![Videnskab fra vilde hjerner](https://cdn.podimo.com/images/dfcf9a99-5db3-4236-a483-f607764c89ae_400x400.png)
Podcast gratuito
Videnskab fra vilde hjerner
Podcast de Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet
Ved du, hvor vilde opdagelser, danske forskere går og gør, mens vi andre går på arbejde, til badminton og i bad? Få flexet din fantasi max, når professor i astrofysik Anja C. Andersen og redaktør Mette Holbæk taler med topforskere fra alle felter om de spørgsmål, gæsten jagter svar på lige nu, og hvordan resultatet kan ændre både vores verden og vores hverdag. Denne sæson af serien er produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Este podcast se puede escuchar gratuitamente en todos las plataformas y en la app de Podimo sin necesidad de suscripción.
Todos los episodios
65 episodios![episode Hvad kommer du til at dø af og hvornår? – Søren Brunak, bioinformatiker, ser på det, der gør os syge, så vi kan udvikle medicin, der holder os raske. artwork](https://cdn.podimo.com/images/dfcf9a99-5db3-4236-a483-f607764c89ae_400x400.png)
Hvad kommer du til at dø af og hvornår? – Søren Brunak, bioinformatiker, ser på det, der gør os syge, så vi kan udvikle medicin, der holder os raske.
Hvad kommer du til at dø af og hvornår? Det ved Søren Brunak en del mere om end den lokale spåkone på din sommerferiedestination. Han forsker nemlig i sammenhængen mellem de sygdomme, vi får gennem livet, og de arvelige egenskaber, vi er født med. Og da vi bliver ældre og ældre, lever vi med stadigt flere sygdomme samtidigt, som så at sige konkurrerer om at slå os ihjel.
Søren Brunak – der er professor i sygdomssystembiologi på Københavns Universitet – forsker blandt andet i såkaldt multimorbiditet: Hvordan vekselvirker sygdomme med hinanden, og i hvilken rækkefølge får vi dem?
Fordi du kan få de samme sygdomme som din nabo, men hvis du får dem i en anden rækkefølge, så får du måske et meget sværere forløb og dør måske tidligere.
Og omvendt: Hvad holder os UDE af hospitalet? Hvad er fælles for dem, der ikke bliver syge af fx Covid-19, HIV eller pest? Din unikke arvemasses primære ærinde er jo at holde dig i live, og perspektiverne i at identificere hvilke faktorer, der beskytter mod alvorlig sygdom, er indlysende.
Computerkraft er et afgørende element i Søren Brunaks banebrydende forskning, og det gør ham i stand til at lede efter svar i praktisk taget al den data, han kan få fingre i. Sammen med en flerfaglig forskningsgruppe, der tæller bl.a. læger, dataloger, statistikere og fysikere, fodrer han en betragtelig maskinpark med information om bl.a. sygdomsforløb, genetik, uddannelsesniveau og sociale forhold i jagten på mønstre og indikatorer.
De forudsigelsesværktøjer, Brunaks gruppe udvikler, kan også bruges direkte ude på hospitalerne, hvor den behandlende læge i nogle regioner kan få en risikovurdering retur fra algoritmen, når hun taster din aktuelle sygdom ind i journalsystemet: Output som ’risiko for død indenfor 30 dage’, ’90 dage’ eller måske ’24 timer’ giver lægen ’beslutningsstøtte’, baseret på netop dine unikke omstændigheder.
Lyder det heftigt? Så vent, til du hører om dengang, Brunaks gruppe udviklede en algoritme for at forudsige, hvilke af patienter på en intensivafdeling, som ville dø indenfor 30 dage. De sammenlignede to slags data for at se, hvad der mest præcist kunne forudsige, om patienten var tæt på sit sidste åndedrag: Det, intensivlægerne havde registreret om patienten de seneste 24 timer, og det, patientens journal afslørede om de foregående 15 år af vedkommendes sygdomshistorie. Kan du gætte udfaldet?
