
1.5K
dansk
Sundhed & personlig udvikling
Begrænset tilbud
Derefter 99 kr. / månedOpsig når som helst.
Læs mere INDSIGT med Cleoh - Samtaler om psykologi
I denne podcast får du, på uformel vis, viden om psykologi og konkrete øvelser til din egen selvudvikling!Din vært er Cleoh Søndergaard: Autoriseret psykolog, der til dagligt arbejder med psykoterapi og supervision inden for det kliniske felt. Hun elsker formidling og er desuden klinikindehaver af Innervention. Hun inviterer sine kolleger i studiet til samtaler om psykologi, psykoterapi og selvudvikling. Flertallet er psykologer - de har alle noget vigtigt på hjertet, som de brænder for!I podcasten finder du også solo-afsnit, hvor hun deler sin viden om en række emner som selvværd, den indre selvkritiker, stress, skizofreni og angst. Du vil også finde mini-afsnit med øvelser og guidede meditationer. INDSIGT handler både om at kigge indad, at få et nyt perspektiv og kunne se nye muligheder - hvilket lige præcis er podcastens vision.Missionen er at udbrede viden og psykoterapeutiske øvelser, så lytteren over tid vil opnå mere autencitet, selvværd og ro. INDSIGT med Cleoh kan derfor fungere som din psykolog i lommen. Cleoh tror på, at gennem mere selvindsigt, får man modet til at vise sig selv venlighed og at man tør udtrykke sig autentisk. Ved at turde udtrykke sig ærligt, opnåes forløsning og ejerskab.Dette er også en mission; at give lytteren modet til at vise mere venlighed og ærlighed overfor sig selv og andre. Så ønsker du et mere balanceret følelsesliv, mere selvværd og blomstring, bedre kommunikation i dine relationer eller blot viden om faget psykologi, er dette podcasten for dig! Om Cleoh Søndergaard:Uddannet og autoriseret psykolog, samt certificeret sexolog. Klinikejer og ophavskvinde ved Innervention. Underviser og supervisor. Hun tilbyder psykoterapi og supervision og brænder for formidling og foredrag.Hun er anerkendt for sin terapeutiske stil og har en bred erfaring, men forbliver nysgerrig og sulten på viden.Metodisk, filosofisk og praktisk er hendes hjerte i ACT; Acceptance and Commitment Therapy. Denne har sit oprindelige ophav i buddhistisk psykologi og er en moderne 3. bølge adfærdsterapi, der blandt andet arbejder med følelser, selvomsorg, heling, metakognition - og har værdier for øje som en central rød tråd.
Under motorhjelmen i ACT - Relationer der skaber forandring
Hvad gør den dygtige psykolog anderledes? Hvad er det, “superterapeuten” forstår om relationen, som andre overser – selv når de bruger de samme teknikker? I dette afsnit går vi helt ind i maskinrummet i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og undersøger den faktor, der igen og igen viser sig at være afgørende for effekt: Relationen mellem klient og terapeut. Sammen med psykolog Morten Hedegaard og psykolog Philip Harrill Skovgaard taler vi om: * Hvad den kompetente ACT-terapeut konkret gør i rummet * Hvordan relationen bliver en aktiv intervention * De fælles faktorer bag succesfuld psykoterapi * Hvad man kan gøre forkert – og hvorfor selv små relationelle brud betyder noget * Hvordan man reparerer alliancen og bruger brud som drivkraft for udvikling ACT er kendt for sine metaforer og øvelser. Men uden en stærk terapeutisk alliance mister selv de bedste interventioner deres kraft. Dette afsnit er til dig, der vil: ✔️ styrke din relationelle bevidsthed som terapeut ✔️ forstå, hvorfor dine interventioner nogle gange ikke “lander” ✔️ få indblik i, hvad der faktisk skaber forandring i terapirummet ✔️ kigge med under motorhjelmen på psykologens arbejde Samtalen tager afsæt i deres bog Den terapeutiske relation i ACT, som samler teori, praksis og konkrete greb til at arbejde mere relationelt og fleksibelt i ACT. Hvis du vil udvikle din praksis og bruge relationen som et aktivt terapeutisk redskab, kan du finde bogen her: Frydenlund: https://www.frydenlund.dk/den-terapeutiske-relation-i-act-21574 [https://www.frydenlund.dk/den-terapeutiske-relation-i-act-21574] Saxo: https://www.saxo.com/dk/den-terapeutiske-relation-i-act_bog_9788776230357 [https://www.saxo.com/dk/den-terapeutiske-relation-i-act_bog_9788776230357] 🎙️ Lyt med – og få et indblik i det vigtigste redskab i terapien: relationen. 💫 Følg med på Instagram 👉 Mortens klinik, Praxia: https://www.instagram.com/praxia.nu/ [https://www.instagram.com/praxia.nu/] 👉 Cleoh Søndergaard @psykolog_cleoh [https://www.instagram.com/psykolog_cleoh] 👉 Phillip er på Linkedin her [https://dk.linkedin.com/in/philip-harrill-skovgaard-86412680] ------ Husk at de gamle 'Indsigt med Cleoh'-afsnit er flyttet til andre platforme. Du finder dem på e-reolen, Podimo, Nextory og Mofibo.
