Brainstorm

Du har sikkert hørt påstanden om, at nogle minder gør så ondt, at hjernen helt fortrænger dem. Den idé lever i bedste velgående i populærkulturen. Serien Sharp Objects, Broadchurch og filmen Memento fortæller alle historier om mennesker, der langsomt opdager skjulte traumer fra barndommen. På YouTube og Reddit kan man finde utallige beretninger fra folk, der mener at have genfundet fortrængte minder. Men kan man virkelig glemme traumatiske oplevelser - og senere huske dem igen? Det spørgsmål dykker vi ned i i denne episode, hvor vi undersøger, om hjernen virkelig rummer et hemmeligt kammer, hvor smertefulde barndomsminder gemmer sig. Rejsen efter svar fører os længere, end vi havde troet. Vi starter i 1800-tallet hos psykoanalysens fader Sigmund Freud, men undervejs støder vi også på nationalt massehysteri, en fejde mellem hukommelsesforskere og den såkaldte satanpanik, der lammede USA i 1980’erne og 90’erne. Lyt med og få svar på, hvordan hukommelsen egentlig håndterer traumer - og om den kan narre dig så meget, at din hjerne skjuler begivenheder fra dit eget liv. Medvirkende * Charan Ranganath * Leder af Dynamic Memory Lab og professor ved Center for Neuroscience and Department of Psychology på University of California, Davis.  * Har forsket i hukommelse i over 25 år ved hjælp af billeddannelsesteknikker, computermodeller og undersøgelser af patienter med hukommelsesproblemer. * Forfatter til bestselleren ‘Why We Remember: Unlocking Memory’s Power to Hold On to What Matters [https://www.faber.co.uk/product/9780571374175-why-we-remember/]’. Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard og Benjamin D'Souza Charan Ranganath besøgte København i forbindelse med arrangementet Science and Cocktails Copenhagen [https://www.scienceandcocktails.org/en/info/science-cocktails-copenhagen].  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

I efteråret 2023 gik Helene Valeurs hjerne i stykker.  Det skete på en helt almindelig dag. Efter en lang dag på arbejde blev Helene pludselig svimmel. Kort tid efter lå hun i en ambulance. Hun havde fået en hjerneblødning.    Da hun vågner igen, er hun fuldstændig lam. Hun kan ikke engang synke sit eget spyt.  Helene er på det tidspunkt 43 år gammel, fitnessinstruktør og personlig træner. Og mor til fire børn. I dag, knap to år efter, kan hun gå forsigtigt med rollator - og endda på trapper med støtte.  Men hvordan kan det egentlig lade sig gøre? Det kan du blive klogere på i denne uges udgave af Brainstorm, hvor vi går helt tæt på Helenes kamp for at vende tilbage til livet og videnskaben bag den kamp. Du kan også få svar på: * hvad hjernens motorvej er  * hvorfor Helenes første minder efter hjerneblødningen er frygtelige mareridt og ubehagelige hallucinationer  * hvordan tallet 200 spiller en afgørende rolle      Medvirkende:  * Hanne Krarup Christensen, klinisk professor på Neurologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital * Helene Valeur, tidl. personlig træner  Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard og Benjamin D'Souza Links: European Stroke Organisations guideline om fysisk genoptræning efter stroke [https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/23969873251338142] Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

En stille sommeraften på sofaen bliver Matilde afbrudt af et gennemtrængende skrig i babyalarmen. Hun skynder sig op til sin 1,5-årige søn og bliver mødt af et syn, der minder om en scene fra en gyserfilm: han sidder op i sengen og skriger med øjnene på vid gab.   Hendes søn har night terror. Eller på dansk: Søvnrædsel.  Et uhyggeligt fænomen, hvor børn vågner - pludseligt - og skriger eller græder voldsomt. De kaster sig rundt i sengen og har åbne øjne, men er ikke til at få kontakt med.  »Det var som om, han var besat af en dæmon,« siger Matilde. Men hvad i alverden sker der i hjernen på Matildes søn, når han vågner og skriger som en besat? Hvorfor sker det typisk kun for børn? Og hvad kan man gøre ved det?  Det undersøger vi sammen med søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, som tager os med på en rejse ind i den sovende hjerne.  Medvirkende: * Birgitte Rahbek Kornum, professor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i søvnens biologi og søvnsygdomme.  * Matilde Hørmand-Pallesen, journalist og mor    Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Hør mere om søvn i disse Brainstorm-episoder: Lucid dreaming: Kan man lære at styre sine drømme? [https://videnskab.dk/krop-sundhed/lucid-dreaming-kan-man-laere-at-styre-sine-droemme/](episoden om bevidste drømme, som Nana nævner) Berømt søvnteknik brugt af Edison og Dalí kan berige din kreativitet [https://audioboom.com/posts/8465842-beromt-sovnteknik-brugt-af-edison-og-dali-kan-berige-din-kreativitet] Birgitte Rahbek Kornums nye bog: Søvn er en superkraft - Hjælp dit skolebarn til at sove godt [https://turbine.dk/produkt/soevn-er-en-superkraft/] Studier om søvnrædsel: Overbliksstudie fra 2020, der bl.a. ser på, hvor udbredt natterædsel er [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31612833/] Overbliksstudie fra 2022, der ser på flere nonrem-parasomnier [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35388549/] Studie, hvor forskerne scannede hjernen hos en person med bevidste drømme [https://www.jneurosci.org/content/45/20/e2237242025] Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Denne episode er en fortsættelse af sidste uges episode. Hvis du ikke har hørt den, så gør lige det, før du lytter til den her. Denne gang graver vi endnu dybere ned i fænomenet AI-psykologer og undersøger, om det er farligt at bruge AI-chatbotter som ChatGPT som en slags digital psykolog.  Det er nemlig blevet populært at vende personlige problemer med en chatbot. Inde på det populære site Character.AI [http://Character.AI], hvor du finder et væld af forskellige chatbots, er der for eksempel op mod 500 chatbotter med ‘therapy’, ‘therapist’, ‘psychiatrist’ eller ‘psychologist’ i navnet. Men der har været flere sager om episoder, hvor chatbotter har givet unge eller psykisk sårbare personer skadelige og uhensigtsmæssige råd.  Så, er det en god ide at vende dine problemer med en AI-chatbot? Hvad er der for risici ved at bruge AI som et psykologisk værktøj? Og kan AI-psykologer erstatte rigtige psykologer?’ Det undersøger vi ved at tale med en forsker i psykologi og med 23-årige Laura, som selv bruger ChatGPT som psykolog. – Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade.  Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer denne episode over. Hvis du har brug for nogen at tale med, kan du ringe til Livslinien alle årets dage eller bruge deres chatrådgivning. Deres telefonnummer er: 70 201 201 Livsliniens har telefontid mandag - søndag 11:00 - 05:00 Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe til 112.  –  Medvirkende: * Malene Flensborg Damholdt * Lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Forsker i psykologiske reaktioner på kunstig intelligens og sociale robotter  Redaktion:  * Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Tak til Sara Oline for at låne sin stemme ud til denne episode.  *Laura fremstår kun med sit fornavn i episoden, men hendes fulde identitet er kendt af redaktionen.  Studier, vi nævner i afsnittet: * Studie, hvor patienter oplever ChatGPT som mere empatisk end læger [https://eur02.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fjamanetwork.com%2Fjournals%2Fjamainternalmedicine%2Ffullarticle%2F2804309&data=05%7C02%7Cran%40ifs.ku.dk%7Ce951e1d778f747e8e9ef08dcd3bfb146%7Ca3927f91cda14696af898c9f1ceffa91%7C0%7C0%7C638618067517545690%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJWIjoiMC4wLjAwMDAiLCJQIjoiV2luMzIiLCJBTiI6Ik1haWwiLCJXVCI6Mn0%3D%7C0%7C%7C%7C&sdata=2LMS9xF3sVx6oEJNXExzoxbgmzXV%2FRFcm4yXYBBIaxI%3D&reserved=0] * Studie, hvor Therabot blev testet på folk med angst, depression og spiseforstyrrelse [https://ai.nejm.org/doi/10.1056/AIoa2400802]  * Tysk studie om chatbotter og empati [https://eur02.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fvidenskab.dk%2Fteknologi%2Fchatbots-er-lige-saa-gode-til-at-saette-sig-i-andres-sted-som-mennesker%2F&data=05%7C02%7Cran%40ifs.ku.dk%7Ce951e1d778f747e8e9ef08dcd3bfb146%7Ca3927f91cda14696af898c9f1ceffa91%7C0%7C0%7C638618067517545690%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJWIjoiMC4wLjAwMDAiLCJQIjoiV2luMzIiLCJBTiI6Ik1haWwiLCJXVCI6Mn0%3D%7C0%7C%7C%7C&sdata=1d0tU%2F5oaN%2BAezStqGuGAtgZQ1cznu87DOOuKtx%2Fjy0%3D&reserved=0] * Studie om ensomme teenagere, der taler med chatbotten Replika [https://www.nature.com/articles/s44184-023-00047-6] * Malene Flensborg Damholdts forskningsprojekt om chatbotten MARC [https://pure.au.dk/portal/en/projects/introducing-marc-a-multifunctional-autoregressive-chatbot-for-ai-] * Andre studier, der peger på, at AI-psykologer kan øge mental trivsel (her [https://scholarspace.manoa.hawaii.edu/server/api/core/bitstreams/9498e31c-22c8-42ed-b0c3-0eca9dca85e9/content] og