Pædagogisk kvarter

143. En skole med plads til krop, fællesskab og tryghed. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge

”Det er en fuldstændig sejlivet myte at tro, at den progressive pædagogik eller reformpædagogikken har indfundet sig i skolen.” Sådan siger børne- og skoleforsker Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om den skole, vi har i dag – og den skole, vi kunne skabe, hvis vi tog afsæt i det, vi ved om børn, læring og udvikling. I de senere år har debatten om skolen ofte handlet om børnesyn. Men ifølge Louise Klinge bygger den danske folkeskole stadig på mange af de samme strukturer, som den gjorde for generationer siden. Klasseværelset, skemaet og forestillingen om, at alle børn skal lære det samme på samme tid, fylder fortsat. Og det er selvom forskning peger på, at børn lærer gennem nysgerrighed, relationer, leg, deltagelse og bevægelse. Programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om, hvorfor så mange børn fortsat oplever skolen som et sted, de skal tilpasse sig, frem for et sted, der tager afsæt i deres behov og måder at lære på.”Der er ikke nogen, der hellere vil lære end børn,” siger Louise Klinge. I programmet fortæller hun også om sin vision for en mere menneskevenlig skole, hvor der er plads til både kroppen, fællesskabet, trygheden og den faglige fordybelse. ”Drømmeskolen kunne i høj grad ligne en SFO, med en hel masse faglig fordybelse,” siger hun. Lyt med og få et indblik i, hvorfor Louise Klinge mener, at fremtidens skole ikke kræver et nyt børnesyn – men at vi faktisk begynder at omsætte det børnesyn, vi allerede har, til praksis. Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker. Hun sidder desuden i Børnerådet og i styregruppen for Skole i morgen og er en del af forskernetværket NO!SE. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

142. Børn mærker, om du har dem på sinde. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge

”En god relation, det er der, hvor der er et grundlæggende positivt mønster af positive følelser og forventninger og nogle gode samspil.” Sådan siger Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om relationer mellem børn og voksne – og om hvad der egentlig kendetegner en god relation. For hvornår opstår en relation? Kan man skabe gode relationer til alle børn? Og hvad gør man som fagperson, når relationen bliver præget af irritation, negative forventninger eller gentagne konflikter? Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om relationskompetence og om de små samspil, der over tid bliver til relationer. I programmet beskriver Louise Klinge, hvordan relationer ikke opstår på én gang, men bygges gennem mange, små møder mellem mennesker. Et smil, et blik, et navn eller en oprigtig interesse kan være med til at skabe positive forventninger og tillid. Samtidig peger hun på, at relationer ikke er statiske. Også relationer, der er præget af frustrationer eller negative mønstre, kan ændres. “Vi kan altid nå derhen, fordi hvis der har været negative samspil eller negative forventninger, så kan vi justere på det, og så kan vi ændre relationen,” siger Louise Klinge. Lyt med og få et indblik i, hvordan relationer opstår, hvorfor de er afgørende for børns trivsel og udvikling, og hvordan små handlinger kan gøre en stor forskel i mødet mellem børn og voksne. Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker.  Hun er også forfatter til en række bøger. Hun sidder desuden i Børnerådet og i styregruppen af Skole i morgen, og er en del af forskernetværkene NO!SE. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

141. Når børn skal udvikle sig, har de brug for at være trygge. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge

”Der er virkelig mange misforståelser ude at gå i debatten om børnesyn. Og ret frustrerende misforståelser, fordi der kommer til at ske nogle polariseringer ud fra noget, som ingen rigtig mener.” Sådan siger børne- og skoleforsker Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om det såkaldte nye børnesyn – og om misforståelserne i debatten. For er børnesynet overhovedet nyt? Betyder det, at børn bare skal have lov til at gøre, hvad de vil? Og hvorfor er debatten om børn, opdragelse og pædagogik blevet så polariseret? Programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om et børnesyn, som mange forbinder med nyere pædagogiske strømninger, men som ifølge Louise Klinge bygger på tanker om mennesker, læring og udvikling, der kan spores flere tusinde år tilbage. “Når mennesker gør noget, der er uhensigtsmæssigt, så er det, fordi der er nogle behov, der ikke er blevet dækket, eller nogle færdigheder, der ikke er blevet udviklet,” siger hun. Louise Klinge gør op med forestillingen om, at et ressourceorienteret børnesyn handler om manglende grænsesætning eller om at lade børn gøre, hvad de vil. “Alle mennesker kommer indimellem til at gøre noget, som er virkelig uhensigtsmæssigt, og der skal helst være nogen, der hjælper med at stoppe dem,” siger hun. I programmet taler Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge om, hvorfor modstanden mod børnesynet kan vokse i en tid, hvor mange lærere og pædagoger oplever stigende afmagt, flere børn i mistrivsel og mangel på ressourcer. “Det er en lavthængende frugt. Men det er en meget giftig frugt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen om tendensen til at forklare problemerne med børnenes manglende vilje eller forældrenes manglende grænsesætning. Lyt med og få et indblik i, hvad et moderne børnesyn egentlig bygger på. Og hør, hvorfor Louise Klinge mener, at meget af den aktuelle debat handler om noget, som ingen reelt argumenterer for. Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker.  Hun er også forfatter til en række bøger. Hun sidder desuden Børnerådet og i styregruppen af Skole i morgen, og er en del af forskernetværkene NO!SE. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.  Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

