
1.5K
dansk
Uddannelse
Begrænset tilbud
Derefter 99 kr. / månedOpsig når som helst.
Læs mere Varbergs Danmarkshistorier
I Varbergs Danmarkshistorier fortæller vi nogle af de mest fascinerende historier fra danmarkshistorien, som du skal høre for at forstå det samfund, du lever i i dag. Spoler vi tiden tilbage, er der nemlig mennesker, dramaer, konflikter og katastrofer, der ligner os og nu. Sammen med nogle af landets dygtigste historikere og arkæologer dykker museumsinspektør Jeanette Varberg ned i historier, som giver dig ny forståelse og nye perspektiver – og ikke mindst en gribende historie om vores forfædres liv. Så sæt dig godt til rette, lad Netflix gå i dvaletilstand og lad historien gøre resten.Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør, Nationalmuseet. Tilrettelægger: Nikolai Sørensen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus.
S6E10. Else Christiansdatter: 18-årig jysk bondepige hængt op på pæl i Amsterdam – hvordan endte hun der? 1664.
Fem pæle står fordelt ud over en vindblæst plads. På hver af dem hænger et menneske. Det er forår. Solen skinner og fuglene synger. Vi er i området Volewijck ved indsejlingen til Amsterdam. Året er 1664. En af personerne skiller sig ud. Hun er en ung kvinde. Kun 18 år gammel. Hendes navn er Else, og hun er en jysk bondepige. Hvad er hendes historie? Hvad laver en dansk pige fra Vestjylland så langt væk hjemmefra? Og hvorfor hænger hun her i udkanten af Amsterdam, til offentligt skue? I løbet af 16- og 1700-tallet udvandrer tusindvis af unge danskere til Amsterdam. De kommer fra fattigdom og drømmer om et bedre liv i datidens store handelscentrum. Én af dem er den 18-årige Else. I april 1664 rejser hun af sted; alene og uden en mønt på lommen. Hvordan går det hende, når hendes skib lægger til i Amsterdams havn? Vært: Jeanette Varberg, Museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Max Pedersen, Antropolog og ansat ved Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
S6E9. Sophie Zinn: Hendes politiske statement skaber skandale i balsalen. 1790’erne.
Den unge Sophie emmer af stolthed, da hun træder ind i den oplyste festsal. Som en af heltinderne i sine mange bøger svæver hun nærmest ind i rummet i en fin, hvid kjole, med en hvid rosenkrans på hovedet og en buket hvide roser på brystet. Og så er der båndet om taljen i de franske revolutionsfarver: blå, hvid og rød. Hun ved at båndet klæder hende, men hun ænser ikke skandalen - snart løber rygterne løbsk i byen om den unge fransksindede købmandsdatter. I dag skal vi på besøg hos de rige og velstillede i borgerskabets København i slutningen af 1700-tallet. Som alle andre af borgerskabets piger forventes Sophie Zinn at leve op til en lang række dyder og finde sig en passende mand, men Sophie er draget af oplysning, romantik og revolutionstanker, og hun vil ryste Københavns borgerskab og skabe politisk røre. Vært: Jeanette Varberg, Museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Mette Boritz, Museumsinspektør på Nationalmuseet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
S6E8. Margrete 1.: Gift som 10-årig, men det stopper hende ikke: Bliver Nordens mægtigste kvinde. 1363.
Med sin far, Valdemar Atterdag, ved armen bevæger Margrete sig ned ad kirkegulvet. Hun er nervøs og spændt. Hvert skridt fører hende tættere på hendes skæbne. Hun når frem til alteret og ser forsigtigt op på sin brudgom kong Håkon, og han ser ned på hende. Håkon er 22 år gammel, og Margrete er 10. Og om lidt siger de ja til hinanden for altid. I dag skal vi til senmiddelalderen og høre om Margrete; et ungt menneske, der giftes væk som en brik i de voksnes magtspil. Men barnebruden Margrete ser ikke passivt til - få år senere er det hende, der sætter dagsordenen i Norden. Vært: Jeanette Varberg, Museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Poul Grinder-Hansen, Seniorforsker på Nationalmuseet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
S6E7. Knud Den Store: 20-årig i spidsen for 160 krigsskibe: Han skal erobre England. 1015.
Det 37 meter lange krigsskib skærer sig gennem bølgerne. Ved forstavnen står en ung mand og skuer ud over bølgerne. Hans navn er Knud, og han er 20 år gammel. Skibet er pilespidsen af Knuds enorme flåde, som har kurs lige mod den engelske kyst. Det er sensommer i år 1015. Knud ved hvad der kræves af ham. Han kan mærke ansvaret på sine skuldre. Han ved, hvad han bliver nødt til at gøre, så snart hans fødder rammer den engelske jord. I dag skal vi til den sene vikingetid og høre om Knud; et ungt menneske, der fra barnsben opdrages til en dag at træde i sin fars sted og overtage kongetronen. Kan Knud leve op til forventningerne, når dagen kommer? Vært: Jeanette Varberg, Museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Anne Pedersen, Seniorforsker på Nationalmuseet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
S6E6. Flora Larsen: Desperat kærlighed, vilde fester og tvungen prostitution. 1890’erne.
Et spinkelt solglimt sniger sig ind mellem tremmerne til en dunkel og fugtig fængselscelle i arresten på Nytorv i det indre København. Derinde i mørket sidder en ung kvinde. Hun er 18 år gammel, og hendes navn er Flora. Tvangsarbejdet er hårdt, maden er dårlig; men værst af alt er savnet af hendes kæreste Agnes, som hun intet har hørt fra. Hvordan kunne det gå så galt? Hvad har hun at leve for? Og vil hun nogensinde se sin elskede Agnes igen? I dag skal vi til 1890’erne og møde Flora og hendes kæreste Agnes. Det er en hård tid at være en ung pige i: Fattigdommen er enorm, det er svært at finde arbejde, og bryder du en smule med samfundets normer, kommer du hurtigt i politiets søgelys. Flora har intet ud over sin stærke kærlighed til Agnes. Lykkes det hende at skabe et liv sammen med Agnes i det barske København, selvom de gang på gang udfordrer samfundets forventninger? Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Rikke Andreassen, Professor på Roskilde Universitet, forfatter til bogen ’De nye kvinder: Kærlighed og queers 1870-1920’. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Vælg dit abonnement
Begrænset tilbud
Premium
20 timers lydbøger
Podcasts kun på Podimo
Gratis podcasts
Opsig når som helst
1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / måned
Premium Plus
100 timers lydbøger
Podcasts kun på Podimo
Gratis podcasts
Opsig når som helst
Prøv gratis i 7 dage
Derefter 129 kr. / month
1 måned kun 9 kr. Derefter 99 kr. / måned. Opsig når som helst.