Billede af showet FLORA's Fabuleringer

FLORA's Fabuleringer

Podcast af Flora

dansk

Sundhed & personlig udvikling

Begrænset tilbud

2 måneder kun 19 kr.

Derefter 99 kr. / månedOpsig når som helst.

  • 20 lydbogstimer pr. måned
  • Podcasts kun på Podimo
  • Gratis podcasts
Kom i gang

Læs mere FLORA's Fabuleringer

Inspirerende og berigende samtaler med rod i mindfulness, compassion og livsbevidsthed. Samtaler om småt. Og om stort. Om livet og det, livet bringer. Og det, som beriger.

Alle episoder

108 episoder
episode FLORA's Fabulering med Berit Filstrup - Samtaler om det gode liv artwork

FLORA's Fabulering med Berit Filstrup - Samtaler om det gode liv

Send a text [https://www.buzzsprout.com/twilio/text_messages/1982346/open_sms] I denne udgave af FLORA’s Fabuleringer inviterer jeg dig ind i en samtale, der er både stærk, sårbar og dybt inspirerende. Min gæst er Berit Filstrup, og sammen taler vi om smerter, livskrise, styrke og vejen tilbage til sig selv. For Berits historie er voldsom: Fra et aktivt liv som gymnast og underviser til mange år med kroniske smerter, kørestol, depression og følelsen af at være blevet en kastebold i systemet. Berit er i dag kendt som Smertecoach og for sit foredrag “Fra kørestol til kettlebell”, og netop den rejse folder vi ud i denne samtale. Vi taler om, hvordan det er at leve i en krop, der gør ondt. Om at miste tilliden til sig selv. Om at blive mødt som et CPR-nummer frem for som et helt menneske. Og om den afmagt, der kan opstå, når ingen rigtig ser sammenhængen mellem krop, psyke, stress og livsbelastning. Men vi taler også om vendepunktet. Om hvad der sker, når man begynder at forstå smerte på en ny måde. Når man opdager, at smerte er reel, også selvom den ikke altid kan ses på en scanning. Og når man langsomt – med viden, nænsomhed, dosering og vedholdenhed – begynder at tage sin power hjem igen. Det er en samtale om mikrotræning, nervesystem, selvomsorg og kroppens intelligens. Om at lytte til kroppen, men også handle på det, den fortæller. Og om at opdage, at vi ofte kan mere, end vi tror, når vi stopper med kun at lede udenfor os selv. Det er en ærlig og håbefuld samtale om smerte, styrke, mod og forvandling – og om at finde hjem i kroppen igen, skridt for skridt. Læn dig tilbage – og fabulér med… God fornøjelse! Kærligst, Flora Følg mig på Instagram >>> [https://www.instagram.com/floramelchiorsen] Se mere på livsbevidsthed.dk [https://www.livsbevidsthed.dk]

I går - 49 min
episode FLORA's Fabulering med Kisser Paludan - Samtaler om det gode liv artwork

