Dy Plambeck: ”Man skal kunne leve med kaos”

Julia Lahme: ”Jeg har ikke den der store, fede stopknap”

Nogle kalder hende workaholic, men for Julia Lahme, etnolog, forfatter, livsstilsekspert og kommunikationsdirektør i eget, familiedrevne kommunikationsfirma, handler det om, at det er ”freaking sjovt at gå på arbejde”. Alligevel siger kroppen fra indimellem – med mistet stemme eller forkølelsessår – for de andres råd om at tage den med ro er ikke nok. Med bestsellere som Hvor lagde jeg babyen? og Sandheder fra en løgner er målet for hende at bringe hele sig selv i spil – ærligt, passioneret og sårbart. Samtidig øver hun sig i at få en højere tolerancetærskel. Sidst i programmet ringer vi til en reference, som Julia Lahme selv beskriver som sin hårdeste kritiker. Vært: Louise Graa Christensen Producent: Heartbeats

Glenn Bech: "Livet var sådan noget, de andre kunne finde ud af"

Vi kommer tæt på forfatter Glenn Bech, der har skammet sig over ikke at passe ind – og siden over at bevæge sig væk fra den klasse, han kommer fra. I dag kan tvivlen stadig hjemsøge ham.  Siden debuten i 2021 med ’Farskibet’ er det kun gået opad, og med ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’ og ’Jeg er ikke færdig med dig’ er han blevet en vigtig stemme i debatten om klasseskel. Som psykolog og barn af underklassen – med selvmord, misbrug og vold i bagagen – var både universitetet og de litterære kredse fremmed land.  Men i dag står han stærkt på trods - og måske også i kraft - af den modgang, han har mødt. Vært: Louise Graa Christensen Producent: Heartbeats

Dy Plambeck: ”Man skal kunne leve med kaos”

Dy Plambeck er en af de danske forfattere, der rent faktisk kan leve af at skrive. I hendes romaner, hvoraf flere er prisbelønnede, beskæftiger hun sig med alt fra provinsens skæve eksistenser til moderne familiekonstellationer. Men det er ikke kun bøger, hun bygger sit arbejdsliv på. Det er også bl.a. salmer, klummer og skrivekurser for børn og unge. Og hun vil gerne aflive myten om forfatteren som en ensom skæbne på et lille, mørkt kammer, der taster derudaf i en flimrende lampes skær. En forfatterkarriere som Dys er nemlig et kludetæppe af mindre projekter, som man skal lære at balancere, ligesom det gælder for andre selvstændige.

Jens Lundgren: ”Jeg følte mig efterladt på perronen”

Medmindre du afskar dig fra alle medier under Corona, er der nok en klokke, der ringer, når du hører navnet Jens Lundgren. For den 65-årige professor ved Københavns Universitet og overlæge ved infektionsmedicinsk klinik på Rigshospitalet, var nemlig her, der og alle vegne i Corona-årene, hvor han navigerede i og kommunikerede om smittebekæmpelsen og blev rådgiver for Sundhedsstyrelsen. Inden da nød han stor international anerkendelse, blandt andet for sin forskning inden for HIV-behandling. Men da de år, hvor Jens var helt fremme i bussen, når det kom til at hjælpe myndigheder og danskere med at navigere i pandemien, var slut, følte han sig efterladt på perronen. Og nu står han et sted, hvor den ellers lange og imponerende forskerkarriere nærmest skal bygges op på ny.

May Lifschitz: ”Jeg har faktisk en plads her i verden”

30-årige May Lifschitz har udover et CV, der peger i mange retninger, en mission i sit arbejdsliv: At der skal være plads til alle – også dem, der falder uden for normerne. Det har præget hendes karriere, hvor hun som model og skuespiller har været med til at rykke ved grænserne for, hvad man kan som transkønnet kvinde. Med en uddannelse i Kunsthistorie og Moderne Kultur & Kulturformidling går hendes kærlighed til kunst og kultur igen i forskellige jobs, der bl.a. også indbefatter arbejde på et galleri og som kurator.  Nu har hun lige færdiggjort en uddannelse som personlig træner, og nye projekter pibler frem i højt tempo.