De sociale iværksættere

De unge har en drøm. Men de tror ikke, den er realistisk. Interview med Ole Hessel om High:five

Hvordan får man tidligere straffede ud på arbejdsmarkedet i varige stillinger? Hvordan får man virksomheder til at sige ”ja tak” til en ny medarbejder, selvom vedkommende har en plettet straffeattest, og hvordan får man tidligere straffede overbevist om, at deres drøm er realistisk, og at det rent faktisk nytter at gå efter et job?   Det skal du høre om i denne udgave af ”De sociale iværksættere”. I serien hører vi om sociale iværksættere, der udvikler nye indsatser og løsninger for udsatte og sårbare børn, unge og voksne. Ole Hessel er direktør i High:five, der blev etableret i 2006 af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. High:five assisterer virksomheder med at ansætte og fastholde tidligere straffede i ordinære job eller uddannelsesforløb. Han oplever, at virksomhederne gerne vil tage det sociale ansvar. Men det kræver, at virksomheden bliver hjulpet til det rette match. Hos de tidligere straffede er det derimod svært at tro på, at det rent faktisk kan lade sig gøre at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Men det kan det. Otte ud af ti af de personer, som High:five får matchet med virksomheder, kommer i varig ordinær beskæftigelse. Så det er en succes for både de tidligere straffede, for virksomhederne og for samfundet. Men på trods af High:fives succes er det en kamp for Ole Hessel at finansiere indsatsen. For hvem skal tage det ansvar? I podcasten fortæller Ole Hessel, hvordan High:five samarbejder med virksomhederne, så de får de rette medarbejdere, hvordan de overbeviser de unge om, at drømmen er mulig, og hvordan det lykkes High:five at holde indsatsen kørende efter 18 år. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Redigering: Ida Frisk Carstensen

2. ”Hvis rammerne er rigtige, så kan diagnosen være en superkraft.” Med Mathias Nielsen fra GladTeknik

”Til at starte med var ambitionen bare at skabe en arbejdsplads til mig selv. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle skabe arbejdspladser for andre,” siger Mathias Nielsen, der er direktør for den både prisbelønnede og succesfulde virksomhed GladTeknik.  Virksomheden, der reparerer mobiltelefoner, tablets og computere, har særligt de sidste to år været en så stor succes, at man for nylig har udvidet lokalerne for at få plads til nye medarbejdere. I dag har Mathias nemlig ikke bare formået at indfri ambitionen om at skabe en arbejdsplads til sig selv. Hans virksomhed tæller mere end 50 medarbejdere, og otte ud af ti medarbejdere har en diagnose, som Mathias Nielsen også selv har.   Som 19-årig fik Mathias nemlig diagnoserne Asperger og ADD. Og vejen til succesfuld erhvervsleder har ikke været nem. Faktisk tog den sin begyndelse på et kollegieværelse på Sputnikkollegiet i Virum, hvor Mathias boede sammen med 23 andre unge med autisme.  Virksomheden voksede siden ud af kollegieværelset, og i 2023 blev den så noget nær landskendt på ti minutter, da Mathias var med i DR-programmet ”Løvens Hule”. Men selvom han kom hjem med en investering, så var det ikke pengene, Mathias havde i tankerne, da han tilmeldte sig programmet. Han ville vise, at man kan skabe en succesfuld virksomhed, hvor størstedelen af medarbejderne har en diagnose. Og i dag bruger han ved siden af direktørgerningen tid på at rejse rundt i både Danmark og udland for at fortælle, hvordan det kan lade sig gøre. I ”De sociale iværksættere” løfter han lidt af sløret for det, mens han fortæller sin egen personlige historie om, hvordan en diagnose ikke behøver at begrænse, hvis rammerne er de rigtige.   Udgivet af Socialt Indblik Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Redigering: Ida Frisk Carstensen

1. "Jeg drømmer om at skabe en ungdomsbevægelse". Med Freja Sangild Boysen fra SocialSpace

”Jeg har selv stået i en situation, hvor jeg synes, at livet var enormt svært, og hvor jeg havde brug for håb og for handlemuligheder. Men hvor jeg oplevede, at det blev taget fra mig.”  Det er Freja Sangild Boysen, der her fortæller om baggrunden for, at hun stiftede SocialSpace.   SocialSpace er en app, der hjælper med at finde hjælp og rådgivningstilbud til unge, der har det svært. Baggrunden for idéen er, at Freja selv har stået i en situation, hvor hun manglede den rette hjælp. ”Da jeg var 13 år gammel, begyndte jeg at udvikle en spiseforstyrrelse. Og det, jeg oplevede dengang, det var, at vi fik at vide, at der ikke var noget hjælp at hente, før jeg havde en diagnose. Det vil sige, at jeg skulle være under en vis vægt, for at jeg kunne få hjælp. Og både mig og mine forældre følte os magtesløse i forhold til at få hjælp. Og det gjorde også, at det i virkeligheden blev sådan lidt en jagt efter at blive syg nok. Fordi det var den eneste måde, jeg kunne få hjælp på,” fortæller Freja.   Hun fik det tiltagende værre og kæmpede i otte år med en spiseforstyrrelse, før hun kom i et behandlingstilbud. Det blev et vendepunkt for hende. Men i dag forstår hun ikke den afvisning hun og hendes forældre fik, da hun var 13 år.  ”Det er klart, at jeg har undret mig over, hvorfor jeg dengang ikke fik at vide, at der var de her rådgivningstilbud, man kunne henvende sig til,” siger Freja Sangild Boysen. Høre mere om Frejas egen historie, hvorfor hun startede SocialSpace, om op- og nedture som iværksætter, kampen for en holdbar forretningsmodel og om hvordan hun ser, at socialområdet kan lære noget af det private erhvervsliv.

3# Sprog og kulturelt kendskab baner vejen for succesfuld familiebehandling – interview med stifter Amelevi Rathleff fra Memox

I Urbanplanen på Amager, hvor Amelevi Rathleff er vokset op, var der mange familier med anden etnisk baggrund, der i perioder havde brug for støtte. Men ofte var hjælpen udfordret af kulturelle og sproglige barrierer. ”Der er rigtig mange to-sprogede i Urbanplanen på Amager, og jeg er sikker på, at hvis der havde været familiebehandlere, som kommunikerede med kulturel forståelse og på samme modersmål som de familier, der havde det svært, så kunne de have været hjulpet nemmere og hurtigere, end når man kommer med en tolk,” siger Amelevi Rathleff, der oplevede det samme som sagsbehandler i en kommune. ”Jeg oplevede gang på gang udfordringer i samarbejdet med familierne, hvor jeg tænkte, at dette her kan vi gøre smartere.” I 2012 stiftede Amelevi Rathleff så Memox, der har specialiseret sig i at hjælpe familier med anden etnisk baggrund end dansk, som en enkeltmandsvirksomhed. I dag er der 200 konsulenter ansat. De taler tilsammen ikke mindre end 80 forskellige sprog og dialekter. Og de samarbejder med kommuner over hele landet. I dette program skal du høre Amelevi Rathleff fortælle om vejen til en succesfuld virksomhed, om den stolthed, der følger med, når man lykkes med at løfte kvaliteten inden for socialområdet – og hvorfor det gør hende rasende, når der peges fingre af at tjene penge på socialt arbejde.