Forældreskabet
Free Podcast

Forældreskabet

Podcast by Ulla Dyrløv

Start for free
Ulla har som børnepsykolog hjulpet børn og deres forældre gennem mere end 20 år, og har medvirket både på og bag TV-skærmen. Et stigende antal familier har gennem de seneste år henvendt sig til hendes praksis, og det har fået hende til at reflektere over, hvordan hun bedst kan hjælpe forældre på en nærværende måde: Derfor inviterer hun nu indenfor i podcastserien »Forældreskabet«, hvor en række forældre og fagfolk åbenhjertigt deler deres personlige historier og fagspecifikke viden, for sammen at guide, inspirere og skabe tryghed hos forældre. 

This podcast is free to listen on all podcast players and the Podimo App without a subscription.

All episodes

52 episodes
episode Sarah Blicher-Koch: Hvordan begynder vi at leve det liv, vi har glemt at leve? artwork
Sarah Blicher-Koch: Hvordan begynder vi at leve det liv, vi har glemt at leve?

Sarah Blicher-Koch er 36 år, antropolog og har netop debuteret med bogen Livsbevidst – hvordan vi begynder at leve det liv, vi har glemt at leve. Sammen med sin mand har hun tre børn på 2, 5 og 7 år, som de har valgt at hjemmepasse de sidste fem år. Sarah gør op med forestillingen om, at der findes én rigtig måde at leve sit (familie)liv på. Hun slår et slag for, at vi kigger på samfundets normer med kritisk nysgerrighed og husker at lytte til vores længsler, drømme og behov. I episoden taler vi om, hvad det vil sige at være livsbevidst. Vi kommer omkring accelerationssamfundet, præstationssamfundet, work-life-balance og The Great Resignation. For hvordan stopper man op og finder livsbalance, når hamsterhjulpet drøner derudad? Tak til Sarah for at komme og gøre os klogere på, hvordan vi kan begynde at leve det liv, vi har glemt at leve. Det var en stor fornøjelse at tale med dig! Episoden kan høres der, hvor du normalt lytter til dine podcasts (Spotify, Apple Music, Podimo mm.) Lyddesign og jingle – Jonas Pørkcen Sørensen See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.

08. nov. 2024 - 1 h 3 min
episode Trine Hedegaard: Om at rejse meget som mor og savne et "Go Sister!" artwork
Trine Hedegaard: Om at rejse meget som mor og savne et "Go Sister!"

Trine Hedegaard er mor til to store børn og har de sidste 3 år boet på Bali med sin familie. Trine var første kvinde i sin familie, der fik en uddannelse og dermed nogle muligheder, andre kvinder før hende ikke havde haft. Det har gjort, at hun føler et særligt ansvar for bryde de traditionelle kønsrollemønstre, selvom det ikke altid har været nemt. Det medfører unægtelig en del rejseaktivitet, at Trine underviser og videreuddanner sig rundt om i verden, og hun bliver ofte mødt med sætningen: ”Jeg kunne aldrig rejse væk fra mine børn”. Det er der aldrig nogen, der siger til børnenes far. Episoden handler blandt andet om forældreroller, forestillinger om den gode mor og ønsket om engang imellem at høre et "Go sister!" Trine fortæller også om at have en søn, der nu bor i Melbourne, og om at opdage, hvordan hendes børn har været med til at forme hende som menneske, hvor hun mest havde tænkt, at hun skulle være med til at forme dem. Og så spørger hun om mit take på særlig sensitivitet, hvilket der nærmest er kommet et miniforedrag ud af 😊 Trine Hedegaard er en af Danmarks bedst uddannede lærere i Yin Yoga. Hun har specialiseret sig i en mindful tilgang til yogaen, hvor den indre oplevelse betyder mere, end hvordan det ser ud. Du kan læse mere på www.trinehedegaard.dk [http://www.trinehedegaard.dk] Tusind tak til Trine Hedegaard for at komme og tage denne samtale med mig. Episoden kan høres der, hvor du almindeligvis lytter til dine podcasts 🎧 Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.

