og manglende manddom og seksuelle formåen.  Langt de fleste fik aldrig den karriere, deres forældre havde drømt om, men måtte i stedet leve deres liv uden for det sociale fællesskab." Dette er en akkompagnerende podcast til episoden: Det store bilager - Den udkommer den 1. februar 2025 Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste [https://bibliotek.kk.dk/artikler/historie/kobenhavns-historie/englestemmerne-om-kastratsangere] Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev [https://www.facebook.com/bagomkbh]

Familien Jacobsens historie er fyldt op med begyndelser, brydninger - og bryggerier. Men også en ambitiøs mands forsøg på at styre sin familie og kontrollere sit eftermæle. "Min teori kan siges med et ord, at han var ærekær. Han har simpelthen sørget for, at det var ham, der stod og strålede over alle." (Birgitte Possing om J.C Jacobsen) Og der er der de stærke bryggerkoner, hvis stærke indflydelse forsvinder i støvskyen fra de markante mænd - en far og en søns livslange kamp om hvordan sønnen skal leve sit liv og hvordan de jacobsenske bryggerier drives. "Dette skal vides": "Uden denne donation til mig, fra min moder, kunne Glyptoteket ikke være blevet til" (Sønnen Carl om sin mor Laura Jacobsen) Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste [https://bibliotek.kk.dk/artikler/historie/kobenhavns-historie/ollet-blev-deres-skaebne-familien-jakobsen] Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev [https://www.facebook.com/bagomkbh] 109

1920-30’ernes København præges af skarpe kontraster mellem dem, der har, og dem, der ikke har. I en tid med massiv arbejdsløshed og elendige boligforhold, kæmper familier, der IKKE har – for blot at slippe helskindet gennem vinteren. Og nu står julen ovenikøbet for døren… Dette er Bag om Københavns første egentlige juleepisode, men der er også mere end det. Du skal også høre om en fattig forældreløs drengs barndom - en dreng, der senere bliver Danmarks statsminister.   Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra stemmer: Claus Vittus og Mai-Britt Tollund Litteraturliste [https://bibliotek.kk.dk/artikler/historie/kobenhavns-historie/ankers-jul-1920-30erne] Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev [https://www.facebook.com/bagomkbh] 108

Du skal på meget lille byvandring fra Nørreport og Skidentorv ned gennem Fiolstræde til Skidenstræde, langs byens åbne rendestene. – og til Københavns Hovedbibliotek. I Skidenstræde overværer du et mord - og jager morderen landet rundt. Du skal drikke dig dum og fuld på "Linden i Fiolstræde, et Værtshus med have”, en tur i universitetets fangekælder, passere forbi en gård i Fiolstræde, hvor ejeren ikke behandler sine svin ordentligt: "Uanset årsagen bør han holde op med dette, da det er ukristeligt og ugudeligt at mishandle uskyldige skabninger." Senere dækkes byens rende til, de usunde huse rives ned, og Skidenstræde brolægges – eller "krystalliseres". Derfor kalder beboerne den Cristal Gaden. Handelsmændene vil ikke skrive Skidenstræde i deres breve, og i 1818 anmoder de Danske Kancelli om at omdøbe gaden til Krystalgade, da den nu fremstår som en "smuk og reel gade". 6 uger efter godkender kongen navneskiftet - men så forfalder gaden igen. Og så er der den bygning Københavns Hovedbibliotek ligger i...   Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra stemme: Claus Vittus Litteraturliste [https://bibliotek.kk.dk/artikler/historie/kobenhavns-historie/ingen-vil-bo-i-skidenstraede] Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev [https://www.facebook.com/bagomkbh] 107

NY VERSION I perioden 1880-1920 ankommer en del dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere til Danmark. Mange er faktisk danske statsborgere fordi tre vestindiske øer er en del af Danmark indtil 1917. I denne episode hører vi om Henny. Forældre og bedsteforældre er tidligere slaver, mens hun er født fri – dog er familien stadig tvunget til at arbejde for den tidligere ’ejer’. Men Henny vil noget andet. Hun kommer til København som barnepige i 1898. Og selvom hun bliver i byen resten af livet, er hun ikke altid glad for den måde hun behandles på. ”...folk, som ikke er dannede og fine, de kan godt finde på at kalde mig for en skidden negerkælling eller spørge, om jeg ikke har glemt at vaske mig til morgen! Og den slags folk kan jeg ikke lide! Jeg kan huske engang i en sporvogn, at jeg satte mig ved siden af en dame, sådan en rigtig pyntet en. Og så rejste hun sig op og flyttede sig, imens hun sendte mig nogle øjne, som om jeg var noget af det ækleste, hun kunne tænke sig, men så kunne jeg rigtignok ikke dy mig, men sagde: ”De må være en meget fin dame! Meget finere end kongen! For han var ikke bange for at trykke mig i hånden!” Her finder du en litteraturliste. [https://bibliotek.kk.dk/artikler/historie/kobenhavns-historie/henny-fra-sankt-croix-til-kobenhavn] Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. [https://www.facebook.com/kbhbiblyd] (9910) 60