her [https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1071581921000197?via%3Dihub]) Videnskab.dk [http://Videnskab.dk] [http://videnskab.dk]-artikler der har inspireret os: * Videnskab.dk-artikel: Med kunstig intelligens fødes en ny form for kapitalisme – og den lever af din intimitet [https://videnskab.dk/kultur-samfund/med-kunstig-intelligens-foedes-en-ny-form-for-kapitalisme-og-den-lever-af-din-intimitet/] * Chatbotvenner: Ensomt selskab eller digital livline? [https://videnskab.dk/teknologi/chatbotvenner-ensomt-selskab-eller-digital-livline/] * Min ven er en robot: Hvad kan kunstig intelligens betyde for vores mentale velvære? [https://videnskab.dk/teknologi/min-ven-er-en-robot-hvad-kan-kunstig-intelligens-betyde-for-vores-mentale-velvaere/] * AI sniger sig ind i vores hverdag – hvad gør det ved os som mennesker? Året, der gik, med kunstig intelligens [https://videnskab.dk/teknologi/ai-sniger-sig-ind-i-vores-hverdag-hvad-goer-det-ved-os-som-mennesker-aaret-der-gik-med-kunstig-intelligens/] Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Brainstorm er tilbage, og vi tager hul på sjette sæson ved at undersøge fænomenet AI-psykologer. Det er første afsnit i serien om AI-psykologer.  Det er nemlig blevet populært at bruge AI-chatbotter som ChatGPT som en slags digital psykolog, man betror sine dybeste problemer til.  Internettet flyder over med AI-psykologer. Inde på sitet det populære site Character.AI [http://character.ai], hvor du kan chatte med alle mulige forskellige chatbots, er der for eksempel omkring 500 chatbotter med ‘therapy’, ‘therapist’, ‘psychiatrist’ eller ‘psychologist’ i navnet.  Hvis du går ind på TikTok, florerer der desuden masser af videoer, der viser, hvordan man kan gøre sin chatbot til en personlig terapeut.  Men hvordan foregår sådan en psykolog-time hos ChatGBT? Hvad er det ved digital terapi, der gør den så dragende for nogle? Og er der noget i hjernen, der gør os modtagelige for digital omsorg?  Det undersøger vi ved at tale med en forsker i psykologi og med 23-årige Laura, som selv bruger ChatGPT som psykolog.  Medvirkende: * Malene Flensborg Damholdt * Lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Forsker i psykologiske reaktioner på kunstig intelligens og sociale robotter  Redaktion:  * Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Tak til Ida, Magnus og Sara Oline for at låne deres stemmer ud til denne episode.  *Laura fremstår kun med sit fornavn i episoden, men hendes fulde identitet er kendt af redaktionen.  Studier, vi nævner i afsnittet: * Studie om gymnasieelevers brug af chatbotter [https://pure.au.dk/portal/da/publications/are-lonely-youngsters-turning-to-chatbots-for-companionship-the-r] * Malene Flensborg Damholdts forskningsprojekt om chatbotten MARC [https://pure.au.dk/portal/en/projects/introducing-marc-a-multifunctional-autoregressive-chatbot-for-ai-] * Studie om amerikanske soldaters reaktion på chatbotten Ellie [https://www.frontiersin.org/journals/robotics-and-ai/articles/10.3389/frobt.2017.00051/full] * Studier om tamagochi-effekten (Her [https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0306457322000620] og her [https://psycnet.apa.org/record/1996-98923-000]) * Studie, hvor patienter oplever ChatGPT som mere empatisk end læger [https://eur02.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fjamanetwork.com%2Fjournals%2Fjamainternalmedicine%2Ffullarticle%2F2804309&data=05%7C02%7Cran%40ifs.ku.dk%7Ce951e1d778f747e8e9ef08dcd3bfb146%7Ca3927f91cda14696af898c9f1ceffa91%7C0%7C0%7C638618067517545690%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJWIjoiMC4wLjAwMDAiLCJQIjoiV2luMzIiLCJBTiI6Ik1haWwiLCJXVCI6Mn0%3D%7C0%7C%7C%7C&sdata=2LMS9xF3sVx6oEJNXExzoxbgmzXV%2FRFcm4yXYBBIaxI%3D&reserved=0] Videnskab.dk [http://Videnskab.dk] [http://videnskab.dk]-artikler der har inspireret os: * Chatbotvenner: Ensomt selskab eller digital livline? [https://videnskab.dk/teknologi/chatbotvenner-ensomt-selskab-eller-digital-livline/] * Min ven er en robot: Hvad kan kunstig intelligens betyde for vores mentale velvære? [https://videnskab.dk/teknologi/min-ven-er-en-robot-hvad-kan-kunstig-intelligens-betyde-for-vores-mentale-velvaere/] * AI sniger sig ind i vores hverdag – hvad gør det ved os som mennesker? Året, der gik, med kunstig intelligens [https://videnskab.dk/teknologi/ai-sniger-sig-ind-i-vores-hverdag-hvad-goer-det-ved-os-som-mennesker-aaret-der-gik-med-kunstig-intelligens/] Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.