Velfærdsprofeten

Fiktionens kraft i faglig praksis “Jeg tror virkelig på, at man bliver en bedre fagperson ved at bruge noget æstetisk i arbejdet. Litteraturen åbner et rum, hvor vi kan reflektere over vores praksis, uden at det bliver for tæt på.” -  Lektor, ph.d. Anne Suhr   På velfærdsuddannelserne er faglitteraturen traditionelt den primære kilde til viden og teori. Men i mødet med praksis – som ofte er kompleks, følelsesladet og mangfoldig – kan skønlitteraturen tilbyde noget helt særligt: adgang til det sanselige, det tavse og det følelsesmæssige, som ikke altid lader sig indfange af teori alene. I denne episode af Velfærdsprofeten undersøger vi, hvordan romaner, noveller og digte kan skabe nye rum for refleksion og erkendelse i undervisningen af velfærdsprofessionelle. Sammen med ph.d. Marie-Elisabeth Lei Pihl, postdoc Købehavns Universitet på Institut for Kommunikation og ph.d. Anne Suhr, lektor på Københavns Professionshøjskole, dykker vi ned i litteraturens potentiale som fagligt redskab.   Hvorfor læse? En pointe, der går igen i samtalen, er, at vi altid har os selv med i arbejdet. Omsorg er aldrig kun teknik eller teori; det er også følelser, værdier og menneskelighed. Skønlitteratur kan hjælpe os med at udforske grænsen mellem det private og det professionelle – og styrke bevidstheden om, hvordan vi kan være personlige uden at miste den faglige ramme. Marie Elisabeth peger på, at litteraturens evne til at skabe genkendelse og anerkendelse kan styrke den faglige refleksion. Hun beskriver litteraturen som et "menneskeligt mikroskop", der giver adgang til følelser, tanker og sociale gestusser, som ellers kan være svære at sætte ord på. Et digt eller en roman kan åbne samtaler, skabe debat og give stemme til erfaringer, der ellers er tavse. Når læseren ser sig selv i en karakter, åbnes der for nye perspektiver og forståelser – også af dem, der er anderledes end én selv. Det kan være med til at bygge bro mellem erfaringer og skabe grobund for empati og faglig udvikling.   Professionel omsorg kræver personlig refleksion Anne Suhr bruger skønlitteratur aktivt i sin undervisning, bl.a. romanen Varme hænder af Stine Askov. Hun oplever, at litteraturen kan skabe et "mulighedsrum", hvor studerende får adgang til egne og andres følelser. Det fælles tredje, som litteraturen udgør, gør det muligt at tale om svære dilemmaer og etiske konflikter i en professionel ramme. “Vi kan tale om svære dilemmaer og følelser gennem en romanfigur eller en fortælling,   i stedet for at det bliver vores egne børn, borgere eller klienter, der er i centrum.   Det giver en tryg distance, men åbner samtidig for genkendelse og anerkendelse.” Det fælles tredje, som litteraturen udgør, gør det muligt at tale om svære dilemmaer og etiske konflikter i en professionel ramme.   Litteratur som prøvehandling og professionel udvikling På den måde kan litteraturen fungere som en form for "prøvehandling", hvor man som fagperson kan afprøve dilemmaer, følelser og reaktioner i et sikkert rum. Det giver mulighed for at reflektere over egne grænser, roller og ansvar – og måske handle anderledes i praksis.   Anbefalinger til velfærdsprofessionelle Flere værker nævnes i podcasten som særligt relevante for velfærdsprofessionelle: Aabro, C., & Top-Nørgaard, J. (Red.). (2020). Mælkekassetårn: daginstitutionsnoveller. Akademisk Forlag   Andersen, L. K. (2021). Den inderste kerne: en roman om Inge Lehmann. Gutkind.   Askov, S. (2024). Varme hænder. Gyldendal    Gråbøl, F. (2021). Ungeenheden. Gads Forlag.   Hergel, O. (2023). Jeg husker dagen som lys. Politikens Forlag.   Jungersen, C. (2004). Undtagelsen. Gyldendal.   Kalanithi, Paul (2020): Før jeg forsvinder. Lindhardt og Ringhof   Röst, R. (2019). Grundvold. Gyldendal´   Schulman, Alex (2022): Brænd alle mine breve. Lindhardt og Ringhof   Tiller, C. F (2021). Indkredsningen. Gutkind   Top-Nørgaard, J., & Larsen, M. E. (Red.). (2022). En hummer kan ikke dø: noveller om social- og specialpædagogisk arbejde. Akademisk Forlag.    Yanagihara, Hanya (2016): Et lille liv. Politikens Forlag

Hvordan kan skolen understøtte deltagelsesmuligheder for alle børn – og hvad står i vejen? Hør Anne Vang Rasmussen fortælle om ekspertgruppen bag de nye anbefalinger til lovgivningen om inklusion og specialundervisning, dilemmaer og håb om ændret praksis   Hvordan skaber vi en skole, hvor alle børn kan deltage, trives og udvikle sig? Et spørgsmål som optager de fleste skoleledere, lærere, pædagoger, forældre, politikere og øvrige aktører. Svaret er ingenlunde enkelt.  Inklusionsreformen fra 2012 skulle nemlig sikre, at flere børn med særlige behov blev en del af almenklassen. Men udviklingen er gået den modsatte vej – og nu skal lovgivningen justeres.   I marts 2024 nedsatte Børne- og undervisningsministeren en ekspertgruppe, der fik til opgave at udarbejde konkrete anbefalinger til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens specialundervisning, så flere elever kan udvikle sig fagligt, socialt og trives i almenundervisningen.   I denne episode af Velfærdsprofeten gæster Anne Vang Rasmussen studiet. Udover at være rektor for Københavns Professionshøjskolen, er hun også formand for ekspertgruppen bag de nye anbefalinger til lovgivningen om inklusion og specialundervisning.    Anbefalingerne lægger op til et opgør med bureaukrati og individfokus – og i stedet et stærkere blik på læringsmiljøer, fællesskaber og tidlige indsatser. ”Hvis hele lovgivningen ligger op til et individsyn, så er det da ikke så underligt, at de fagprofessionelle anlægger et sådan”, fortæller Anne Vang.   Vi spørger ind til arbejdsgruppens vigtigste drøftelser, og hvilke anbefalinger Anne Vang ser som de mest afgørende. Hun fortæller om behovet for forstærket undervisning, om at ændre rammerne frem for barnet – og om, hvad det kræver, hvis vi skal lykkes med det som de anbefalede lovændringer ligger op til.   Lyt med og få indblik i arbejdet bag anbefalingerne – og i visionen om en skole, hvor flere børn får mulighed for at høre til.

I 2018 indførte Danmark et nyt system for børn ned til 10 år, mistænkt eller dømt for alvorlig kriminalitet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Ungekriminalforsorgen. Men virker det? Og hvad betyder det for børnene, deres familier og de fagprofessionelle? Det undersøger Velfærdsprofetens værter Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i en ny podcast med Ann-Karina Eske Henriksen, docent på Københavns Professionshøjskole og medforfatter til en ny rapport fra VIVE. Rapporten bygger på interviews med 37 børn, deres familier og fagpersoner – og peger på behovet for grundlæggende ændringer. Ungdomskriminalitet som symptom ‍I udsendelsen fortæller Ann-Karina at sanktioner – og frygten for straf - kommer til at dominere i det nye system. Det vanskeliggør samarbejdet om bagvedliggende problematikker, hvor kriminalitet ofte er et udtryk for dybere problemer som svigt, traumer eller psykiske lidelser. Derfor advarer hun mod at reducere indsatsen til kontrol og straf. Tre anbefalinger fra Ann-Karina: 1. ‍Trygge rammer for deltagelse Nuværende nævnsbehandlinger foregår i retsbygninger med mange ukendte voksne, hvilket hæmmer børns deltagelse. Der bør skabes mere trygge og børnevenlige rammer, som imødekommer børnenes deltagelsesmuligheder jf. FN Børnekonvention og Barnets Lov. ‍ 2. ‍Fokus på støtte frem for kontrol I stedet for at fremhæve fejl og sanktioner, bør der fokuseres på skolegang, fællesskab og trivsel. Børn skal kunne fejle uden at blive straffet. ‍ 3. ‍Flere og bedre værktøjer Systemet er blevet skærpet i form, men ikke i indhold. Der er behov for nye metoder som konfliktråd og specialiserede behandlingstilbud, inspireret af udlandet. Tid til revision Ann-Karina opfordrer til en gennemgang af hele reformen. Hvis vi vil hjælpe de unge, skal vi møde dem med faglighed, respekt og reel støtte – ikke kun kontrol. ‍ 📄 Læs hele rapporten hos VIVE [https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/2025/boern-og-unge-oplever-nyt-system-mod-ungdomskriminalitet-som-straf/] ‍

Hvorfor er der så få mænd i sygeplejen?  I denne udsendelse af Velfærdsprofeten dykker vi ned i historien, udfordringerne og vejen mod et mere mangfoldigt fag.    Mænd har historisk spillet en vigtig rolle i pleje af vores syge og sårede, men i dag udgør de kun 4,2 % af sygeplejerskerne i Danmark. Traditionelt har sygepleje da også været opfattet som et kvindeligt kald, hvilket har medført stereotype forestillinger og strukturelle barrierer, som har begrænset mænds adgang og deltagelse i sygeplejen.   I denne episode undersøger Velfærdsprofetens værter Stine Rahr Bruzelius og Lotte, hvad vi kan lære i mødet mellem mændenes historie i sygepleje og nutidens udfordringer med at rekruttere og fastholde mænd i faget:   Hvorfor er andelen af mandlige sygeplejersker stadig så lav, selvom adgangen formelt har været kønsneutral siden 1950'erne?   Til at besvare det spørgsmål har værterne besøg af Ben Farid Røjgaard Nielsen, sygeplejerske, lektor og forfatter til bogen ”Mænd i sygeplejen”. Bogen er en fortælling om mænds rolle i sygeplejefaget i Danmark, om deres motivation, karriereveje og udfordringer. I podcasten deler Ben anekdoter om fagets historie og personlige beretninger om de udfordringer, mænd har mødt.   Podcasten giver inspiration til faglige drøftelser om køn, professionsidentitet og mangfoldighed i sygeplejerskefaget

Dilemmaer og potentialer i det ungdomspædagogiske klubarbejde Hvem er ungdomsklubberne egentlig til for? Og hvordan ser det pædagogiske arbejde med de unge ud i dag? Det ungdomspædagogiske klubarbejde i Danmark er i konstant forandring, og klubberne står i dag over for en kompleks opgave: De skal både favne en stor mangfoldighed af unge med vidt forskellige behov og ønsker – og samtidig gøre sig attraktive i en virkelighed, hvor digitale fællesskaber, sociale medier og andre fritidstilbud tiltrækker de unges opmærksomhed.   Formålet med klubber og andre fritidstilbud for større børn og unge er, at de – sammen med de unge selv – skal lave aktiviteter og samvær, der hjælper dem med at udvikle sig, blive mere selvstændige og få en forståelse for, hvad det vil sige at leve i et demokrati og tage ansvar i relationer med andre. Samtidig skal klubberne gøre de unge bekendt med andre muligheder inden for kultur, sport og fritid, så de selv kan finde ud af, hvad de gerne vil lave i deres fritid – også uden for klubben. Til sidst skal klubberne også hjælpe de unge med at finde vej i forhold til uddannelse og jobmuligheder senere i livet. Da klubberne er en del af kommunernes generelle fritidstilbud, kan en kommunalbestyrelse ydermere beslutte, at de også skal kunne støtte børn og unge, som har brug for lidt ekstra hjælp.    I denne episode af Velfærdsproften dykker værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen ned i det mangefacetterede ungdomspædagogiske klubarbejde og undersøger særligt to spørgsmål: Hvem er ungdomsklubberne egentlig til for?  Og hvordan ser det pædagogiske arbejde med de unge ud i dag?   Til navigation bruger velfærdsprofeterne et ’kompas’ fra den ungdomspædagogiske forskning, der giver nye perspektiver på, hvordan klubber organiseres og opleves. Den består af tre analytiske klubkonfigurationer [https://dpt.dk/temanumre/2024-2/ungdomspaedagogisk-klubarbejde-i-storbyen-at-engagere-udvikle-og-afskaerme-unge/] (udviklet af docent Helene Falkenberg samt lektorerne Lone Bæk Brønsted, Rasmus Præstmand Hansen og Katrine Scott fra pædagoguddannelsen ved Københavns Professionshøjskole):   1. Aktivismecentret 2. Kompetenceværket 3. Beskyttelsesrummet   De tre figurer er ikke billeder på konkrete klubber – men tænkeredskaber, der kan hjælpe os med at forstå, hvordan pædagogiske medarbejdere orienterer sig i hverdagen, og hvordan forskellige tilgange kan inkludere eller udelukke bestemte former for ungeliv.   I episoden udfoldes klubkonfigurationerne i en samtale med Lone Bæk Brønsted og Katrine Scott – som også kommer forbi samspillet mellem politiske ambitioner, kommunale strategier og pædagogiske idealer.   Sidst i udsendelsen dukker også lektor Lisbeth Madsen fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole op ved mikrofonen. Lisbeth, der blandt andet arbejder med udviklingsprojekter på det fritids- og klubpædagogiske område, giver et indblik i kommunernes arbejde med at udvikle attraktive og relevante klubtilbud for unge. Udover Lone Bæk Brønsted, Helene Falkenberg, Rasmus Præstmand Hansen og Katrine Scott, har Maj Borggaard Hansen og Jacob Graack-Larsen bidraget til indsamling af den empiri, der ligger til grund for de tre klubfigurer, som du kan læse mere om her: Ungdomspædagogisk klubarbejde i storbyen – at engagere, udvikle og afskærme unge • Dansk pædagogisk Tidsskrift [https://dpt.dk/temanumre/2024-2/ungdomspaedagogisk-klubarbejde-i-storbyen-at-engagere-udvikle-og-afskaerme-unge/]