Danske Hjerter

Frida gennemlevede hvert eneste teenageår sit eget livs mareridt

Frida var en glad pige   Smilende og kreativ - hun spillede musik og malede - og så var hun springgymnast på elite-niveau.   Men hun var også perfektionistisk - og da hun kom i 8. klasse, der kom tvangstankerne.   Og stemmen. * Stemmen, som mødte op med en masse regler, som hun skulle følge. Hvornår hun måtte spise. Hvad hun måtte spise. Hvor mange gange hun skille tygge sin mad.   Og frem for alt fortalte den hende, at hun ikke var god nok - og at hun var nødt til at blive tyndere.   Slankere. * Med reglerne fulgte selvhadet, angsten og ensomheden,   Og løgnene.   For pludselig handlede alt om at finde måder at snyde på. Snyde forældrene. Og snyde efterskolen, som endte med at smide hende ud, fordi de ikke længere turde tage ansvar for hendes helbred.   * For selv da hun havde tabt 15 kilo, syntes Frida ikke, at hun så tynd ud.   Til gengæld mistede pigen, som ellers havde været så glad, lysten til at leve og være i denne verden - for det var en daglig kamp og ren overlevelse at være så fokuseret på at skulle nå et mål. for hun vidste ikke engang, hvad målet var.  Ja, faktisk var der slet ikke noget mål.   Frida skulle bare tabe sig.   Mere og mere. * Hun gennemlevede hver eneste dag sit eget livs mareridt - og til sidst blev hele familien ramt af Fridas sygdom.   Hendes far måtte tage orlov fra sit arbejde, og hendes mor gik ned med stress.   Det var med til at få Frida til at begynde at spise igen - og da hun en dag nåede sin idealvægt, troede alle, at nu var alt igen godt. * Men faktisk blev det lige nøjagtig dér igen rigtig svært for Frida, for nu forsvandt alle de behandlingstilbud og al den support, som hun hidtil havde haft - og selv om hun udadtil igen smilte og lod som om, alt var godt - ja, så var Frida smadret inden i.  Tom. Ensom. Og fyldt med selvhad.   ‘For selv om du tager på, er du ikke rask indeni’, siger Frida. * Hun droppede nemlig ud af 1.G., lå i sengen for nedrullede gardiner og misbrugte den medicin - som skulle give hende appetitten tilbage - så hun fik en psykose, som gjorde hende så dødsensangst for at blive kidnappet, at hun gemte sig i buske og andre steder. I de seks år, hvor Frida skulle have nydt sit ubekymrede teenageliv, led hun af en svær spiseforstyrrelse i form af anoreksi og bulimi - og hun er undervejs på den hårde rejse blev diagnostiseret med ADHD og skizotypi.   I dag er hun 21, hun har haft det godt i to år, siden hun som 19-årig fik sin menstruation, hun har i dag fået en sød en kæreste, og hun har et godt hverdagsliv, hvor hun atter er blevet kreativ.  *   Hvis DU er i krise, eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.   Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning alle årets dage fra klokken 11 om formiddagen til klokken 05 om morgenen på telefon 70 201 201. * Hvis denne podcast betyder noget for dig - ja, så håber jeg, at du vil hjælpe med mine mange udgifter til den, så den kan fortsætte efter nytår. Jeg vil blive utroligt glad, hvis du vil overføre et beløb – stort eller lille helt efter eget valg – på MobilePay til til mit nummer 21.22.23.64.   Du kan også støtte her: https://buymeacoffee.com/booestlund [https://buymeacoffee.com/booestlund] *   Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens) 'Here, There And Everywhere'/The Beatles (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders  'The First Fall of Snow'/Johannes Bornlof (Epidemic Sound Music License) *

