Billede af showet Danske Hjerter

Danske Hjerter

Podcast af Bo Østlund

3.1K

dansk

Under​holdning

Begrænset tilbud

1 måned kun 9 kr.

Derefter 99 kr. / månedOpsig når som helst.

  • 20 lydbogstimer pr. måned
  • Podcasts kun på Podimo
  • Gratis podcasts
Kom i gang

Læs mere Danske Hjerter

Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund. Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.

Alle episoder

171 episoder

episode Far var misbruger og pusher, mor døde af druk (fra hjerternes arkiv) cover

Far var misbruger og pusher, mor døde af druk (fra hjerternes arkiv)

I dag mødte jeg på rastepladsen ved stranden i Dronningmølle en kvinde, som har besejret en barndom fyldt med spøgelser, angst, savn og ensomhed - og hun er i dag en succesrig influencer med næsten 40.000 følgere.   Men fortiden vil altid være en del af Sine Parez - datter af en far, som var stofmisbruger og solgte hash, og også kom i fængsel for det, og en dybt alkoholisk og psykisk syg mor, som ofte var indlagt på psykiatrisk afdeling.   Forældrene blev skilt, da Sine var bare halvandet år gammel - og efter skilsmissen var moderen i forhold med to mænd som begge bankede og ydmygede hende. *   Da Sine var 10 år, sad hun ofte om natten efterladt alene hjemme i huset og kiggede ud i mørket og ventede på, at hendes mor og kæresten kom hjem fra stamværtshuset.  Og når de endelig dukkede op, var de ofte uvenner, og det endte med højlydt vold eller sex, mens Sine gemte sig under dynen.   Som 12-årig fik Sine nok og gik selv på kommunen og bad om at blive fjernet fra sin mor, og året efter kom hun på institution, hvor hun opholdt sig, til hun var næsten 18 år.    *   Det er nu 13 år siden, at Sine brød kontakten med sin far, som hun først ønsker at møde igen til hans begravelse - og hun brød også kontakten med sin mor et år, før moderen døde af druk i 2001.   Men hvordan påvirker et så massivt omsorgssvigt et barn og ungt menneske?   Hvordan er det her 40-50 år senere stadig at kunne huske lyden af knytnæveslag, af råb, af skrig?   Hvordan finder man som voksen sin egen vej - og troen på, at man er god nok?   Også god nok til at være i en relation og et forhold.   Sine - født i 1972 - er stadig i færd med at samme brikkerne til sit livs puslespil.   Det er en livslang hjemmeopgave. * Vært på DANSKE HJERTER er Bo Østlund. Gennem mine 50 år som journalist har jeg rejst verden rundt og skrevet titusindvis af artikler - og siden årtusindskiftet har jeg udgivet mere end 30 bøger i eget navn og været ghostwriter på mange andre. Fælles for alt mit arbejde har været, at det altid har handlet om menneskers skæbner, oplevelser, tanker, følelser og drømme, for jeg er overbevist, at vi er her på jorden for at dele vores fortællinger med hinanden. Til spejling, pejling og inspiration. Både de positive og de svære historier – for på dén måde kan vi hver især hjælpe hinanden med at navigere gennem livet.   * I denne podcast, som jeg har givet navnet DANSKE HJERTER, starter jeg min lille autocamper og kører Danmark tynd for at tale med helt tilfældige mennesker, som jeg møder på min vej. Og hver uge vil du kunne høre nye hudløst ærlige, intense og overraskende samtaler om dét, som vi allesammen deler: Livet. Vi har alle nogle vigtige skilleveje og sekunder i vores liv - øjeblikke som kom til at definere, hvem vi var. Som forandrede det og stadig gør det.  * Jeg håber, at du vil abonnere på DANSKE HJERTER, som kan høres gratis over alt, hvor du plejer at lytte til dine podcast. Så er du sikker på at få besked hver gang, der lægges nye menneskemøder op.   Jeg håber også, at du vil dele DANSKE HJERTER i dit netværk.   Og måske også give podcasten en anmeldelse. * Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt uden sponsorer eller betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille, til min MobilePay på 21.22.23.64   1000 tak. * Vil du fortælle DIN historie, så skriv til:  kontakt@danskehjerter.dk * Vært:  Bo Østlund Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight og Wonders (Epidemic Sound Music License)

I går - 1 h 13 min
episode Vibeke overlevede en barndom i helvede (fra hjerternes arkiv) cover

Vibeke overlevede en barndom i helvede (fra hjerternes arkiv)