FLORA's Fabulering med Kisser Paludan - Samtaler om det gode liv

Send a text [https://www.buzzsprout.com/twilio/text_messages/1982346/open_sms] I denne udgave af FLORA’s Fabuleringer inviterer jeg dig ind i en samtale, der både er rå, smuk og modig. Min gæst er Kisser Paludan og sammen taler vi om den største sorg: At miste sin livspartner – og om den indre rejse, der kan følge med. Samtalen kredser om, hvordan man kan blive i smerten uden at gå i stykker af den. Kisser Paludan er forfatter og - som hun med vilje kalder sig - “spirituel psykolog”, fordi hun insisterer på, at mennesket rummer både psyke og sjæl. Kisser har de seneste år været igennem en voldsom og traumatiserende livsomvæltning, da hendes mand Kim døde pludseligt og uventet. Hun har delt sin sorgproces åbent og ærligt – som en del af hendes livspraksis og hendes arbejde med autenticitet. I samtalen fortæller hun om at “gå i opløsning” og samtidig blive holdt af mennesker, praksis og en spirituel forankring. Samtalen er både en personlig fortælling og en invitation: til at møde smerte med nærvær, og til at finde hjem i hjertet igen. Om nærvær som en praksis – ikke som en teknik – og om at lade den primære smerte få plads uden sekundære historier, domme og analyser. Vi taler også om forbindelsen mellem psykologi og spiritualitet, og hvorfor kontakt til essens/sjæl er selve nøglen til heling. Og hvordan vi kan rejse os med sjælens kraft - fremfor kun med psykens viljestyrke. Og om at blive holdt – af mennesker, af et roligt nervesystem, og af noget større. Og om tegn, intuition og små mirakler i hverdagen, der kan guide os, når vi ikke kan tænke os frem. Det er en smuk, sårbar og kærlig samtale om sorg, lysglimt, hjertets vej – og om at blive hel i livet, ikke uden livet. Læn dig tilbage – og fabulér med… God fornøjelse! Kærligst, Flora Følg mig på Instagram >>> [https://www.instagram.com/floramelchiorsen] Se mere på livsbevidsthed.dk [https://www.livsbevidsthed.dk]

11. mar. 2026 - 1 h 0 min
episode FLORA's Fabulering med Puk Hyllested - Samtaler om det gode liv artwork

FLORA's Fabulering med Puk Hyllested - Samtaler om det gode liv

Send a text [https://www.buzzsprout.com/twilio/text_messages/1982346/open_sms] I denne episode af FLORA’s Fabuleringer har jeg fornøjelsen at have Puk Hyllested med som gæst. Puk Hyllested er forfatter, mindfulness-underviser og en af de få herhjemme, der virkelig har specialiseret sig i journaling som praksis. Puk har skrevet en smuk bog om journaling og underviser i, hvordan kreative processer kan bruges til ro, fordybelse og følelsesmæssig trivsel. Jeg kender Puk gennem min mindfulnessuddannelse, som Puk gennemførte for omkring 10 år siden – dengang var hun skolelærer. Mindfulness blev en vendepunkt-rejse, der fik Puk til at lytte mere til hjertet og skifte spor. I 2019 blev hun selvstændig med virksomheden “Lær med hjertet”, og hun har siden koblet undervisning, kreativitet, compassion, flow, mindfulness og journaling i sit arbejde. Puk arbejder med det, hun kalder “craft-psykologi” – hvor hænder, skaben og flow bliver en direkte vej til regulering og restitution. I vores skønne samtale kigger vi lidt mere på journaling som en kropslig, kreativ og beroligende praksis, der kan skabe ro i nervesystemet og hvordan det kreative (klippe-klistre, skriveøvelser, visuelle sider) kan føre os i flow – og hvorfor flow i praksis er “stressens modsætning”. Samtalen er både et fagligt møde og en varm invitation: Find din kreative vej – og lad den støtte dig tilbage i ro, nærvær og glæde. Læn dig tilbage... find måske saks, papir og limstiften frem... og lyt med. God fornøjelse! Kærligst, Flora Følg mig på Instagram >>> [https://www.instagram.com/floramelchiorsen] Se mere på livsbevidsthed.dk [https://www.livsbevidsthed.dk]

5. mar. 2026 - 52 min
episode FLORA's Fabulering med Lars Damkjær - berigende samtaler med mennesker med noget på hjerte. artwork

FLORA's Fabulering med Lars Damkjær - berigende samtaler med mennesker med noget på hjerte.

