PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg
Fra næste uge er Frederiksborgs podcast PORTRÆT i sommerkavalkade-humør. Hen over sommeren kommer hver fredag en episode om ét af værkerne i museets samling – nemlig om de værker, der indgår i vores særlige spor IKONISK. Frederiksborg rummer 700 års danmarkshistorie, og gennem syv udvalgte malerier og genstande kommer vi helt tæt på den: Portrætter, der viser vigtige mennesker fra historien. Historiemalerier, der fortolker og fantaserer over historiens afgørende øjeblikke. En himmelglobus og en kaminskærm, der giver os indblik i tidligere tiders verdenssyn. Hør f.eks. historikeren Grethe Jacobsen om Birgitte Gøye, hør astrofysikeren Anja Cetti Andersen om himmelgloben, solsystemet og universet - og hør historikeren Thomas Heebøll Holm om Danmarks sidste kongemord og Otto Baches maleri af De sammensvorne, der rider bort fra Finderup Lade en tidlig novembermorgen i 1286. Derudover kan du også høre om Den grundlovgivende rigsforsamling i 1848, og om Peter Carlsens historiemaleri ”Danmark 2009”. Alt sammen værker, der indgår i IKONISK – værker, du selv kan se og opleve, hvis du besøger Frederiksborg her i sommer. Der er podcast her fra Frederiksborg PORTRÆT IKONISK SOMMER hver fredag hen over sommeren. Fra 3. juli.
172 episodios
Comentarios
0Sé la primera persona en comentar
¡Regístrate ahora y únete a la comunidad de PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg!