Inspire Monday

Ord kan kun så meget. De kan pege i en retning. Give inspiration og invitere til visdom og refleksion hos den der lytter. Den endelige og ægte oplevelse, må vi selv have. Kun her kan vi opleve hvad fred, ro og indre stilhed virkelig er. Og hvad vi søger, eller ønsker at komme tilbage til - når vi glemmer det. Udfordringer i livet kan få os til at søge mod denne stilhed. Og deri har udfordringen sit formål.  Kærlighed er. Uden modsætning. Uden forsvar. Uden angreb eller retfærdiggørelse. Og det skal opleves.

Denne episode omhandler frelse.  Ja, det lyder virkelig helligt, men det er et budskab så mange har brug for at høre, savner nogen taler om og længes efter.  Vi er dybt og ægte helt ren energi opfyldt og udelukkende kærlighed og glæde.  Frygt skærmer for denne sandhed i alle dens afskygninger.  Men du skal vide - og del endelig podcasten med dem, du mener kan få gavn af at lytte - at det er sandheden.  Vi er her alle sammen for at erkende denne sandhed et skridt af gangen.

Accept er ikke bare at acceptere. Det er at rumme, forstå, lytte uden at afbryde  - uden at forsvare sig - og skabe rum for det der er. At burde er det modsatte. Jeg burde være glad. Men det er jeg ikke. Jeg burde være taknemlig. Men det er jeg ikke. Jeg burde gøre dit eller dat. Men det gør jeg ikke.  Min chef burde tage mere hensyn. Men det gør han ikke. Min partner burde rydde mere op. Men det gør hun ikke. Accept. Vi kan ikke ændre andre - eller en situation, hverken ved at ignorere den, råbe højere eller være kolde. Vi kan acceptere den. Ved at skabe rum, mærke det der opstår i os selv. Er der noget vi vil ændre kan vi forsøge kærlig at sige det højt.  Første skridt er accept som en indre proces.

Hvad er forskellen på din indre og ydre purpose? Og hvorfor er din ydre purpose din sekundære? Purpose, mening og en længsel efter sammenhæng, fred og mere mening rumsterer i mange mennesker. Jeg tror på, at der kun er en vej hjem og det er indad til vores indre purpose.  Men derfor kan den ydre stadig være meget vigtig.

Der er kun en vej og det er ærlighed. Det nytter ikke at lade som om. Hvis du nogengange slår dig selv i hovedet for ikke at være perfekt, for at vide alting og alligevel falde i det, der kan opleves som følelsesmæssige fælder - så lyt med. Du er ikke alene.  Det er ikke svært at nyde det der er nemt og rart. Det er straks en anden sag, når noget føles udfordrende. At være med det der er svært, de såkaldte dårlige følelser, at acceptere alting i det. Og mærke det ægte. Det kræver nogengange lidt mod. Det behøver ikke at føre til en konflikt med andre.  Men at vende blikket indad. Mærke efter. Og turde være med det. Give det, der er svært omsorg ved bare at lade det være, ikke at skulle ændre noget. Det er ærlighed og accept. Det er der også nogengange virkelig meget brug for.