20. sep. 2024 - 1 h 1 min
episode Bent Jørgensen – min skolelærer, der gjorde en positiv forskel artwork
Bent Jørgensen – min skolelærer, der gjorde en positiv forskel

I denne episode taler jeg med Bent Jørgensen. Han var den ene skolelærer, der gjorde en positiv forskel i mit liv. Jeg hører ham om, hvad han husker, og hvad han vidste af de ting, der foregik i klassen og med de andre lærere. Det er en åben, rolig og god samtale om at være nyuddannet lærer i 70'erne og komme ind i en klasse, der var vant til at sige hr., fru og frøken til lærerne. Det er også en samtale, der viser, hvor lidt der faktisk skal til, for at et barn kan føle sig set. Jeg blev mobbet med at komme fra Grønland, min far fik kræft og døde. Jeg gik fra at lave meget ballade til at blive stille og udvikle anoreksi. Jeg var i svær mistrivsel, og Bent så det.  Tusind tak til Bent Jørgensen for at komme og tage denne samtale med mig. Det betød utrolig meget for mig. Episoden kan høres der, hvor du almindeligvis lytter til dine podcasts 🎧 Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen   See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.

05. aug. 2024 - 54 min
episode Mia Maja Holst Manstrup artwork
Mia Maja Holst Manstrup

Mia Maja Holst Manstrup er 34 år, gift med Nikos på ottende år, og sammen har de Dimitri på 2,5 år. Mia Maja er foredragsholder, sanger og forfatter og har derudover arbejdet i mange år som tegnsprogstolk.  Mia Maja er aktuel med bogen "En sindssygt god mor", der er en autobiografi med essays og reportage. I bogen fortæller hun råt for usødet om den fødselspsykose, hun udviklede i efteråret 2021 i dagene efter fødslen af sin søn. Hun fortæller om et sundhedsvæsen og psykiatrisk system, der på mange måder forværrede situationen og overså tegnene på en alvorlig efterfødselsreaktion, der ledte op til psykosen. I denne episode af Forældreskabet taler jeg med Mia Maja om den svære tid efter fødslen, som var mærket af alvorlig søvnmangel og traumatiserende oplevelser på barselsgangen og psykiatrisk afdeling. Vi taler også om sundhedsvæsenets og psykiatriens manglende viden, som fik fatale konsekvenser. Det system, der skulle have hjulpet Mia Maja, da hun havde allermest brug for det, endte med at have den stikmodsatte virkning.  Tusind tak til Mia Maja for at råbe op og forhåbentlig hjælpe andre, der kommer i lignende situationer. Jeg er meget glad for, at du havde lyst til at deltage i denne ærlige snak.  Episoden kan høres der hvor du almindeligvis lytter til dine podcasts 🎧 Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.

15. mar. 2024 - 1 h 20 min
episode Laura Ziani artwork
Laura Ziani

I denne episode taler jeg med sanger og multiinstrumentalist, Laura Ziani. Laura Har udgivet en EP 'Skin to skin' den 1. december 2023, der udgøres af fem øjebliksbilleder om alt fra præstationspres til at have fundet hjem i moderrollen.  Vi taler om graviditet, forældreskab og familieliv.  Laura er 28 år og er gift med Cauli. Sammen har de Lua på 1 år. Tak for besøget, Laura, det var en stor fornøjelse at tale med dig :) Episoden kan høres der hvor du almindeligvis lytter til dine podcasts 😊 Lyddesign, Jingle og mix – Jonas Pørcken Sørensen   See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.

22. dec. 2023 - 1 h 0 min
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.

Available everywhere

Listen to Podimo on your phone, tablet, computer or car!

A universe of audio entertainment

Thousands of audiobooks and exclusive podcasts

No ads

Don't waste time listening to ad breaks when listening to Podimo's content.

Your Offer

Unlimited access to exclusive podcasts
No ads
20 hours of audio books / month
After trial, only 79,00 kr. / month. No obligations.

Other exclusive shows

Popular audiobooks