140. Vi skal gå den smukke omvej i samtalen om de store følelser. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau

Nogle gange kan det give noget mere at tage en omvej. Eksempelvis når omvejen er smukkere og giver flere indtryk på turen. Det er sådan, vi skal tænke det, når børn ind i mellem pludselig taler om noget helt andet – midt i den alvorlige samtale. Det fortæller Susanne Schwartau i denne uges ”Pædagogisk kvarter”. Hun kalder det ”Marguerite-ruten”, når børn ofte tager de små omveje i samtaler om store følelser. For hvad betyder det, når et barn pludselig begynder at tale om fodbold, fjolle, bliver stille eller skifter emne midt i en sårbar samtale? Er barnet færdigt med samtalen – eller er der noget andet på spil? Det taler programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen med Susanne Schwartau om i tredje afsnit af temaet om børn og store følelser. Ifølge Susanne Schwartau er de små omveje i samtalen ofte barnets måde at regulere sig selv på. “Det kan simpelthen være, at de har brug for lige at regulere sig selv. Tænke: Puha, jeg skal lige kunne trække vejret,” siger hun. I programmet beskriver hun, hvordan voksne let kan komme til at tro, at barnet forsøger at undgå emnet eller spilde tiden. Men ofte sker der noget vigtigt i de små afstikkere. “Der var nogle børn, hvor jeg opdagede, at jeg fik informationer på Marguerite-ruten, som jeg aldrig ville have fået inde i selve temaet,” siger Susanne Schwartau. Samtalen handler også om, hvordan børn har brug for at mærke kontrol og tryghed i svære samtaler – og hvordan voksne kan blive bedre til at følge barnets spor i stedet for at presse samtalen fremad. “Vi kan ikke forcere noget, og vi skal huske, at nogle gange ligger al værdien i mellemrummene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen. Lyt med og få et indblik i, hvorfor de små omveje i samtalen nogle gange er det, der gør, at børn tør vende tilbage til det svære. Susanne Schwartau er socialpædagog, psykoterapeut, forfatter til bogen ”Fra tavshed til trivse [https://selvindsigt.com/vare/fra-tavshed-til-trivsel/]l” og indehaver af selvindsigt.com Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne [https://relationsformidlerne.dk]. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. Programmet er udgivet af Socialt Indblik [https://www.socialtindblik.dk]. Skriv dig op til vores nyhedsbrev [https://www.socialtindblik.dk/nyhedsbrev/]

139. Vi skal blive lidt længere, når børn taler om de store følelser. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau

“Vi voksne vil så gerne hjælpe børnene videre. Men det vigtigste er, at vi finder en måde at blive sammen med de her børn og deres følelser.” Sådan siger Susanne Schwartau i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor samtalen fortsætter om børn og store følelser – og denne gang med fokus på, hvordan vi faktisk taler med børn om det svære. For hvad gør man som voksen, når barnet bliver ked af det, vredt eller lukker i? Hvordan undgår man at hoppe direkte til at ville finde løsningen? Og hvordan bliver man længe nok i samtalen til, at barnet føler sig forstået? Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Susanne Schwartau om, hvorfor mange voksne hurtigt kommer til at aflede, forklare eller fikse – selv når intentionen er omsorg. “Det er ikke sikkert, man mærker det. Det er simpelthen noget, man beslutter sig for. At man tænker: Jeg ved, at jeg kan have lyst til at gå i fikser-mode. Så ergo er det en bevidst beslutning at sige: Jeg bliver her lige nu,” siger Susanne Schwartau. I programmet fortæller hun også om det, hun kalder at “folde samtalen ud”. Altså at blive ved med at være nysgerrig på det, barnet fortæller, i stedet for hurtigt at tro, man har forstået problemet. Lyt med og få et indblik i, hvordan voksne kan blive mere nærværende og nysgerrige i samtaler med børn, og hvorfor det nogle gange vigtigste ikke er at løse problemet, men at blive i følelsen lidt længere. Susanne Schwartau er socialpædagog, psykoterapeut og forfatter til bogen Fra tavshed til trivsel [https://selvindsigt.com/vare/fra-tavshed-til-trivsel/]. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.