Send a text [https://www.buzzsprout.com/twilio/text_messages/1982346/open_sms] I denne udgave møder jeg Lars Damkjær – mindfulness-formidler, yogalærer, coach og forfatter – en mand, der selv gennem personlig smerte og erfaring har skabt et livsrum for nærvær, accept og bevidste valg. Vi taler om hans nye bog Dæmp Smerten – med mindfulness & biohacking, hvor Lars åbent deler sin egen historie med fibromyalgi og udfordringen ved kroniske smerter. Bogen er ikke kun en bog om at overleve med smerter – den inviterer os til at tage ejerskab over vores trivsel og aktivitetsniveau gennem bevidste fravalg, nærvær og praksis, selv når kroppen kæmper. I samtalen bevæger vi os ind i landene mellem fysisk smerte og mental ro: Hvordan finder vi vej til at være med det, som er? Hvordan kan mindfulness, åndedræt, yoga og mentale strategier blive redskaber i smertelindring? Og hvad kræves der for at rumme sin smerte og samtidig stræbe efter livskvalitet? Lars formidler både klare teknikker og dyb indsigt – og han taler med ro, nærvær og autenticitet om, hvad det vil sige at finde ind til en blid styrke, også når livet slider. Det er en samtale, der inviterer dig til at lytte – ikke kun med ørerne – men med hele dig. Læn dig tilbage – og fabulér med… God fornøjelse! Kærligst, Flora Følg mig på Instagram >>> [https://www.instagram.com/floramelchiorsen] Se mere på livsbevidsthed.dk [https://www.livsbevidsthed.dk]

10. okt. 2025 - 41 min
episode FLORA's Fabulering med Michael Rohde - berigende samtaler med mennesker med noget på hjerte. artwork

FLORA's Fabulering med Michael Rohde - berigende samtaler med mennesker med noget på hjerte.

Send a text [https://www.buzzsprout.com/twilio/text_messages/1982346/open_sms] I denne nærmest drømmende og oplysende fabulering tager jeg imod Michael Rohde – forfatte, foredragsholder og forsker i ubevidst intelligens og drømme – en sand drømmeekspert, som ønsker at vække vores kreative evner og dybere selvindsigt gennem nattens billeder og symboler. Sammen zoomer vi lidt ind på hans nyeste bog Kom sovende til gode idéer og geniale løsninger – forstå og brug dine drømme, hvor Michael viser, hvordan drømme ikke blot er natlig "gøgl" – men snarere vores hjernes mest kreative, problemløsende og inspirationsgenererende tilstand, når vi vågner og tolker med omhu. Vi taler om drømmeinkubation – kunsten at bede din underbevidsthed om input, før du falder i søvn – og om hvordan REM-søvnen tilbyder det kreative "sweet spot", hvor geniale løsninger kan tage form. Det blev en smuk, åbenhjertig samtale om, hvordan vi alle kan åbne døren til vores ubevidste intelligens og lade den tale til os – kreativt, poetisk og klart. Så er du klar til at drømme med åbne øjne? Tag med, når vi dykker ind i nattens skjulte univers og lader drømmene blive vores kreative medspillere. Læn dig tilbage – og fabulér med ❤️ God fornøjelse! Kærligst, Flora Du kan se mere til Michael Rohde her: https://michaelrohde.dk/ [https://michaelrohde.dk/] Følg mig på Instagram >>> [https://www.instagram.com/floramelchiorsen] Se mere på livsbevidsthed.dk [https://www.livsbevidsthed.dk]

4. sept. 2025 - 51 min
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.

Vælg dit abonnement

Mest populære

Begrænset tilbud

Premium

20 timers lydbøger

  • Podcasts kun på Podimo

  • Ingen reklamer i podcasts fra Podimo

  • Opsig når som helst

2 måneder kun 19 kr.
Derefter 99 kr. / måned

Kom i gang

Premium Plus

100 timers lydbøger

  • Podcasts kun på Podimo

  • Ingen reklamer i podcasts fra Podimo

  • Opsig når som helst

Prøv gratis i 7 dage
Derefter 129 kr. / måned

Prøv gratis

Kun på Podimo

Populære lydbøger

Kom i gang

2 måneder kun 19 kr. Derefter 99 kr. / måned. Opsig når som helst.