De sociale iværksættere

Hvordan får man tidligere straffede ud på arbejdsmarkedet i varige stillinger? Hvordan får man virksomheder til at sige ”ja tak” til en ny medarbejder, selvom vedkommende har en plettet straffeattest, og hvordan får man tidligere straffede overbevist om, at deres drøm er realistisk, og at det rent faktisk nytter at gå efter et job?   Det skal du høre om i denne udgave af ”De sociale iværksættere”. I serien hører vi om sociale iværksættere, der udvikler nye indsatser og løsninger for udsatte og sårbare børn, unge og voksne. Ole Hessel er direktør i High:five, der blev etableret i 2006 af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. High:five assisterer virksomheder med at ansætte og fastholde tidligere straffede i ordinære job eller uddannelsesforløb. Han oplever, at virksomhederne gerne vil tage det sociale ansvar. Men det kræver, at virksomheden bliver hjulpet til det rette match. Hos de tidligere straffede er det derimod svært at tro på, at det rent faktisk kan lade sig gøre at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Men det kan det. Otte ud af ti af de personer, som High:five får matchet med virksomheder, kommer i varig ordinær beskæftigelse. Så det er en succes for både de tidligere straffede, for virksomhederne og for samfundet. Men på trods af High:fives succes er det en kamp for Ole Hessel at finansiere indsatsen. For hvem skal tage det ansvar? I podcasten fortæller Ole Hessel, hvordan High:five samarbejder med virksomhederne, så de får de rette medarbejdere, hvordan de overbeviser de unge om, at drømmen er mulig, og hvordan det lykkes High:five at holde indsatsen kørende efter 18 år. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Redigering: Ida Frisk Carstensen

”Til at starte med var ambitionen bare at skabe en arbejdsplads til mig selv. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle skabe arbejdspladser for andre,” siger Mathias Nielsen, der er direktør for den både prisbelønnede og succesfulde virksomhed GladTeknik.  Virksomheden, der reparerer mobiltelefoner, tablets og computere, har særligt de sidste to år været en så stor succes, at man for nylig har udvidet lokalerne for at få plads til nye medarbejdere. I dag har Mathias nemlig ikke bare formået at indfri ambitionen om at skabe en arbejdsplads til sig selv. Hans virksomhed tæller mere end 50 medarbejdere, og otte ud af ti medarbejdere har en diagnose, som Mathias Nielsen også selv har.   Som 19-årig fik Mathias nemlig diagnoserne Asperger og ADD. Og vejen til succesfuld erhvervsleder har ikke været nem. Faktisk tog den sin begyndelse på et kollegieværelse på Sputnikkollegiet i Virum, hvor Mathias boede sammen med 23 andre unge med autisme.  Virksomheden voksede siden ud af kollegieværelset, og i 2023 blev den så noget nær landskendt på ti minutter, da Mathias var med i DR-programmet ”Løvens Hule”. Men selvom han kom hjem med en investering, så var det ikke pengene, Mathias havde i tankerne, da han tilmeldte sig programmet. Han ville vise, at man kan skabe en succesfuld virksomhed, hvor størstedelen af medarbejderne har en diagnose. Og i dag bruger han ved siden af direktørgerningen tid på at rejse rundt i både Danmark og udland for at fortælle, hvordan det kan lade sig gøre. I ”De sociale iværksættere” løfter han lidt af sløret for det, mens han fortæller sin egen personlige historie om, hvordan en diagnose ikke behøver at begrænse, hvis rammerne er de rigtige.   Udgivet af Socialt Indblik Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Redigering: Ida Frisk Carstensen

”Jeg har selv stået i en situation, hvor jeg synes, at livet var enormt svært, og hvor jeg havde brug for håb og for handlemuligheder. Men hvor jeg oplevede, at det blev taget fra mig.”  Det er Freja Sangild Boysen, der her fortæller om baggrunden for, at hun stiftede SocialSpace.   SocialSpace er en app, der hjælper med at finde hjælp og rådgivningstilbud til unge, der har det svært. Baggrunden for idéen er, at Freja selv har stået i en situation, hvor hun manglede den rette hjælp. ”Da jeg var 13 år gammel, begyndte jeg at udvikle en spiseforstyrrelse. Og det, jeg oplevede dengang, det var, at vi fik at vide, at der ikke var noget hjælp at hente, før jeg havde en diagnose. Det vil sige, at jeg skulle være under en vis vægt, for at jeg kunne få hjælp. Og både mig og mine forældre følte os magtesløse i forhold til at få hjælp. Og det gjorde også, at det i virkeligheden blev sådan lidt en jagt efter at blive syg nok. Fordi det var den eneste måde, jeg kunne få hjælp på,” fortæller Freja.   Hun fik det tiltagende værre og kæmpede i otte år med en spiseforstyrrelse, før hun kom i et behandlingstilbud. Det blev et vendepunkt for hende. Men i dag forstår hun ikke den afvisning hun og hendes forældre fik, da hun var 13 år.  ”Det er klart, at jeg har undret mig over, hvorfor jeg dengang ikke fik at vide, at der var de her rådgivningstilbud, man kunne henvende sig til,” siger Freja Sangild Boysen. Høre mere om Frejas egen historie, hvorfor hun startede SocialSpace, om op- og nedture som iværksætter, kampen for en holdbar forretningsmodel og om hvordan hun ser, at socialområdet kan lære noget af det private erhvervsliv.