Der er nogle fortællinger, som brænder sig ind i min sjæl - og hvor jeg har svært ved at fatte omfanget af ondskaben. Dette er en en af dem. * Vibeke var bare ni år, da hendes far for første gang forgreb sig på hende på familiens sommerferie.  Han voldtog hende første gang, da hun var 12 år - og overgrebene fortsatte, lige indtil hun som 20-årig løb, løb, og løb væk fra sit liv i Helvede. Efter måske mere end 1000 overgreb gennem 11 år. Og alt tyder på, at Vibeke allerede som toårig også var udsat for et seksuelt overgreb fra sin onkel. * Centrum for dette mareridt på jord var Vangede - en bydel i Storkøbenhavn beliggende i den nordvestlige del af Gentofte Kommune - og mest kendt for Dan Turèlls bog 'Vangede Billeder'. Forfatterens kærlighed til sin hjemby udkom i 1975. Men i 1975 var Vangede alt andet end end kærlighed for fire små børn, som alle blev udsat for overgreb og fik tørre tæv, inde de var især flygtede hjemmefra og gik i skjul for deres far. To piger og to drenge. Vibeke var den ældste af fire søskende. Og det var hende, som det gik mest ud over. * Vibekes første minde fra dette liv er, hvor hun som seksårig bliver tævet af sin far med knytnæver i ansigtet. Og hun tager os i denne samtale af Danske Hjerter med tilbage til børneværelset med de to røde køjesenge og den flossede Daffy-plakat på væggen. Det børneværelse, hvor hendes lillebror Michael allerede den 3. januar 1978 efter endnu en frygtelig jul og nytår sit testamente med sirlige bogstaver på linieret papir og testamenterede alle sine ting væk: Fiskegrejerne, sengen, pengene, sparebøssen, karabinhagen, Legoæsken, cyklen, racerbanen, frimærkerne og den store røde brandbil.   En dreng på ni år gjorde sig klar til at dø. * Du kunne høre Vibekes lillebror Michael fortælle sin historie om at vokse op i et barndomshjem med vold og overgreb i barndomshjemmet i Vangede i den seneste episode af Danske Hjerter. * I denne halvanden time lange samtale kan du høre den nu 59-årige Vibeke Hoff Holstrup fortælle. Det er en historie, som både er svær at lytte til og udgive - men den er vigtig, fordi den åbner døren til en verden, som vi normalt ikke får lov at opleve. Og det er ikke en verden, som ikke kun foregik dengang i Dan Turèlls elskede Vangede. Det sker i dag. Nye undersøgelser viser, at næsten hvert fjerde danske barn har oplevet psykisk vold, og 1,5 procent af danske børn og unge har oplevet seksuelle overgreb fra familiemedlemmer. * Det lykkedes Vibeke at flygte fra sin far den 8. august 1986 - få uger efter hendes 20-års fødselsdag. * Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme her i 2026. Jeg håber derfor, at du har lyst til at give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret    21.22.23.64 * Har DU en historie, som du gerne vil dele, eller har du lyst til at være partner/sponsor for denne podcast, så send en mail til: kontakt@danskehjerter.dk     * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte 'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens) 'Yvette'/Jason Isbell (KODA-licens) 'Restless Ones'/Sully Bright (Epidemic Sound Music License)

4. juni 2026 - 1 h 56 min
episode Michaels store forvandling: Dømt for drabsforsøg og hædret for heltemod cover

