Sammen om ledelse
Som leder for socialpædagoger er du vant til at navigere i komplekse menneskelige relationer – på et felt, hvor arbejdet kan være følelsesmæssigt krævende. Men hvis en medarbejder har svært ved at holde fokus på kerneopgaven, fordi vedkommende står midt i en livskrise og har de svære følelser med sig på arbejde – hvordan skaber du så balance mellem hensyn til den enkelte, teamets trivsel og driften af kerneopgaven? Det diskuterer panelet i dette afsnit af Sammen om ledelse. De deler konkrete eksempler på, hvad de gør for at tage hensyn til medarbejdernes personlige følelser – og samtidig sikrer, at det ikke går ud over fagligheden. Det handler om grænser, transparens, kultur i teamet og betydningen af at vurdere, om medarbejderen kan udføre sit arbejde. Har du tænkt over, hvor din egen grænse går for, hvor mange følelser man må tage med på arbejde? Lyt med og bliv inspireret. Er du leder på en socialpædagogisk arbejdsplads? Se her, hvad Socialpædagogerne kan gøre for dig [https://sl.dk/leder] Har du selv et ledelsesdilemma, du vil have løst? Så skriv til os på sammenom@sl.dk [sammenom@sl.dk] I panelet: Mary Ann Brix, tilbudsleder Beskæftigelse og Uddannelse, Specialområde autisme, Region Midtjylland. Mads Sørensen, leder af Handicap Midt i Viborg Kommune. Maiken Søgaard, leder af Ungdomskollegierne og Foranstaltning I Viborg. Vært: Tina Løvbom Tilrettelæggelse og produktion: Tina Løvbom og Frederikke Halling Hastrup Redaktør: Frederikke Halling Hastrup
19 episodios
Comentarios
0Sé la primera persona en comentar
¡Regístrate ahora y forma parte de la comunidad de Sammen om ledelse!