Klimapodcasten: Den grønne løsning

Grønne universiteter

Studerende skal uddannes til at bidrage til og finde løsninger for den grønne omstilling. Og derfor vil regeringen arbejde på at få skrevet bæredygtighed ind i universiteternes formål. Det fortalte uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) for nylig på et samråd i Folketinget. Og Syddansk Universitet har som det første universitet i Danmark siden 2019 arbejdet ud fra FN’s 17 verdensmål om eksempelvis klima og social retfærdighed. Tanken er, at verdensmålene skal gennemsyre alt på universitetet lige fra kantinedrift til forskningsområder. Men hvordan ser et bæredygtigt universitet ud? Og skal universiteterne, der ellers er frie institutioner, overhovedet tage del i kampen mod klimakrisen? Det fortæller Syddansk Universitets prorektor Sebastian Mernild, der også er klimaforsker, om i denne uges afsnit af klimapodcasten. Afsnittet er det sidste i denne sæson. Men fortsæt endelig med at følge Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’ i iTunes, eller hvor du ellers lytter til podcast. For vi vender stærkt tilbage.

For eller imod økonomisk vækst?

I 50 år har forskere advaret om konsekvenserne ved grænseløs vækst. Og i 50 år er advarslerne blevet afvist med budskaber om det nødvendige i en fortsat voksende økonomi. Lige siden Anden Verdenskrig har ambitionen om evig BNP-vækst været ledestjerne for al politik – og næsten lige så længe har debatten været en skyttegravskrig mellem fortalere og kritikere af vækst. Midt i det hele står historiker Bo Fritzbøger, der er lektor på Københavns Universitet og i årevis har beskæftiget sig med miljø og bæredygtighed i et historisk perspektiv. I ugens afsnit af Informations klimapodcast tager han os med på en tidsrejse over de forestillinger om vækst og ikke mindst grænserne for vækst, som gennem årtier er blevet formuleret i samfundsdebatten. For mens flere og flere advarer om, at vækst strider med ambitionerne om at bremse de eskalerende klimaforandringer, så synes den økonomiske politik postcorona atter at tilstræbe vækst. Men er det på nogen måde realistisk at undgå klimakrisen, hvis ikke vi samtidig gør op med vækstparadigmet? Lyt med i ugens afsnit af Informations klimapodcast.

En gigantisk isterning

Grønlands indlandsis er som en gigantisk isterning. Den dækker et areal svarende til 81 procent af hele Grønland, indeholder 2,8 millioner kubikkilometer is, og hvis den smeltede bort, ville verdenshavene stige med svimlende syv meter. Og i øjeblikket smelter indlandsisen i rekordfart. Signe Bech Andersen, som er statsgeolog ved GEUS, har i flere årtier nærmest årligt besøgt Grønland i sit arbejde som forsker. Hun er taget afsted for at overvåge indlandsisen og har med egne øjne set de store konsekvenser, klimaforandringerne har for den. Det fortæller hun om i denne uges afsnit af Informations klimapodcast. Her kan du også blive klogere på indlandsisen, hvordan den opstod, hvorfor den smelter bort – og hvad det får af konsekvenser for os alle sammen.

Hvorfor er det så svært at droppe kødet?

Mens eksperter taler om behovet for at mindske verdens kødproduktion, taler landbruget om at lave mere kød mere klimaeffektivt. Men at adskille koen og dens klimagasser er både unaturligt og uhensigtsmæssigt, siger lektor i antropologi Frida Hastrup fra Københavns Universitet i denne uges klimapodcast.

Skal vi fortsat være et landbrugsland?

Jesper Svensgaards verden har nærmest altid kredset om landbruget. Lige fra familiens gård i barndommens Vestjylland til jobbet som forsker på Københavns Universitet og nu klimaanalytiker i den grønne tænketank Concito. Med hans lange erfaring i ryggen zoomer Informations klimapodcast i denne uge ind på ét af de sværeste områder af den grønne omstilling: landbruget. Landbruget står for knap en tredjedel af Danmarks samlede klimabelastning, arealanvendelse medregnet, og hele 80 procent af landbrugsjorden bruges på at dyrke foder til husdyr som køer og svin. Så der venter en svær opgave, når regeringen og Folketinget snart for alvor tager hul på forhandlingerne. Og politisk er der stadig enorme uenigheder om, hvordan og hvor meget dansk landbrug skal bidrage til at opfylde det overordnede 70-procentsmål i 2030. Men hvad er egentlig de bedste grønne løsninger i landbruget? Hvordan kan vi udvikle erhvervet til at blive grønnere uden også at afvikle det? Hvor langt kan vi nå, hvis politikerne nægter at reducere antallet af husdyr? Og er det overhovedet klogt at skære ned på antallet af grise og køer – eller flytter udledningerne bare til udlandet? Lyt med og få Jesper Svensgaards svar på de spørgsmål. Selv er han ikke i tvivl om, at Danmark også i 2050 vil være et stolt landbrugsland. Det bliver bare et helt andet landbrug, end vi kender i dag.