*
Søren Brunak er leder af Disease Systems Biology-programmet på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research – CPR – på Københavns Universitet. Han har modtaget en lang række priser for sin forskning, senest Den Store Nordiske Pris fra Eric K. Fernstråm Foundation, Kirsten and Freddy Johansens Medical Preclinical Prize og tidligere Villum Kann Rasmussen Prisen, Grundfos Prisen og Julius Thomsens Guldmedalje m.fl. Æresdoktor ved Stockholms Universitet. Medlem af det svenske Kungl. Vetenskapsakademien og det danske Videnskabernes Selskab.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Søren Brunak
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
19 jul 2024 - 30 min
![episode Lost in translation – Eva Boxenbaum, organisationsforsker, om konsekvenserne af, hvordan forskningsviden bliver fortolket og brugt artwork](https://cdn.podimo.com/images/dfcf9a99-5db3-4236-a483-f607764c89ae_400x400.png)
Lost in translation – Eva Boxenbaum, organisationsforsker, om konsekvenserne af, hvordan forskningsviden bliver fortolket og brugt
Forskere undersøger verden på vegne af resten af os, så vi alle sammen kan blive klogere. De deler den nye viden, deres forskning bringer for dagen, med alverden gennem bl.a. teorier, modeller og begreber. Men hvad sker der, når den forskningsgenerede viden så bliver fortolket og brugt i organisationer ude i samfundet?
’Lidt af hvert – og ikke nødvendigvis med den tilsigtede effekt’, er svaret.
Organisationsforsker Eva Boxenbaum er optaget af at kortlægge, hvad der gør samfundsændringerne mulige, og hun undersøger blandt andet, hvordan den måde, medarbejdere og ledere (og managementkonsulenter) ’oversætter’ forskningsviden, når de tolker og implementerer teorier i praksis, påvirker organisationen, de arbejder i.
For den tolkning har selvfølgelig indflydelse på de effekter, som organisationen efterfølgende oplever. Og ikke sjældent sker der noget ganske andet, end man havde regnet med …
Hør også Eva Boxenbaum – der er professor i organisations- og ledelsesteori ved CBS – forklare, hvilke konsekvenser, det kan have, at forskning fra samfundsvidenskab og humaniora ofte tolkes og anvendes mere fleksibelt end naturvidenskabelig forskning. For det påvirker, hvordan samfundet opfatter og dermed finansierer forskningen.
*
Eva Boxenbaum er leder af Center for Organizational Research on Impact – CORI – på CBS. Hun er modtager af EliteForsk Prisen (2021) og medlem af bestyrelsen for Louisiana Museum of Modern Art og bestyrelsen for Copenhagen Business School.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Eva Boxenbaum
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
01 jul 2024 - 30 min
![episode Hvad begrænser din frihed? – Thomas Gammeltoft-Hansen, jurist, om juraens betydning for, hvordan mennesker bevæger sig i verden artwork](https://cdn.podimo.com/images/dfcf9a99-5db3-4236-a483-f607764c89ae_400x400.png)
Hvad begrænser din frihed? – Thomas Gammeltoft-Hansen, jurist, om juraens betydning for, hvordan mennesker bevæger sig i verden
Hvad bestemmer, hvor meget af kloden du kommer til at opleve i din livstid? Engang var vores bevægelsesmuligheder begrænset af geografi og teknologi, i dag er det i vidt omfang jura, der bestemmer, hvordan vi må rejse og leve på tværs af landegrænser. Thomas Gammeltoft-Hansen laver banebrydende forskning i juraens strukturerende rolle i forhold til menneskers mobilitet, og hvis det lyder knastørt, så vent til du hører denne episode:
For menneskers skæbne verden over afgøres hver dag af mobilitetsret – uanset om du er migrant, handelsrejsende, studerende, forsker eller simpel turist.
Gammeltoft-Hansen er internationalt anerkendt for sin tværfaglige, datadrevne forskning, der udfordrer den fastlåste forståelse, vi har af love og reglers betydning og effekt. For vi ved faktisk overraskende lidt om, hvordan forskellige love påvirker hinanden. I samarbejde med datalogiske forskere har han bl.a. opbygget databaser over mere end en halv million nordiske asylafgørelser, som gør det muligt at opdage mønstre, vi ikke før kunne se.
Hør også Thomas Gammeltoft-Hansen – der er professor i mobilitet og migrationsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet – fortælle om, hvordan asylsagers udfald påvirkes af dommerens nationalitet, og hvordan han bruger sprogmodeller og ’explainable AI’ til at analysere fuldtekst-sagsakter fra et stort datasæt af asylsager – og hvad de analyser åbenbarer. For ham handler forskningen i krydsfeltet mellem datalogi og jura ikke primært om at få algoritmer til at efterligne korrekt regelanvendelse, men snarere: Hvad siger disse datasæt om den menneskelige dimension, om bias, om de psykologiske dynamikker – som de åbenbarer sig, når vi kigger dybt nok? Der er nok at tale om, når du har lyttet med her!
*
Thomas Gammeltoft-Hansen er leder af grundforskningscenteret for Global Mobilitetsret, MOBILE, og leder af Nordic Asylum Law & Data Lab. Han er modtager af en række priser, blandt andet EliteForsk Prisen (2024) og den internationale Idman-pris for bedste folkeretlige monografi (2013).
