Martinus Kosmologi

OT008. Martinus, Darwin og intelligent design. Ole Therkelsen’s bog

Martinus, Darwin og intelligent design af Ole Therkelsen. Darwinismen tager udgangspunkt i en gradvis udvikling, der sker i kraft af mutationer og naturlig selektion. Intelligent design-teorien forsøger videnskabeligt at påvise, at der ligger en større intelligens bag skabelsen i naturen. Over for disse to teorier giver kemiker og biolog Ole Therkelsen en tredje forklaringsmodel på skabelsen af de komplekse organismer i naturen samt på livets oprindelse og beskaffenhed baseret på Martinus Kosmologi, skabt af den danske åndsforsker Martinus (1890-1981) Martinus ser verdensaltet som et altomfattende levende væsen, hvor al livsoplevelse finder sted i kraft af en evig udvikling og skabelse. Martinus Kosmologi, der stort set har været overset i de seneste års skabelsesdebat, argumenterer for en evolution, der er baseret på de levende væseners egen bevidsthed og erfaringsdannelse samt på en universel intelligens og skabekraft. Martinus kan forene darwinisme og intelligent design efter følgende formel: Al udvikling er skabelse. – Al skabelse er udvikling. – Evolutionen er designet!

OT009. Verdenssprog, Esperanto eller engelsk

I den ny verdenskultur vil verdensstaten få sit eget særlige internationale sprog Udviklingen følger ganske bestemte naturlove, og med kendskab til disse love vil det være muligt at forudsige udviklingen af en ny verdenskultur. Klodens mange forskellige lande vil forene sig, ikke blot til verdens forenede stater, men til én verdensstat, der vil sikre en ligelig og retfærdig fordeling af alle klodens ressourcer, og for Martinus var det en selvfølge, at denne verdensstat også vil få sit eget særlige verdenssprog. I forklaringen til symbol nr. 26, Det rigtige menneskerige, hvor Martinus analyserer forholdene omkring skabelsen af det internationale verdensrige, kommer han også ind på løsningen af verdens sprogproblem ved skabelsen af et internationalt verdenssprog. Martinus: “At man i verdensstaten eller det internationale verdensrige ikke halter af sted på nationale sprogkrykker, tolke og mere eller mindre dårlige oversættelser, er selvfølgeligt. Verdensstaten vil naturligvis få sit eget særlige internationale sprog. Hvert eneste barn i skolerne verden over vil blive oplært i dette verdensstatens internationale sprog. Tænk hvilken lettelse det vil være for den tids mennesker totalt at være uden sproghindringer, lige meget hvor de så end befinder sig på jorden. Alverdens mennesker fra syden og norden, fra østen og vesten kan tale med hverandre, kan forstå hverandre. I et fælles sprog er hele verden blevet til et fælles fædreland for alle mennesker uafhængigt af nationalitet, kultur og race. Tænk hvilken lettelse eller arbejdsbesparelse, at ingen som helst bøger eller skrifter behøver at blive oversat. Alle kan læse alle. At ingen af de eksisterende nationale sprog vil blive anvendt til dette fælles sprog er naturligvis givet. Intet som helst af disse nationale sprog vil kunne anvendes uden eventuelt at skabe jalousi og bitterhed, ja, måske endog krig. Derfor vil verden få et neutralt, internationalt sprog. Når dette begynder at komme i alverdens skoler, vil de pågældende børn, der bliver oplært i dette, nå frem til at kunne tale med hverandre uafhængig af nationalitet og race. Dette vil bidrage til en langt større forening af menneskene i venskab og fred, og i en stedse stigende grad gøre dem til et samhørigt broderfolk over hele verden.” (Det Enige Verdensbillede 2, stk. 26.25).