Jeg har netop begravet min mor og far med seks ugers mellemrum

Der står en mand iført jakkesæt hat og blå Adidas-sko i et kapel i Herlev med højre hånd på en hvid kiste.   Manden var engang en lille knægt. Nu er han voksen og digter - og han holder en tale for sin far, som var håndværker, og som blev 75 år, inden han udåndede i en hospitalsstue om morgenen, da solen stod op.   * Digteren fortæller om sin kærlighed til sin far, som var en mand med moral, kærlighed og principper.   Og om hvordan oktober til sidst klædte livet af ham.   Forinden har han skrevet et digt, som lyder sådan her: * 'Siden min far døde   har træet i mine forældres gård  smidt alle bladene  en langsom afklædning  for hver tur ned i skraldeskuret  et gyldent tæppe rullet udover asfalten  i dag hvor han bisættes  står træet nøgent og skrøbeligt  kigger udover legepladsen  hvor jeg som barn gyngede helt op til himlen' * Digteren er Claus Høxbroe, 45 år.   Siden Høxbroe som lille dreng lånte sin fars skrivemaskine, har skriften været en stor del af hans liv - ja, han har vel næsten åndet gennem ordene.   Han kalder sig selv beatpoet, og han er en af den danske spoken word-scenes mest aktive skikkelser. Claus Høxbroe med det store skæg, tatoveringerne og de store, markante, mørke, firkantede briller har leveret mere end 4000 shows i en halv snes lande over hele verden - shows, som bandt andet har bestået at af traditionel oplæsning, oplæsning og impro-lyrik [https://da.wikipedia.org/wiki/Lyrik] med bands eller musikere.    * Men i dag skal vi ikke tale om hans digtsamlinger, spoken words-albums , performence-shows, projekter og priser.   Jeg mødes med Claus bare fire dage efter, at han bisatte sin far.   Vi sidder i den 45-årige digters skrivehule under asfalten på Vesterbro i København til en samtale om døden, livet, kærligheden, sorgen, ventesorgen, taknemmeligheden og meget, meget mere.   Og det er også en samtale om at blive forældreløs så hurtig, at man stort set ikke kan nå at følge med og bearbejde sorgen. *   For bare to måneder før, at Claus Høxbroes far døde, mistede han sin mor, som gennem hele livet kæmpede med sclerose. Moderen døde den 4. september, faderen den 6. november. Claus stod ved hendes grav for bare halvanden måned siden siden sammen med sin allerede dengang svækkede far, som nu også er væk.   *   Inden Claus holder talen for sin far i kapellet i Herlev torsdag den 13. november 2025, har han selv klædt ham på til den sidste rejse.   Faderen får sit fineste tøj på, inden hans søn binder hans slips, lægger ham til rette i kisten på faderens egen hovedpude og putter ham under hans yndlingstæppe.   Så skrues låget på.   * Men hvad gør man som menneske, når døden og sorgen pludselig står i kø? Det handler denne episode af DANSKE HJERTER om.  * Støt mit arbejde på MobilePay 21.22.23.64 eller på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund [https://buymeacoffee.com/booestlund]  *   Jeg trækker hver fredag blandt alle, som i ugen forinden har støttet med et beløb - stort som lille - lod om en unik og specialdesignet Danske Hjerter-kop.   Denne uges vinder er Marianne Jonstrup Thomasen. *   Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens) 'Svantes svanesang'/Poul Dissing, Benny Andersen (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders  'Evenings'/Sebastian Winskog (Epidemic Sound Music License)

Nicolajs første svære jul: Min far fik ingen hjælp og sprang ud foran et tog

Der står en 60 årig mand på en skråning mellem Kildedal Station og Veksø Station.   Det er den 27. december i fjor.   Juleaften - for tre dage siden - fik han at vide, at han skulle være farfar for anden gang, og han blev glad, da han modtog sms-beskeden fra sin søn.    Men han har i et par måneder kæmpet med at se meningen med tilværelsen, og han har også uden succes rakt ud efter hjælp. * Lillejuleaften fik hans søn Nicolaj ham overtalt til at tage på Psykiatrisk Akutmodtagelse i Ballerup, men de ville ikke lade ham indlægge, selv om han igen og igen fortalte, hvor deprimeret han var. Og da den psykolog, som han skulle have set denne fredag morgen, i aftes pludselig sendte en mail og aflyste deres møde, mistede han håbet - og grebet om livet. * I morges ringede han grædende til Nicolaj, men han lovede ikke at gøre noget dumt.   Og klokken 11.32 sendte han en sms til sin søn, hvor han skrev ‘Jeg elsker dig’ - efterfulgt af rødt hjerte.   Bagefter lagde han telefonen i bagagerummet sammen med sit ur og et brev. Uden på kuverten skrev han med sin smukke, sirlige håndskrift ‘Farvel’. *   Og nu står Flemming her.   Det er fredag middag den 27. december 2024.   Og nu kommer toget. * Der sidder nogle børn og maler og tegner med tuscher i alle regnbuens farver på en hvid kiste i en kirke i Ballerup.   De skriver 'DU ER SØD, FARFAR' og tegner kulørte hjerter og kruseduller, og der står også ‘Når et lys slukkes, tændes der et nyt’  - og på kisten har Nicolajs lillesøster Julie skrevet Flemmings egne visdomsord:   'Tro på at du har viljestyrke til at gøre det. Brug viljestyrken til at bevare troen ...' * Det er skrevet med orange.   Flemmings yndlingsfarve.   Og oven på kisten sidder der også ved siden af de orange blomster en orange plysbamse.    *   Nu er der snart gået et år, siden Flemming gik op til jernbaneskinnerne, hvor han valgte den samme ultimative løsning, som 600 andre danskere gør hvert eneste år.  Altså næsten to om dagen.   Det er omtrent tre gange så mange, som der hvert år dør i trafikken.   Især ældre mænd er udsatte.   Som Nicolajs far, som blev 60 - og i øvrigt også min egen far, som hængte sig, da han var 63.   Man skønner desuden, at der er omkring 10.000 selvmordsforsøg hvert år i Danmark. * I denne episode kan du høre min samtale med Flemmings 37-årige søn Nicolaj Ørsted Larsen.   Forude venter Nicolajs første jul uden sin far - men livet skal gå videre for både ham, hans egen lille familie og to mindre søstre, og når lyset atter vender tilbage til foråret, kan de alle besøge dét sted, hvor Flemming sagde farvel til livet, som ellers skulle til at nydes med pension, børn børnebørn og interesser.   Og lige nøjagtig dér, hvor Flemming han sprang, vil de smukkeste påskelinjer, som Nicolaj og hans familie har plantet ved siden af sporet, blomstre. * Hvis DU er i krise eller har tanker om selvmord, så kontaktet Livslinien på telefon 70 201 201 alle årets dage mellem klokken 11 om formiddagen og klokken 05 om morgenen.    * Du kan støtte dette projekt på min MobilePay på 21.22.23.64 eller på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund   Jeg trækker hver uge blandt alle, som i ugen forinden har støttet med et beløb - stort som lille - lod om en unik og specieldesignet Danske Hjerter-kop.   Denne uges vinder er Jesper Lynge Bergholdt. * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens) 'Stjernefart'/Shu-Bi-Dua (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders  'Man on the Sea'/Sebastian Winskog (Epidemic Sound Music License)

