Børn&Unge Podcast

Når Hiba El-Chatles børn i skolen eller børnehaven fortæller, hvad deres mor laver, så siger de: ”Min mor arbejder for kommunen. Hun hjælper borgerne." Tidligere sagde de: "Hun laver intet. Hun sidder bare og keder sig.” Hibas børn er stolte af, at deres mor er kommet i arbejde. Selv trives de i børnehave, i skole og på uddannelse. Hiba har også fået hjælp til sine fysiske og psykiske problemer. Det går godt for den aarhusianske familie. Og det er der ifølge den 38-årige kvinde særligt én grund til: Den tværfaglige tværfaglig indsats 'Opgang til opgang', hvor pædagoger og andre af kommunens folk arbejder sammen om at skabe nye muligheder for familier som Hibas. Med ret gode resultater. Kom med til Gellerupparken i Aarhus. Hør Hiba fortælle. Og mød pædagog Mette Bødskov og hendes leder Pernille Randrup-Thomsen. Læs mere om projektet i Børn&Unge nr. 3/2025: https://kortlink.dk/2syxs [https://kortlink.dk/2syxs] Download evalueringsrapport: https://kortlink.dk/2syxu [https://kortlink.dk/2syxu]

Vi har hørt det igen og igen: Pædagogfaget er i krise. Hver anden pædagog overvejer at forlade faget. Uddannelsen kæmper for at tiltrække studerende. Og når man som leder skal ansætte nye pædagoger, så er udvalget begrænset. Pædagoger mister mening i arbejdet, når deres faglighed og muligheden for at udvikle børnene tilsidesættes. Et modsvar kan være at arbejde med relationsgrupper. Det gør de i Børnehuset Valhalla i Køge, hvor de små grupper har skabt bedre trivsel og større tryghed hos børnene. Og højere faglighed og mere mening i arbejdet for pædagogerne. Kom med på besøg i børnehuset, og mød også en forsker, der har et bud på, hvordan vi vender den aktuelle krise. Medvirkende: Nina Brødsgaard Nissen, pædagog i Børnehuset Valhalla, Cecilie Christoffersen, leder i Børnehuset Valhalla, og Jakob Ditlev Bøje, forsker på SDU. Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd Læs artikel bragt i Børn&Unge nr. 9/2024 [https://www.epaper.dk/buplforbund/boernogunge/2024/092024/?gotopage=40] Se forskningen [https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/184642253/Slutfolder_MeShape.pdf]

I den institution, hvor Laila arbejder, måler pædagogerne børnenes færdigheder ved hjælp af et digitalt værktøj. De taster målingerne ind i et skema, som følger barnet i mange år fremover. Laila bryder sig ikke om, at hun er med at skabe en digital dobbeltgænger, som hun ikke rigtig ved, hvad bliver brugt til. Men Lailas kolleger er glade for at have fået fælles sprog og en fælles retning i arbejdet med børnene. Er dobbeltgængeren en god hjælp til pædagoger, lærere og andre fagfolk, som har brug for at vide noget om barnet? Eller overser vi, at alle børn er individer, som udvikler sig forskelligt? Kan vi overhovedet vurdere børns evner og trivsel efter et skema uden at tage os selv og konteksten i betragtning? Hvad sker der med oplysningerne, hvis det viser sig, at vi tager fejl? Og er det rimeligt, at de følger barnet i årevis fremover? Det diskuterer panelet i denne udgave af Dilemma. Medvirkende: Line Togsverd, forskningsleder på UC Syd, Lilian Bjelke, udviklingschef i Titibogruppen, Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten. Vært: Bille Sterll, journalist.

På 10 år er antallet af diagnoser som autisme eller ADHD til børn og unge steget til omkring det dobbelte, og i dag får 15 ud af 100 børn og unge en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år. Den voldsomme stigning har flere årsager og forklaringer. Men sandheden er, at ingen præcis ved, hvorfor vi ser sådan en eksplosion i antallet af diagnoser. Det vurderer forsker Alexandra Brandt Ryborg Jönsson. Men hvis diagnoser ikke er vejen frem - hvordan hjælper vi så børn og unge med psykiske problemer og mistrivsel? Det er spørgsmålet i denne episode, hvor journalist Marie Bille besøger forskeren til en snak om overdiagnostik, diagnosers betydning for samfundet og pædagogers betydning for børn og unges mentale sundhed.

Alle børn og unge bør møde lige netop den person, der giver dem en følelse af at være god nok. Poul Nyrup Rasmussen husker tydeligt, da hans lærer roste ham og gav ham en fornemmelse i maven, der fik ham til at hænge i og klare sig i skolen. I dag ser han pædagoger og andre af velfærdsstatens fagprofessionelle som helt uundværlige dele i omsorgskæden, der skal hjælpe børn og unge i god trivsel. En indsats, han har arbejdet for i mange år. Og en stafet, han fik overrakt efter tabet af sin datter.