Michaels store forvandling: Dømt for drabsforsøg og hædret for heltemod

Han voksede op i et helvede på jord sammen med sine tre søskende i Vangede, hvor de fire børn kæmpede sig gennem deres barndom.    Dag for dag.  Time for time.   Ingen af dem vidste, hvornår næste seksuelle overgreb ville finde sted - eller hvornår de igen fik tæsk af deres far.    * Og tre dage inde i januar 1978 sad den niårige dreng og skrev sit eget testamente på en linieret blok med sirlig håndskrift.   Det havde været endnu en frygtelig jul og nytår, så drengen havde valgt at tage konsekvensen. Han vidste ikke, om han overlevede.   ‘Alle mine fiskegrejer skal Kim have’, skrev han og underskrev sit ønske for at sikre sig, at det blev overholdt.  Med sit fulde navn.   'Michael H. Hansen' * Og sådan fortsatte han.   'Alle mine penge skal Vibeke og Pia have.' 'Min seng skal mor have.' 'Min sparebøsse skal Nicolaj have.' 'Min karabinhage skal farfar have.' 'Farmor skal have min Legoæske.' 'Sofus skal have min cykel.' 'Rolf skal have mit værktøj.' 'Birthe skal have racerbanen.' 'Bedste og bedstefar skal have alle mine billeder.' 'Brian og Bettina skal have min store brandbil.' Han nummererede siderne, og uddelingen af niårige Michaels jordiske gods sluttede på siden 3: 'Stinna og Erik skal have alle frimærker.' * 38 år senere levede den lille dreng endnu.   Og så alligevel ikke.   Han ville i hvertfald gerne dø. * For 10 år siden - en junidag i 2016 I hans barndomsby Vangede, som han aldrig er kommet væk fra - overfaldt Michael på sin datters fødselsdag en anden mand fra det lokale bænkmiljø med to samuraisværd. Han stak ham blandt andet i hilsen. Den dag sad Michael klokken 13.50 om eftermiddagen i det skarpe sollys på den grønne bænk midt i byen og ventede på, at politiet skulle dukke op - og han håbede, at de ville gøre en ende på hans dybe smerte og skyde ham. * For livet havde været hårdt ved drengen i den røde køjeseng. Stoffer, misbrug, brudte forhold og tre børn, han ikke ser og savner vildt. Og to mislykkede selvmordsforsøg. Nu orkede han ikke mere. * Men skæbnen ville, at livet atter vendte sig til det bedre - netop dén dag i Vangede nord for København.  Og det skyldes ikke mindst, at en ung kvindelig betjent bøjede sig ned over ham og trøstede ham, mens han lå med håndjern på armene bag på ryggen og græd. ‘Vi er her for at hjælpe dig’, sagde hun.  Dén omsorg fra betjenten dén torsdag, hvor Michael ville dø, blev vendepunktet og det første spæde skridt tilbage til et godt liv. * For Michael fik sin dom og tog sin straf - og for nylig tog hans liv endnu en drejning, da han modtog en belønning fra Carnegies Belønningsfond for Heltemod, efter at han ved en snarrådig indsats var med til at sikre, at hans ni naboer kom sikkert ud af en brændende bygning i oktober 2024. * 'Så nu har jeg både forsøgt at tage en anden persons liv og reddet andres liv. Det betyder meget for mig. Værdien ligger ikke i hverken kors og bånd og stjerner, men i den forskel, som vi alle har mulighed for at gøre hver dag. Vi er ikke dem som vi var i går, men vi er, hvad vi gør i dag og i morgen’, lyder det fra Michael Hoff Hansen. * Du kan støtte mit arbejde på MobilePay 21.22.23.64 eller her:  https://buymeacoffee.com/booestlund [https://buymeacoffee.com/booestlund] Ugens vinder af en unik Danske Hjerter-kop er:  Susanne Marie Høgdahl Thomsen *   Vært: Bo Østlund Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens) 'I Aften'/Sebastian (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders  'Crestmont'/Boone River (Epidemic Sound Music License)

1. juni 2026 - 2 h 38 min
episode Min mor blev stukket ihjel på Aalborg Banegård (fra hjerternes arkiv) cover

Min mor blev stukket ihjel på Aalborg Banegård (fra hjerternes arkiv)

Torsdag aften den 22. november 1984 sagde Kirsten farvel til sin yngste søn Michel på 10, før hun skulle tage nattoget klokken 22.30 fra Aalborg til København, hvor hun skulle besøge en veninde.   De bad aftenbøn sammen, inden hun kyssede ham farvel - men Michel kunne mærke, at noget ville gå galt.   Og det gjorde det. *   Samme aften blev den 41-årige lærer Kirsten Færch Thorup - fraskilt mor til fem børn - myrdet på brutal vis med mange knivstik på dametoilettet på Aalborg Banegård.   Efter seks falske tilståelser fra nordjyske mænd blev drabet først opklaret 13 år senere - i 1997 - da et 34-årigt postbud uden kriminel fortid meldte sig selv.   Den 34-årige havde haft dårlig samvittighed siden drabet, og han endte med at gå med sin nye kæreste og hendes far på politigården for at tilstå.   Den 25. september 1998 blev det aalborgensiske postbud idømt otte års fængsel for banegårdsdrabet. Der skulle således gå 14 år, før der blev sat endeligt punktum i sagen. *   I dagens episode af serien ‘Vinduet til verden’ taler jeg med Kirstens søn Michel, som fortæller, hvordan drabet på hans mor kom til at påvirke hans liv - men det er også en samtale om kærlighed, spiritualitet, tro, værdier, overlevelse, livsvalg - og om meningen med livet.   Og det er en samtale om at lære at miste.   Michel fortæller blandt andet om den krise, som han blev ramt af som 19-årig, hvor han var tæt på at begå selvmord.   I dag er Michel 51 år gammel, og han har de seneste 15 år boet og undervist i Kina.   Men nu vil han atter hjem til Danmark.   *   Jeg vil blive meget glad, hvis du vil dele Danske Hjerter i hele dit netværk, så mange nye får øje på podcasten, som nu består af hele 72 episoder.   Så fortæl din familie, dine venner, dine naboer og dine eventuelle kolleger om Danske Hjerter - og jeg vil endelig også være glad, hvis du vil abonnere på Danske Hjerter, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.   Det er helt gratis. * Jeg håber, at du vil medvirke til, at Danske Hjerter kan fortsætte. Helt gratis og ikke gemt bag betalingsmure.   Nyder du podcasten, så vil jeg sætte fantastisk stor pris på, om du vil støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, som er mit lille bidrag til en verden, hvor vi forstår hinanden bedre. *   Du støtter lettest på på mobilePay på dette nummer: 21.22.23.64 Du kan også støtte på denne adresse:   https://buymeacoffee.com/booestlund  * Har du lyst til at medvirke i Danske Hjerter, eller at være partner/sponsor på podcasten, så send en mail til mig til denne adresse: kontakt@danskehjerter.dk * Vært:  Bo Østlund * Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'Det Er I Dag Et Vejr'/Kim Larsen (KODA-licens) 'The Golden Feast'/Chuantong Orchestra (KODA-licens) 'Traveling Back'/Roots and Recognition 'On a Boat to China'/Sight of Wonders (Epidemic Sound Music License) 'Blackbird'/The Beatles (KODA-licens)