Han er forfatter til bl.a. ’Migration Industry’ (Routledge, 2013) Access to Asylum (Cambridge University Press, 2011) og ‘Changing Practices of International Law’ (Cambridge University Press, 2018) og hans populærvidenskabelige bog ’Hvordan løser vi flygtningekrisen?’, (Moderne Ideer-serien fra Informations Forlag, 2016) modtog Forfatterforeningens Fredspris.
Se 2 minutters video-introduktion til forskningsfeltet her >>> https://mobilitylaw.ku.dk/
Hør Gammeltoft-Hansen om EUs nye migrations- og flygtningepagt i DR Lyds udsendelse 'Udsyn' her >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-universelle-rettigheder-for-de-faa-11802401134
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Thomas Gammeltoft-Hansen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
23 jun 2024 - 33 min
![episode IT-støttet samarbejde: Når teknologi gør os bedre– Pernille Bjørn, datalog, kaster nyt lys på forholdet mellem menneske og maskine artwork](https://cdn.podimo.com/images/dfcf9a99-5db3-4236-a483-f607764c89ae_400x400.png)
IT-støttet samarbejde: Når teknologi gør os bedre– Pernille Bjørn, datalog, kaster nyt lys på forholdet mellem menneske og maskine
Forestil dig at være indlagt på eneværelse på et af de nye supersygehuse og falde om med et hjertetilfælde, mens du er på badeværelset. Alarmen går, og læger og sygeplejersker – op mod 12 af dem – skal ind på stuen for at genoplive dig. Forestil dig så, at fordi du tilfældigvis er indlagt på den side af den nybyggede gang, hvor den store dør ind til patientstuen dækker for den mindre dør ud til badeværelset, hvor du ligger bevidstløs. Hvor mange afgørende sekunder går der med at få 12 mand ind til dig, når den store dør spærrer for den lille?
Det ved datalog Pernille Bjørn, for hun har med hjælp fra virtual reality sendt personale af kød og blod på øvelse i det fremtidige supersygehus’ ’digitale tvilling’ og på den måde opdaget ét af de punkter, hvor arkitekturen modarbejder samarbejdsprocesserne.
Pernille Bjørns forskningsfelt er CSCW, kort for ’computer supported cooperative work’, og handler om at få en dybere forståelse for de måder, mennesker samarbejder på – fx på skadestuer, havvindmølleparker og i multinationale virksomheder med hybridarbejdspladser – med henblik på at designe digitale teknologier, der understøtter det samarbejde bedst muligt.
Hør også Pernille Bjørn – der er professor i IT-støttet samarbejde ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet – fortælle om, hvordan hun bruger digitale kunstnere til at bidrage med nye perspektiver på, hvad fremtidens virksomheder skal gøre for at lokke sine ’remote workers’ tilbage på fælleskontoret og forstå spændende begreber som ’koordinationsmekanisme’ og ’artikulationsarbejde’ (begge dele noget, du praktiserer dagen lang i dit eget liv).
*
Pernille Bjørn er viceinstitutleder for forskning og var den første kvindelige ’full professor’ på Datalogisk Institut, da hun tiltrådte i 2015 – 45 år efter, at instituttet blev etableret.
Hun har modtaget en række priser og anerkendelser for sit arbejde, bl.a. Minerva Informatics Equality Award 2023 for femtech.dk, et praksisbaseret forskningsprojekt om inklusion i datalogi, og senest udnævnelsen som ’Distinguished Member’ af The Association for Computing Machinery, ACM, for sit enestående bidrag til forståelse af global softwareudvikling, hospitalsteknologi, iværksætteri og ligestilling. Pernille Bjørn er medforfatter til ‘Diversity in Computer Science: Design Artefacts for Equity and Inclusion’ (Springer International Publishing, 2023).
Læs mere om femtech.dk her >>> https://www.femtech.dk/ [https://www.femtech.dk/]
Hør Pernille Bjørn fortælle om ’techbranchens usynlige kvinder’ i dette afsnit af Radio 4-podcasten Techtopia >>> https://radio4.dk/podcasts/techtopia/techbranchens-usynlige-kvinder
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Pernille Bjørn
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
25 may 2024 - 30 min
![episode Så besværligt, så vigtigt: Iskerneboringer – Dorthe Dahl-Jensen, klimaforsker, om at lede efter fortidens klimasystemer under 3 km indlandsis artwork](https://cdn.podimo.com/images/dfcf9a99-5db3-4236-a483-f607764c89ae_400x400.png)
Så besværligt, så vigtigt: Iskerneboringer – Dorthe Dahl-Jensen, klimaforsker, om at lede efter fortidens klimasystemer under 3 km indlandsis
På Grønlands indlandsis leder en verdensberømt dansk geofysiker et internationalt hold af forskere i projekt, der er lige så vildt, som det lyder: De borer flere kilometer ned gennem iskappen og trækker klodens historie op fra dybet. Dorthe Dahl-Jensen bruger isen og grunden under den i sin forskning i fortidens klima.
