
Hvad nu hvis...? Historien på vrangen med Adam Holm
Podcast af DR
Tænk hvis du var smuttet blot et halvt minut tidligere fra den kedsommelige fest, hvor du endte med at møde dit livs kærlighed. Hvordan havde din tilværelse så set ud? Samme spørgsmål kan man stille til Historien - den med stort H. Den er ikke forudbestemt til at finde sted på en bestemt måde. Adam Holm taler om centrale begivenheder i det 20. århundredes verdens- og danmarkshistorie, som kunne have fået et ganske andet forløb.
Prøv gratis i 60 dage
99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.
Alle episoder
10 episoder
Hvordan ville det være gået, hvis USA's præsident i år 2000 var blevet Al Gore og ikke George W. Bush? Kan det tænkes at amerikanerne havde været verdens førende inden for alternativ energi og at al-Qaedas terrorangreb 9/11 aldrig var blevet en realitet? Gæst: Jørn Brøndal, professor og centerleder, Syddansk Universitet.

Ville vi have fået 3. verdenskrig, hvis den sovjetiske oberstløjtnant Stanislav Petrov i 1983 havde stolet mere på sin radarskærm, der viste at et amerikansk atomangreb var på vej end på sin egen mavefornemmelse, der sagde ham at det var forkert? Gæst: Rasmus Dahlberg, forskningsadjunkt, Forsvarsakademiet.

Hvordan ville det være gået, hvis den polske hær i sommeren 1968 havde indledt en offensiv imod Nordvesteuropa, som ville indebære et angreb på danske tropper; ville Danmark være blevet besat af polske styrker? Og ville vi givet fald være blevet indlemmet i den kommunistiske Østblok? Gæst: Steen Andersen, seniorforsker, Rigsarkivet.

Ville vi have undgået Anden Verdenskrig - og en tysk besættelse af Danmark - hvis Adolf Hitler var blevet dræbt ved Georg Elsers velplanlagte attentatforsøg i november 1939? Og ville millioner af liv været sparet, hvis 'Føreren' var blevet dræbt ved Claus von Stauffenbergs attentat, d. 20. juli 1944? Gæst: Joachim Lund, lektor, CBS.

Hvordan ville det være gået for Europas forfulgte jøder, hvis den jødiske stat var blevet skabt på Madagaskar i 1940? Eller hvis Israel ikke var blevet en realitet efter Anden Verdenskrig? Gæst: Bent Blüdnikow, historiker og journalist.
Prøv gratis i 60 dage
99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timer / måned