28. maj 2026 - 1 h 16 min
episode Min mand gjorde en anden kvinde gravid (fra hjerternes arkiv) cover

Min mand gjorde en anden kvinde gravid (fra hjerternes arkiv)

Jeannie voksede op i Kongens Lyngby ved København - og i 1993 flyttede hun til New York.   Egentlig var den dengang 27-årige danske kvinde bare ude på eventyr - og hun havde aldrig drømt om at forlade Danmark.   Men 33 år senere bor hun stadig i et land, som har forandret sig meget. Og to ægteskaber, to skilsmisser, to eksmænd og to sønner senere sidder 60-årige Jeannie Parker i smukke Hudson Valley 60 kilometer nord for New York og funderer over, hvad hun laver i USA. * Historien om Jeannies liv er blandt meget andet fortællingen om hendes første ægtemand, som gjorde en anden kvinde gravid, og om hvordan hun på dramatisk vis konfronterede ham med det foran alle hans kolleger på hans arbejdsplads. Og det er beretningen om dén morgen i september 2001, da en højgravid Jeannie kyssede sin anden ægtemand farvel, da de skiltes på Grand Central Terminal, for at han kunne tage ned til området ved World Trade Center, mens hun selv skulle til undersøgelse hos lægen. Få minutter senere brød Helvede løs. Og hverken New York eller Jeannie blev nogensinde sig selv igen. * DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og er ikke gemt bag betalingsmure, men skal jeg kunne fortsætte mit arbejde, er det vigtigt, at lytterne hjælper mig med at udbrede budskabet om dens eksistens. Så del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer. * Husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op. * DANSKE HJERTER kan ikke udkomme uden crowdfunding, så jeg håber, at du vil støtte mit arbejde på min MobilePay på nummeret 21 22 23 64. * Skulle du have lyst til at sponsere DANSKE HJERTER, eller måske medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til: kontakt@danskehjerter.dk  * Vært:  Bo Østlund Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte Winding (KODA-licens) 'Danmark nu blunder den lyse nat'/Søs Fenger (KODA-licens) 'New York, New York'/Frank Sinatra (KODA-licens) 'Traveling Back'/Roots and Recognition 'New York Love'/Francis Wells (Epidemic Sound Music License) 'Lun Luft Over Danmark'/Allan Olsen (KODA-licens)

25. maj 2026 - 1 h 22 min
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.

Vælg dit abonnement

Mest populære

Begrænset tilbud

Premium

20 timers lydbøger

  • Podcasts kun på Podimo

  • Ingen reklamer i podcasts fra Podimo

  • Opsig når som helst

1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / måned

Kom i gang

Premium Plus

100 timers lydbøger

  • Podcasts kun på Podimo

  • Ingen reklamer i podcasts fra Podimo

  • Opsig når som helst

Prøv gratis i 7 dage
Derefter 129 kr. / måned

Prøv gratis

Kun på Podimo

Populære lydbøger

Ofte stillede spørgsmål

Flere spørgsmål og svar
Kom i gang

1 måned kun 9 kr. Derefter 99 kr. / måned. Opsig når som helst.