Læs mere Jønkes exit
Hvad sker der, når man efter 40 år bliver smidt ud af Danmarks mest berygtede broderskab? I denne true crime-lydbog kommer du helt tæt på Jørn 'Jønke' Nielsen – manden bag nogle af de mest omtalte kapitler i dansk kriminalhistorie. Efter fire årtier i toppen af rockerhierarkiet er han nu sat uden for Hells Angels, og for første gang fortælles historien om livet på den anden side: tatoveringerne, der skal dækkes til, loyaliteten, der brast, og et helt nyt liv, der skal bygges op fra bunden – som 61-årig. Med sjældent indblik bag overskrifterne tegner kriminaljournalist Peter Graae et nært portræt af magt, vold, broderskab og forvandling. En lydbog om prisen for at træde ud – og om hvad der er tilbage, når alt det, man var, er væk. Denne lydbog er baseret på indhold fra podcasten ‘Lovløs’, som du også kan finde her på Podimo.