Miraklet Sophie snød døden og hjælper nu andre som sygeplejerske

Sophie Hendriksen er en helt almindelig ung kvinde.   Hun er 26 år, hun har lige købt hus på Falster sammen med sin kæreste, og hun drømmer om en dag at få sin helt egen kernefamilie med børn.   Men allermest forsøger Sophie at leve i nuet - for hun har allerede trods sin unge alder fundet ud af, hvor skrøbelig tilværelsen er, og hvor tynd en nylonsnor, som vi spadserer gennem livet på som linedansere. * For faktisk er det lidt af et mirakel, at Sophie overhovedet overlevede hendes fødsel, og der stod både en lille kiste og en præst klar, da hun kom til verden, fordi hun højst havde 10 procents chance for at overleve. Hendes mor havde dengang i 2000 i forvejen været gennem tre mislykkede graviditeter. *   Sophie er født med den sjældne sygdom Diapraghma Hernie og Klippel Feil syndrom.  På dansk betyder det mellemgulvsbrok og misdannelser i nakke og ryg.  * Da hun sagde 'Hej' til denne verden, var maven simpelthen en gang rod. 80 procent af Sophies mellemgulv manglede,   Hjertet sad i højre side, mavesækken lå oppe i brystet, og de de øvrige organer lå også forkert.  'Den var en gang kluddermor', som hun selv siger. * Allerede dagen efter sin fødsel blev Sophie opereret første gang, og her lavede kirurgen et mellemgulv af en muskel, som blev strakt ud, og en indsats af plastic. Siden fulgte en række andre operationer. Og så var spiserøret i øvrigt også for kort, så Sophie gik med sonde, indtil hun var seks år gammel. Og da hun var 11 år gammel, fik hun tarmslyng. Men Sophie overlevede, og i dag har hun vænnet sit til hendes tre ar, som hun som ung var flov over. * Men livet var ikke færdig med at bide fra sig.   For netop, som hun som seksårig fik fjernet sonden, fik hendes mor Charlotte brystkræft, og hele tre gange i sit liv har Sophie været meget tæt på at miste sin i dag 60-årige far, Peter.   Sophie frygter somme tider, at hun kun har ham på lånt tid, og hun har da også kæmpet med både angst og stress, ligesom hun selv kun har en lungekapacitet svarende til 60 til 65 procent. * Men drømme kan også gro i livets værste storme - og for halvandet år siden fik Sophie sin drømmeuddannelse som sygeplejerske.   I denne episode af DANSKE HJERTER kan du høre min samtale med 26-årige Sophie Hendriksen om rejsen fra syg til pårørende til sygeplejerske.   Fra selv at have været døden nær samt stået på sidelinjen og være ved at miste til i dag at have en professionel rolle og være den, der gør en forskel for andre.    *   Hvis denne podcast skal kunne fortsætte, har jeg brug for DIN hjælp og støtte   Danske Hjerter kan nemlig kun laves I et samarbejde mellem os, hvor jeg bruger al min fritid på dette kærligheds-projekt, men hvor lytterne hjælper med mine mange udgifter til teknik, hosting, musikrettigheder og transport.   Derfor håber jeg, at du vil bidrage til vores fælles projekt med en donation - stor som lille - på min mobile pay på nummeret    21.22.23.64  1000 tak.  Du gør en kæmpestor forskel for Danmarks ærligste podcast. *   Du kan også støtte på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund * Hver fredag trækker jeg - blandt alle som støtter mit arbejde - lod om en smuk, unik sort og rød DANSKE HJERTER-kop, som du kan drikke kaffe, te, varm chokolade eller måske og snart gløgg af - blandt andet hver gang du hører hjerternes podcast. * Hvis du repræsenterer en virksomhed, som kunne tænke sig at være partner og stå på mål for kvalitet og nærvær og støtte DANSKE HJERTER, så skriv til mig på denne mailadresse:   kontakt@danskehjerter.dk * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens) 'Here Comes The Sun'/The Beatles (KODA-lice

22-årige Jasmin håber at der er et lys for enden af Helvede

Hun kom til verden som alle andre, hun fik et navn, og hun havde en familie. Men glæden varede ikke længe, for Jasmins halvsøster havde en voldelig far.  Han slog både hende og Jasmin, han tævede hendes mor, og han truede konstant begge hendes forældre, som i øvrigt var misbrugere. Da kommunen fandt ud af, hvad der skete, blev blev både hun og hendes storesøster tvangsfjernet og anbragt på et børnehjem. Jasmin var bare ni måneder gammel.  * Da hun var halvandet år gammel, fandt man en plejefamilie til hende. Der blev fejret jul, påske, fødselsdage, nytår, fastelavn og Halloween, og det var den lykkeligste tid i hendes barneliv. Hun begyndte også at kalde sine plejeforældre for mor og far, og hver anden eller tredje uge fik hun også lov til at se sine biologiske forældre.  * Men lige pludselig gik der længere og længere tid mellem, at hun fik lov til at se sin biologiske far.  Hun husker, at hun hver gang spurgte sin mor, hvor han var, og hun svarede, at han var syg.  Jasmin var to år gammel, så hun tænkte ikke så meget over det. Og efter at have set ham endnu et par gange, vænnede hun sig bare til, at han ikke var der.  * Jasmin havde imidlertid et godt liv, indtil hun var fem eller seks år – men en dag fortalte hendes plejeforældre hende, at de skulle skilles. Og da hun var syv, startede hendes psykose. Hun begyndte at høre stemmer i sit hoved. Og da hun begyndte i skolen, var hun allerede fra den første dag hende den mærkelige.   * Den 5. januar 2013 var en stille og rolig dag. Vintersolen tittede frem, og niårige Jasmin havde fået lov til at blive hjemme fra skole, fordi hun var syg.  Hun gik nu i 3. klasse.   Hun savnede sin biologiske mor, som havde lovet at ringe - men hun ringede ikke, og hun besvarede heller ikke Jasmins opkald.   Dén aften sad hendes plejeforældre og holdt hende i hånden, da de fortalte Jasmin, at hendes mor var død.   Jasmins mor blev kun 33 år.   Flere af dem havde hun siddet i fængsel.   * Da Jasmin var fyldt 11 år, begyndte skænderierne mellem hende  og hendes plejemor. Jasmin gad ikke lave lektier, hun var sur og kastede med ting, og hun gad ikke komme til timerne i skolen, fordi hun blev slået og mobbet med, at hendes mor var død. Så kom volden og truslerne derhjemme.  Til sidst var hun presset helt ud i tovene. Hun følte sig alene og hadet.  Der var dér, hun begyndte at gøre skade på sig selv og fik selvmordstanker.    Og en dag stak hun af. * I denne episode kan du høre min samtale med den nu 22-årige punker Jasmin Grymer om at overleve.   Om at VILLE overleve.   For selv om Jasmin har forsøgt at begå selvmord tre gange og har haft en kæreste, som forsøgte at kvæle hende - og selv om hun er blevet slået, truet, ydmyget og råbt af, og selv om hun i dag er diagnostiseret med ADHD og psykose og kæmper med menneskeangst, og hun har mange dage i dyb ensomhed, hvor hun er alene med sin kat, og selv om hun stort set ikke ser sin familie - ja, så tror Jasmin på fremtiden.   *   Ugens vinder af en specialdesignet Danske Hjerter-kop udtrukket blandt alle, som støtter mit arbejde på min MobilePay med nummeret 21.22.23.64 er MARTHA EMELIE SOMMER * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens) 'This Is Me'/Kaela Settle (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders  'Winter's Lullaby'/Martin Landh (Epidemic Sound Music License)