Vis mig dit CV

Dy Plambeck er en af de danske forfattere, der rent faktisk kan leve af at skrive. I hendes romaner, hvoraf flere er prisbelønnede, beskæftiger hun sig med alt fra provinsens skæve eksistenser til moderne familiekonstellationer. Men det er ikke kun bøger, hun bygger sit arbejdsliv på. Det er også bl.a. salmer, klummer og skrivekurser for børn og unge. Og hun vil gerne aflive myten om forfatteren som en ensom skæbne på et lille, mørkt kammer, der taster derudaf i en flimrende lampes skær. En forfatterkarriere som Dys er nemlig et kludetæppe af mindre projekter, som man skal lære at balancere, ligesom det gælder for andre selvstændige.

Medmindre du afskar dig fra alle medier under Corona, er der nok en klokke, der ringer, når du hører navnet Jens Lundgren. For den 65-årige professor ved Københavns Universitet og overlæge ved infektionsmedicinsk klinik på Rigshospitalet, var nemlig her, der og alle vegne i Corona-årene, hvor han navigerede i og kommunikerede om smittebekæmpelsen og blev rådgiver for Sundhedsstyrelsen. Inden da nød han stor international anerkendelse, blandt andet for sin forskning inden for HIV-behandling. Men da de år, hvor Jens var helt fremme i bussen, når det kom til at hjælpe myndigheder og danskere med at navigere i pandemien, var slut, følte han sig efterladt på perronen. Og nu står han et sted, hvor den ellers lange og imponerende forskerkarriere nærmest skal bygges op på ny.

30-årige May Lifschitz har udover et CV, der peger i mange retninger, en mission i sit arbejdsliv: At der skal være plads til alle – også dem, der falder uden for normerne. Det har præget hendes karriere, hvor hun som model og skuespiller har været med til at rykke ved grænserne for, hvad man kan som transkønnet kvinde. Med en uddannelse i Kunsthistorie og Moderne Kultur & Kulturformidling går hendes kærlighed til kunst og kultur igen i forskellige jobs, der bl.a. også indbefatter arbejde på et galleri og som kurator.  Nu har hun lige færdiggjort en uddannelse som personlig træner, og nye projekter pibler frem i højt tempo.

49-årige Svend Brinkmann er blevet kaldt en slags intellektuel rockstjerne. Hans korrekte titler er dog psykologiprofessor, foredragsholder, forfatter og podcastvært, og en del af overliggeren for hans virke er interessen for det meningsfulde arbejdsliv. Netop det er blandt emnerne i en ny bog i rækken. Den produktive professor, der tager tidsånden under lup med et kritisk blik på trangen til selvoptimering, har selv skabt sig et arbejdsliv med mening ved at lade interessen for at fordybe sig i forskning gå hånd i hånd med rollen som udadvendt formidler. Men på trods af, at han er kendt i offentligheden, vil han nødigt have, at det handler om ham som person. For hans ærinde er et andet, og grundlæggende arbejder han for selv at blive klogere og give sin viden videre.

Dagens gæst er 51-årige Christian Groes, der er antropolog og kendt for at gå ind i offentlige debatter om køn og seksualitet – og senest i diskussionen om lederes rolle i moderne arbejdsliv. For flere ledere er ”dygtige røvhuller”, mener han, og det er det på tide at gøre op med. Hans egen karriere har ført ham fra antropologistudiet til feltstudier i Amazonasjunglen og Mozambique over titlen som højskolelærer til forsker og lektor på RUC. Samt en lille flirt med tanken om livet som poet.  I dag ernærer han sig som konsulent, forfatter og foredragsholder, hvor han spreder budskabet om det, han kalder ’høvdingeledelse’.