OT010. Det Tredje Testamente, reinkarnation og karma

Det tredje køn Et stort tema i kosmologien er de forgangne 3.500 år med Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og de kommende 3.000 år med Det Tredje Testamente. Det sidste, som menneskene må lære, er at være til gavn, glæde og velsignelse for alt levende, og det vil sige at leve i harmoni med livsloven eller kærlighedens store bud, “elsker hverandre”. Menneskets bevidsthed og seksuelle struktur er under en meget stor forvandling i disse århundreder. Det har Martinus beskrevet på over 500 sider i hele Livets Bog 5, bogen To slags kærlighed og Det Evige Verdensbillede 3, symbol nr. 33. Allerede i 1932 i LB1 stk. 130-132 kommer Martinus ind på jordmenneskets seksuelle forvandling, der foregår i tre store trin: de lykkelige ægteskabers zone, de ulykkelige ægteskabers zone og ufrugtbarhedens zone. Denne udvikling fra dyr til menneske, fra egoisme til altruisme, fra partisk kærlighed og forelskelse til upartisk alkærlighed, følger naturlovene eller køreplanen for udviklingen. Et nyt menneskes tilsynekomst i vore dage kan bl.a. konstateres ved, at mænd og kvinder begynder at ligne hinanden mere og mere. – Det maskuline vokser frem i kvinden, og det feminine i manden, hvilket er den organiske basis for den begyndende udvikling af kønnenes ligestilling. Udviklingen fra dyr til menneske er ifølge Martinus ikke alene en naturlig, men også en uomgængelig proces i skabelsen af “det færdige menneske i Guds billede”, der udgør et dobbeltpolet væsen med den maskuline og den feminine pol i fuldstændig ligevægt. Det færdige menneske elsker alle og har ingen favoritter, fordi dets dobbeltpolethed ikke længere har nogen mental organisk forudsætning for at kunne foretrække det ene køn frem for det andet. Guddommen, der er summen af alle levende væsener, er således i sig selv også dobbeltpolet. Den største overraskelse i Martinus Kosmologi må være, at der ifølge udviklingens love eller køreplan skal opstå et nyt køn – et tredje køn. Man tager det for givet, at når der i fortiden har været mænd og kvinder, når der i dag er mænd og kvinder, så vil der i fremtiden også blive ved med at være mænd og kvinder. Men ifølge Martinus skal der ikke blive ved med at være mænd og kvinder, der skal som sagt opstå et tredje køn! – Det tredje køn repræsenteres af det dobbeltpolede køn, der i sin fuldt udviklede tilstand har det maskuline og det feminine i en jævnbyrdig balance i bevidstheden. Hanner og hunner, mænd og kvinder er halvkønsvæsener, der lever i en gensidig afhængighed af hinanden. Udviklingen af det gradvist mere dobbeltpolede menneske, der i sin slutfase bliver komplet og helt selvstændigt, viser sig statistisk set ved, at flere og flere voksne lever alene. Det er også den gradvise udvikling af dobbeltpolethed, der bevirker, at man efterhånden kan få sympati for sit eget køn. Ifølge Martinus’ analyser vil den dobbeltpolede bevidsthedstilstand på et senere tidspunkt i evolutionen også følges op af en ny dobbeltpolet organismetype. (Se LB5 stk. 1886-1918). Martinus’ forudsigelse om udviklingen af det dobbeltpolede menneske vil kunne dokumenteres videnskabeligt ved at kortlægge bestemte egenskaber hos mennesket i historiens forløb. En sådan programmeret eller lovbundet udvikling fra det instinktive og enpolede dyr til det intellektuelle og dobbeltpolede menneske ligger helt uden for rammerne af darwinismen, der udelukkende baserer sig på tilfældigheder og den naturlige selektion. På dette område kan Martinus’ analyser af menneskets seksuelle polforvandling siges at være helt unikke, og de har som sagt de bedste muligheder for at kunne blive afprøvet ved videnskabelige undersøgelser. Enpolethed er krigens anatomi Dobbeltpolethed er fredens anatomi

OT011. Martinus’ syn på bøn og på børneopdragelse. FK 24.11.2016

Den menneskelige udvikling er ligesom al anden udvikling i naturen lovbunden og går med naturlig hastighed i en ganske bestemt retning. Med kendskab til udviklingens love kunne Martinus netop forudsige forløbet af den fremtidige udvikling. Når det f.eks. drejer sig om et nyfødt barn, kan man let profetere om, at det vil begynde at kunne gå om et år og tale om to år, og at det vil gå ind i puberteten i den og den alder og blive voksen i den og den alder. Ligesom der for børn findes obligatoriske udviklingstrin, der må gennemgås før man bliver voksen, således findes der også bestemte udviklingstrin, som alle befolkede planeter må gennem i udviklingen frem mod det voksne eller fuldkomne stadium. På samme måde kan man også tale om, at en planet gennemgår forskellige foster- og barnestadier i dens udvikling. Martinus kunne således også forudse, at kloden fra sit nuværende teenager- eller pubertetsstadium ville udvikle sig videre til voksenstadiet.

OT012. Den ideelle føde. Konference på Martinus Institut

Den vegetariske føde kan yderligere inddeles i en grovere og en finere del. Når man spiser den grovere del af den vegetabilske ernæring, praktiserer man det dræbende princip i større grad, end hvis man spiser den finere del. Til den grovere del hører rødder, stængel og blade, altså kort sagt plantens organisme, som er dens livsoplevelsesredskab.           Til den finere del hører de plantedele, som ikke er beregnet på livsoplevelse for planten, men som er beregnet til oplagsnæring for den kommende generation, og som også fra naturens side er beregnet til at være en gave til dyr og mennesker. Der er ikke alene tale om et intelligent design, men også et kærligt design. Spiser man f.eks. frø, kerner, kartofler, korn, majs, ris eller bønner, slår man ikke den grønne plante ihjel, man spiser ikke dens organisme, som ofte helt naturligt er visnet før høsten. Endnu bedre er det at spise nødder, bær og frugt, for da kan planten leve videre efter høsten. Martinus anser frugtkødet med dets højere vibrationsniveau for den ideelle føde for fremtidens højere udviklede mennesker, og desuden praktiseres herved den mindste grad af drab, som er muligt ved menneskets fødeindtagelse. (Se DEV4 kap. 38, www,martinus.dk).