64: Kom hjem til dig selv: Selvomsorg - efter kærestesorg og skilsmisse! Med Molly Mørch
Kærestesorg og brud: Hvordan du kommer ovenpå og finder tilbage til dig selv, din selvomsorg og dine værdier. Der har ikke før været en opskrift på, hvordan man egentlig kommer ovenpå, efter kærestesorg, skilsmisse eller andre brud. Men det er der nu! I denne episode taler jeg med Molly Mørch, forfatter til bogen Tilbage til dig selv, om de følelsesmæssige udfordringer og muligheder, der følger med at komme sig efter et brud. Molly er psykoterapeut og forfatter, og har klinik i København. Molly har specialiseret sig i at hjælpe mennesker med at finde tilbage til sig selv og genopbygge både selvværd og selvomsorg, når et kæresteforhold slutter. Hvad du kan forvente af denne episode: En samtale om, hvorfor brud kan føles så altoverskyggende og hvordan vi kan finde ro i processen. Hvordan Mollys bog guider os igennem en 100-dages rejse med praktiske og kærlige øvelser, for at genskabe kontakten til sig selv igen. Værktøjer til at mærke og acceptere svære følelser, selv når de føles uoverkommelige. Inspiration til at finde balancen mellem krop og sind og leve et mere meningsfuldt og selvkærligt liv. Lyt med og få indsigt i, hvordan du kan blive kaptajn på dit eget skib og finde tilbage til dig selv, skridt for skridt. Nyttige links: Her finder du Molly Mørch: https://mollymorch.dk/ Her kan du købe hendes bog: https://forlagetkom.dk/index.php/product/tilbage-til-dig-selv/ Her finder du Mollys andre bøger: https://mollymorch.dk/koeb-boeger/
63: ADHD: Vi er ikke syge. Vi er en neuropsykologisk minoritet - Del 2 - Med Charlotte fra 'Skab dig'
Dette er 2. del af min samtale om ADHD med Charlotte Heje Haase i 'Skab Dig'. Har du endnu ikke hørt del 1 - så gå tilbage og hør det først. I dette afsnit sætter vi spot på både ADHD's styrker og udfordringer, men også ens syn på sig selv og fra omverdenens side. Hør Charlottes personlige podcast 'Skab Dig' (denne sæson om AHD) her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/skab-dig/id1534702515 Her kan du finde Charlotte Heje Haases blog om sin ADHD rejse. Skriv dig på maillisten og hør, når der er nyt om emnet: www.harjegadhd.dk
62: Min personlige beretning om ADHD - Del 1 - Med Charlotte Heje Haase fra 'Skab dig'
I dette afsnit medvirker jeg i Charlotte Heje Haases podcast 'Skab Dig' - om ADHD og selvmedfølelse. Meget personlig og ærlig deling, hvor du bliver klogere på både ADHD, compassion og ACT. Charlotte er på en åbenhjertig, personlig rejse, hvor hun gavmildt deler ud af sine inderste tanker - i sin undersøgelse af, om hun mon har ADHD. Det har ledt til selvransagelse - og til denne meget fine samtale. Her deler jeg, Cleoh Søndergaard, hudløst ærligt om mig selv og mit forhold til min ADHD-følgesvend. For selvom man er psykolog, kan man også være neurodivergent. Ved at turde dele mine sårbarheder håber jeg at jeg i dette afsnit kan være et forbillede - i at turde stå i sin usikkerheder, med selvtillid og selvomsorg. Undervejs i afsnittene kan du også høre Charlottes reaktioner, også når hun sårbart og kærligt møder nye erkendelser undervejs i samtalen. Derfor er det en meget fin og ærlig samtale. Du kan høre Charlottes podcast 'Skab Dig' her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/skab-dig/id1534702515
61: "Jeg hader at få taget billeder" - Sådan bliver du fotogen og selvsikker, selvom du ryster inden
Joshua Andrew Gross er fotograf. En dygtig en af slagsen - den type som kan berolige og få en til at føle, at vi bare leger. I dette afsnit indviger han mig i, hvilke teknikker han bruger, til at få hans kunder til at føle sig godt tilpas, når de skal have taget billeder. Der er rigtig meget psykologi på spil og jeg, Cleoh, reflekterer med ham om, hvad det er, der kommer på besøg rent psykologisk, når man står der og skal se godt ud - alt imens man er nervøs og skal performe, i en opstillet situation. Gennem denne samtale om det gode fotoshoot bliver vi også klogere på beroligelse af nervesystemet, nervøsitet og regulering af følelser. Så lyt med - hvis du som mig heller ikke kan lide at få taget billeder. Eller hvis du - som alle andre - også gerne vil se godt ud på billeder! Du kan finde Joshua her: www.joshuatree.dk eller kontakte ham direkte på mail: photo@joshuatree.dk
Vælg dit abonnement
Begrænset tilbud
Premium
20 timers lydbøger
Podcasts kun på Podimo
Gratis podcasts
Opsig når som helst
2 måneder kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / måned
Premium Plus
100 timers lydbøger
Podcasts kun på Podimo
Gratis podcasts
Opsig når som helst
Prøv gratis i 7 dage
Derefter 129 kr. / måned
2 måneder kun 9 kr. Derefter 99 kr. / måned. Opsig når som helst.