Hver fredag kan du lytte til en ny episode af Mads og A-holdet. Mads Steffensen samler A-holdet og med sig har han en bunke dilemmaer fra jer lyttere. Ingen forlader studiet, før alle sten er vendt. Du kan sende dine dilemmaer ind til aholdet@podimo.dk Lyt til Mads og A-holdet hver uge på Podimo.
Hundredvis af eksklusive podcasts
Flere end 100.000 er allerede medlem
Ubegrænset adgang
Få 60 dage gratis, derefter 59 kr/måned. Ingen binding,
Brug PayPal eller kreditkort.
A-holdet: Tegner og klima-iværksætter Anders Morgenthaler, politiker Pernille Skipper og iværksætter Annette Heick. Dilemmaer: Vera er forelsket i sin nabo og har også haft sex med ham. Nu har han fået en kæreste og hun er i tvivl, om hun skal fortælle ham om sine følelser. Prebens lillebror rækker aldrig ud, og Preben er godt og grundigt træt af, at de udelukkende ses når han tager initiativet. Rebekka og kollegiekøkkenet er blevet snydt for 18000 kroner, da de ville leje et sommerhus som ikke findes, og de ved ikke, hvordan de dækker det tabte. Malene oplever larm og råben fra naboerne, der indikerer at manden slår kvinden, og hun er i tvivl om, hvordan hun skal agere. Anja og hendes familie bor i udlandet, og nu vil Anja gerne have at hendes datter kommer på efterskole i Danmark, men datteren vil ikke. Dittes svigerfar har været psykisk voldelig overfor sine børn og givet dem ar på sjælen. Dittes kæreste har nu bedt Ditte om at tage med og besøge ham, men det har Ditte på ingen måde lyst til. Anna har en træls tendens til at slå ildelugtende bøvser, når hun drikker øl, og hun er i tvivl, om hun skal være ærlig omkring, at lugten kommer fra hende.
A-holdet: Skuespiller Birgitte Hjort Sørensen, musiker Mads Langer og Tv-vært Søren Lippert. Dilemmaer: Anettes svigermor er død og hendes mand vil have en stor sort læderstol ind i huset, som var hans mors. Annette synes, den er forfærdelig grim. Astrid har svært ved at sove hjemme, når hendes mors kæreste også sover der, fordi morens tidligere kæreste var grænseoverskridende. Lauras nye kæreste har meldt ud, at han vil have børn før han bliver 30 og det skal hun være med på, ellers kan de ikke blive sammen. Isabella ville gerne vide, om man skal opdrage på medtrafikanter, der kører dårligt eller til fare for andre, hvis man har muligheden for det. Kristinas familiehund skal aflives. Og de er i tvivl om, hvorvidt børnene på seks og otte år skal med, når hunden skal aflives. Sørens forældre blev skilt for fire år siden, de kan ikke være i samme rum, og nu ved Søren ikke, hvad han skal gøre med sin kommende eksamensfejring. Simons kæreste skal på vandretur med en veninde, og nu har hun fortalt, der også skal en fyr med, og det gør Simon jaloux.
A-holdet: Psykolog Svend Brinkmann, politiker Ida Auken, skuespiller Nicolaj Kopernikus, landstræner Kasper Hjulmand, tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen. Dilemmaer: Anne er ekstremt skruk, men kæresten er ikke klar, og Anne overvejer at sjuske med præventionen. Katja og hendes veninde var skiguider i Zell am See, og nu har de fået tatoveret et Z hver på armen som et minde, men efterfølgende finder de ud af, at Z’et symboliserer støtte til den russiske hær. Kasper og Liv fra Tuba var på scenen. De oplever at det er nærmest umuligt at takke nej til alkohol, fordi netop alkohol er så indgroet en del af vores kultur. Jacob har fået en kæreste, men for år tilbage var han sammen med hendes lillesøster, og derfor vil hverken kærestens forældre eller søster møde Jacob. Amanda havde et dejligt parforhold var fælles hus og barn var på vej. Men nu har hun kysset med Preben og er forvirret over sine følelser. Dennis søn skal døbes. Men han kan ikke lide dåbskjoler og overvejer derfor at få sin mor til at sy en lille kaftan. Men det er et oprindeligt muslimsk klæde, og han er bange for, om det er kulturel appropriation. Konrad og Camilla er fra samme højskole. Her har de længe haft en debat om hvorvidt deres kønsopdelte barer patkassen og slangekassen er okay eller om det er en bedaget måde at splitte køn op på. Katrine har fået en baby, men Katrines mor har fået en hund og Katrine er ved at blive sindssyg over at moren altid tager hunden med, fordi den vækker baby, roder rundt og vælter ting.