”Mange har måske ikke en gang lyst til at deltage i en familiesammenkomst, for hvad skal de fortælle, hvis ikke de har været i beskæftigelse de sidste seks år? Så for mange handler det også om, at de skal finde deres identitet. De skal finde ud af: Hvem er de? Og jeg plejer at sige, at hernede er vi lige skæve. Her er det ok at stikke lidt ud. Det er det, der gør os unikke,” siger Christian Helweg, der i 2015 skippede et job som manager i Tivoli, lejede sig ind i en gammel togremise og med fuldtidsjob ved siden af stiftede virksomheden Råt og Godt, der sælger beskæftigelsesforløb til kommunerne. I foreløbig sidste afsnit af podcastserien ”De Sociale Iværksættere” fortæller Christian om sin vej til at blive social iværksætter, og hvordan han har fokus på tre bundlinjer i form af mennesker, bæredygtighed og økonomi. I togremisen laver de ansatte blandt andet møbler, som bliver solgt både i togremisen og ved indretning hos virksomheder. Alt laves med fokus på bæredygtighed. Men produktet er beskæftigelsen. ”Det er et produkt, vi sælger. Vi yder en ydelse. Og vi skal levere. Hvis vi siger, at vi kan hjælpe denne borger videre, så skal vi holde vores ord. Særligt, når vi arbejder med mennesker. De fortjener en chance til. Og de har måske oplevet nederlag nok i deres liv. Så når vi går ind i det her, så skal vi også gøre det ordentligt,” siger Christian Helweg blandt andet i podcasten. Podcastserien er støttet af EKKOfonden. Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo

”Man forstår sig selv bedre, når man får ret i, at det, jeg oplevede, var også forfærdeligt.” Sådan fortæller Sami, der er guide hos virksomheden Gadens Stemmer. Gadens Stemmer sælger guidede ture i København, Odense, Vejle, Esbjerg og Faxe. Guiderne er gadens egne stemmer, og de har alle en unik og barsk livshistorie fra kanten af samfundet. Og kunderne er lige fra skoleklasser til advokatelever. I et nyt afsnit af podcastserien ”De Sociale Iværksættere” fortæller leder hos Gadens Stemmer, Vickie Laursen, om virksomhedens arbejde, der både handler om selve den guidede tur, om beskæftigelse af guiderne og om oplysning, så flere får et indblik i, hvordan nogle mennesker lever på kanten af samfundet i misbrug, prostitution, kriminalitet eller hjemløshed. Det er en væsentlig del af konceptet, at guiderne får løn for deres arbejde. Men arbejdet og oplevelserne som guide har også en stor betydning for guidernes liv og selvopfattelse, fortæller Vickie Laursen. ”Der sker en bearbejdning, når man kan tale højt om de ting, man har været igennem. Det, ikke at skulle skamme sig over det. Det at blive mødt i det. Og at bliver anerkendt for at ville dele det med de mennesker, de som guider er ude med. Så effekten af det er meget kraftfuld,” siger Vickie Laursen, der i podcasten nævner flere konkrete eksempler på guider, der gennem arbejdet i Gadens Stemmer er kommet i ordinær beskæftigelse og ud af misbrug. Sami er en af de rutinerede guider hos Gadens Stemmer. Hun fortæller om, hvordan hun fra barndommen har levet på Vesterbro som stofmisbruger og kriminel. Og hun har også oplevet, hvad det betyder at fortælle sin historie foran et publikum. ”I starten var jeg nervøs. Men så tænkte jeg. De skal bare høre det her. De skal blive forbavsede og overvældede og tænke: ”Skete det virkelig?” og ”Sagde hun virkelig det?”,” siger Sami og fortsætter: ”Den feedback betyder, at jeg har fået det bedre i min egen krop. For jeg kan se, at det jeg følte som barn og ung, det er rigtigt. For alle bliver sådan ”gud og nå”, når jeg fortæller. Og det gør, at man forstår sig selv bedre hen ad vejen, når man får ret i, at det, jeg oplevede, var også forfærdeligt.” Podcastserien er støttet af EKKOfonden. Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo