TechTopia

Ved du egentlig, hvad “din” politiker går rundt og laver i EU Parlamentet? Den person, som du stemte til Bruxelles/Strassbourg. Hvad siger vedkommende i debatterne? Hvilke lobbyister holder vedkommende møder med? Hvad stemmer vedkommende om? Alt det kan en ny dansk AI hjælpe dig med at holde rede på, fordi al kommunikation i EU Parlamentet bliver transkriberet, og dermed bliver det søgbart. Fx for en AI, der har til formål at skabe transparens i EU, hvis institutioner for mange danskere virker fjerne. AI værktøjet er skabt af to danske tech-konsulenter, som efter mange år som eksperter i IT-sektoren fandt ud af, at de vil redde verden. Medvirkende: Michael Birkebæk Jensen, medstifter, DemAI Kristian Thorsted Madsen, medstifter, DemAI Link: DemAI https://www.demai.tech [https://www.demai.tech] [http://tv.ida.dk/64968577/117191779/95628baf019ac72710c2649d24c11cbc/standard/download-10-thumbnail.jpg]http://tv.ida.dk/photo/117191779/techtopia-383-ai-skal-skabe

Danske drone start-ups har medvind i rotorerne. Efter de mange uvelkomne dronebesøg i danske lufthavne er teknologi til at opdage og identificere droner blevet en efterspurgt vare, som det viser sig, at flere danske start-ups har på hylderne. På årets Technomania konference viste flere start-ups deres løsninger frem. Okapi fra Greve har opfundet en Spiderman-agtig løsning, hvor en drone skyder et net af kevlarreb ud over den fjendtlige drone, så den enten falder ned eller kan trækkes bort. Firmaet tilbyder også lytte- og radarudstyr, der kan monteres i områder med kritisk infrastruktur. Den lille start-up Airplate fra Odense har opfundet billigt detektionsudstyr, som kan opdage og identificere droner. Medvirkende: Morten Hald, innovationskonsulent, Okapi. August Mader, CEO, Airplate Links: Okapi https://oka.dk [https://oka.dk] Airplate https://airplate.dk/ [https://airplate.dk/] [http://tv.ida.dk/64968577/117067936/14fb50945827092118a32ac62c6699f0/standard/download-12-thumbnail.jpg]http://tv.ida.dk/photo/117067936/techtopia-382-dansk-spiderman-skal

Techtopia 381: Droneproduktion i Ukraine Fremmede droner flyver over danske lufthavne. Tilsyneladende mangler vi et forsvar mod dem. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtalte flere gange på et pressemøde torsdag d. 25. september, at vi skal søge hjælpe hos “vores venner i Ukraine”, fordi de er helt med i front, når det gælder den hastige udvikling i droneteknologi. Techtopia har derfor lavet en ekstra podcast, hvor vi har været i arkivet for at finde tidligere podcasts om udviklingen af militære droner i Ukraine. Techtopia 370: Ukraines dronekrig Da Ukraine i forsommeren 2025 ødelagde en tredjedel af den russiske flåde af bombefly i et angreb med små billige droner, stod det for alvor klart, at krigen i Ukraine har forvandlet måden at føre krig på. I Ukraine forårsager droner anslået 60 til 70 procent af alle skader og tab. Traditionelle "sikre" positioner som dækning, skyttegrave eller skove er blevet ubrugelige, da droner kan jage varmesignaturer, dykke ned i skyttegrave og trænge ind i pansrede køretøjer. At blive set af en drone er ofte en dødsdom, da droner ikke kun jager, men også videresender koordinater til artilleri, hvilket udløser hurtige og præcise angreb. Droner ændrer, hvordan soldater ser, bevæger sig og overlever på slagmarken, og udfordrer selv de mest grundlæggende principper for militær overlevelse, fordi de er billige, hurtige og brutalt effektive. De demokrat iserer luftmagten, da enhver person for et par hundrede dollars kan erhverve evnen til at se, jage og dræbe på afstand. Hvad der engang tilhørte staters voldsmonopol og krævede luftbaner eller store systemer, passer nu i en rygsæk og kan sendes op fra en grøft. Dette undergraver traditionelle militære systemer og har skabt en helt ny militærindustri, der primært består af tech-startups. Droner er en af de vigtige teknologier, og de kan produceres lokalt i Ukraine, som tilfældet var med de 117 droner, der angreb de russiske luftbaser. Techtopia har mødt Eveline Buchatskiy fra det ukrainske investeringsfirma D3, som udelukkende investerer i startups, der producerer militær teknologi. D3 er en unik investeringsfond, fordi de benytter start-up strategier på et felt, som hidtil har været præget af store budgetter og langvarig udvikling og produktion. Techtopia 351: Tech-startups som drivkraft i forsvarsteknologi Krigen i Ukraine er en teknologisk krig med droner og digital kommunikation. Men teknologien er ikke altid skabt af de gammelkendte producenter af krigsmateriel. Den er skabt at tech-startups, som i stigende grad har forandret deres forretning til produktion af forsvarsteknologi. Flere af dem er i sagens natur ukrainske, men de får selskab af blandt andre tech startups fra Estland, der trods sin beskedne størrelse er en digital frontløber. Den estiske iværksætter Ragnar Sass har stiftet en hjælpeorganisation ved navn Help 99 og en fond med risikovillig kapital kaldet Dark Star, som skal investere I startups, der producerer forsvarsteknologi. Rolf Ask Clausen har været i Estlands hovedstad Tallinn og tale med Ragnar Sass. [http://tv.ida.dk/64968579/116791585/728861c77efa38bc450299ce0b3a7c09/standard/download-16-thumbnail.jpg]http://tv.ida.dk/photo/116791585/techtopia-381-droneproduktion-i

Ved du egentlig, hvor meget strøm, du bruger, hver gang du skriver en prompt i en AI app? Hvor meget strøm kræves der egentlig for at lave en prompt? Det har vi diskuteret i et stykke tid uden, at vi egentlig har fået et svar. Jeg har hørt flere folk læne sig op ad en påstand om, at en prompt svarer til 40 mobilopladninger, hvilket står i stærk konstrast til, at jeg på min smartphone har en lokal app, der kan køre fleres forskellige sprogmodeller lokalt - uden at det dræner mit batteri nævneværdigt. Og nu hævder Google, at en prompt på deres AI tjeneste Gemini svarer til at se tv i 9 sekunder. Her i Techtopia har jeg også talt med kloge folk, som har redegjort for forskellige estimater, men problemet har hidtil været, at AI virksomhederne har holdt deres tal for sig selv - det har simpelthen knebet med transparens. Men på det seneste er der kommet tal fra både franske Mistral og amerikanske OpenAI. Og for et par uger siden udgav Google det hidtil mest omfattendes whitepaper om energiforbruget på firmaets AI-tjeneste Gemini. Spørgsmålet er, hvad Googles whitepaper fortæller os, og om vi kan bruge det til at sammenligne de forskellige tjenester og dermed skabe et mere retvisende overblik over energiforbruget, når det handler om de store sprogmodeller? Derfor har vi inviteret Google i studiet for at redegøre for, hvordan de er nået frem til, at en prompt svarer til at se tv i ni sekunder. Bagefter får vi en ekspert i sprogmodellers energiforbrug til at sætte Googles whitepaper i perspektiv. Medvirkende: Jesper Vangkilde; kommunikationschef, Google Danmark. Kasper Groes Albin Ludvigsen , forperson, Danish Data Science Community. Link: Googles whitepaper https://services.google.com/fh/files/misc/measuring_the_environmental_impact_of_delivering_ai_at_google_scale.pdf [https://services.google.com/fh/files/misc/measuring_the_environmental_impact_of_delivering_ai_at_google_scale.pdf] [http://tv.ida.dk/64968561/116594609/0120687cddb44bea5632efca4792a1e9/standard/download-8-thumbnail.jpg]http://tv.ida.dk/photo/116594609/techtopia-380-hvor-meget-strom

Udover AI er der to trends, som tech-milliardærer interesserer sig for og dermed kaster store summer efter: Det evige liv også kaldet longevity og rejsen til og koloniseringen af Mars. Både i USA og Rusland har de dødsangste techmoguler fået følgeskab og støtte fra toppolitikere. Vi har været vidne til USAs førende Mars-agitator Elon Musks indtog i og retræte fra Det Hvide Hus. Elon Musk ynder ligesom Vladimir Putin at citere den russiske stamfader til moderne rumfart Konstantin Tsiolkovsky. Tsiolkovsky var en af ophavsmændende bag den russiske kosmistbevægelse lige før den russiske revolution , som udover kolonisering af verdensrummet også talte ikke bare om longevity men decideret udødelighed. En tanke som Californiens tech-elite senere har dyrket flittigt, og for nyligt afslørede Putin de samme visioner i en samtale med Kinas leder Xi Jingping. Techtopia tager i denne uge hul på en række podcasts, der sporer det russiske tankegods - kosmismen - fra Moskva til Silicon Valley. Drømmen om udødelighed og en backup-generation på Mars. Drevet af en urokkelig tro på teknologi som løsningen på en sygdom kaldet døden. Vi starter på et bibliotek i Moskva omkring 1880. Vores rejsefører i første afsnit er Toke Lykkeberg, kurator på udstillingsstedet Tranen på Gentofte Hovedbibliotek. Links: AP’s indslag med Putin og Jingping https://www.youtube.com/watch?v=0FIMnPfFHHw [https://www.youtube.com/watch?v=0FIMnPfFHHw] Tsiolkovsky rocket equation https://en.wikipedia.org/wiki/Tsiolkovsky_rocket_equation [https://en.wikipedia.org/wiki/Tsiolkovsky_rocket_equation] Alexander Bogdanov https://en.wikipedia.org/wiki/Alexander_Bogdanov [https://en.wikipedia.org/wiki/Alexander_Bogdanov] Tranen https://tranen.nu/nyhed-toke-lykkeberg-er-ny-leder-af-tranen/ [https://tranen.nu/nyhed-toke-lykkeberg-er-ny-leder-af-tranen/] Kosmisme på Tranen https://tranen.nu/show/thisiscosmos/ [https://tranen.nu/show/thisiscosmos/] Foto genereret med Midjourney [http://tv.ida.dk/64968577/116220847/0fb18d47c08b7c35c0f7b539b7814646/standard/download-11-thumbnail.jpg]http://tv.ida.dk/photo/116220847/techtopia-379-russisk-tankegods-har