For jo mere, vi forstår om Jordens komplicerede klimasystem gennem tiden, jo bedre forudsætninger har vi for at forudse, hvordan det vil udvikle sig fremover. Viden, man næppe behøver at have en oversvømmet kælder, for at anerkende vigtigheden af.
Kom på feltarbejde så langt inde på isen, at forskerne kun kan få et lift ud, når de amerikanske militærfly tager turen – én gang om måneden – og forstå, måske for første gang, hvor krævende og omfattende arbejde, der bliver udført af videnskabsfolk verden over, for at menneskeheden kan lære den klode, vi lever på, nærmere at kende.
Hør Dorthe Dahl-Jensen – der er professor i klimaforskning ved University of Manitoba i Canada og professor i isfysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet – folde ud, hvor meget fortidige data, indlandsisen gemmer på: Om solens indstråling, vulkanudbrud, atmosfærens sammensætning, nedbørsmængder, indlandsisens afsmeltning og meget andet. Og alt sammen 200.000 år tilbage i tiden, ikke bare de 150 år, vi har haft vejrstationer til at registrere klimaændringer. Det gør Dorthe Dahl-Jensens bidrag til klimaforskningen fuldstændig enestående, og i denne episode forklarer hun også, hvor tværfagligt videnskaben bliver nødt til at arbejde om så unikt materiale som de grønlandske iskerner. For den historie, isen fortæller om vores fortid, kan vise sig at blive afgørende for vores fremtid.
*
Dorthe Dahl-Jensen er leder af det internationale isboringsprojekt EGRIP og leder af EU-forskningsprojektet Green2Ice. Hun er Danmarks første kvindelige professor i fysik og en af verdens mest citerede forskere.
Hun har modtaget en lang række priser for sit arbejde, blandt de seneste Carlsbergfondets Forskningspris (2022), Hans Egede Medaljen fra Det Kongelige Danske Geografiske Selskab (2022) og de internationale priser Balzan Prize (2022) og Frontiers of Knowledge Award (2024). Medlem af Videnskabernes Selskab.
*
Fascineret af iskerneboringerne? Se forskningsresultater, fotos og feltdagbøger fra EGRIP (kort for 'Eastgrip – The East Greenland Ice-core Project’) lige her >>> https://eastgrip.org/
Så kort introduktion til, hvordan iskerneboringer foregår, i Carlsbergsfondets video her >>> https://www.youtube.com/watch?v=wlymHtSfmek [https://www.youtube.com/watch?v=wlymHtSfmek]
Dyk ned i historien om dansk iskerneforskning her >> https://nbi.ku.dk/Forskning/is_klima_geofysik/formidling/historien/
Læs Kristeligt Dagblads interview med Dorthe Dahl-Jensen her >>> https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/dronning-af-indlandsisen
Hør Dorthe Dahl-Jensen i podcasten Science Stories fra 2022 her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/science-stories/id1479655758?i=1000641457660
Eller i som gæst i DR-podcasten Ubegribeligt her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/is/id1622545322?i=1000583250129&l=da
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Dorthe Dahl-Jensen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
11 may 2024 - 30 min
Muy buenos Podcasts , entretenido y con historias educativas y divertidas depende de lo que cada uno busque. Yo lo suelo usar en el trabajo ya que estoy muchas horas y necesito cancelar el ruido de al rededor , Auriculares y a disfrutar ..!!
Fantástica aplicación. Yo solo uso los podcast. Por un precio módico los tienes variados y cada vez más.
Me encanta la app, concentra los mejores podcast y bueno ya era ora de pagarles a todos estos creadores de contenido
Disponible en todas partes
¡Escucha Podimo en tu móvil, tablet, ordenador o coche!
Un universo de entretenimiento en audio
Miles de podcast y audiolibros exclusivos
Sin anuncios
No pierdas tiempo escuchando anuncios cuando escuches los contenidos de Podimo.
Tu oferta:
Acceso ilimitado a todos los podcasts exclusivos
Sin anuncios
Descubre miles de audiolibros
Después de la prueba $99.00 / mes. Sin compromiso