Stærk & Smertefri

Stærk & Smertefri

Podcast af Jacob Beermann

Begrænset tilbud

1 måned kun 9 kr.

Derefter 99 kr. / månedIngen binding.

Phone screen with podimo app open surrounded by emojis

Mere end 1 million lyttere

Du vil elske Podimo, og du er ikke alene

Bedømt til 4,7 stjerner i App Store

Læs mere Stærk & Smertefri

Stærk & Smertefri er podcasten for dig, som vil lære mere om styrketræning, smerte, kost og sundhed på en nuanceret måde uden magiske løfter. Jacob Beermann fra Maxer.dk er din vært og guider dig igennem junglen af misinformation på en letforståelig måde, når han giver dig konkrete tips, overblik over videnskaben og overvejelser om hvorfor vi gør som vi gør.

Alle episoder

156 episoder
episode #73 Overgangsalder: Hvad du selv kan gøre med træning og kost i overgangsalderen artwork
#73 Overgangsalder: Hvad du selv kan gøre med træning og kost i overgangsalderen

Overgangsalderen - også kaldet menopause - er ikke en krise eller sygdom - det er en overgang. Men det er en periode med mange forandringer og for nogle kan det være en meget hård periode (hej hedeture kl. 03:27). Der er stor forskel på hvilke symptomer kvinder har i overgangsalderen, hvor hårdt de er ramt og hvor længe menopausen varer - og der er begrænset viden fra forskningen på flere områder om menopause. Der er mange små justeringer du kan lave i forbindelse med overgangsalder i fx træning, kost, søvn, arbejde, hverdag og forventninger som kan være hjælpsomme. I denne episode har jeg besøg af Lasse Gliemann, som er humanfysiolog, lektor og forsker i overgangsalder på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Lasse har arbejdet med overgangsalder i 15 år og i denne episode snakker vi blandt andet om: * Hvad er overgangsalder, hvornår starter overgangsalderen og hvor længe varer menopause? * Hvilke symptomer er almindelige i overgangsalder - både fysisk, mentalt og kognitivt? * Hvad er forskellen på præ-, peri- og postmenopause? * Hvordan ser effektiv styrketræning ud i overgangsalder? Og hvilken effekt kan man forvente på styrke og muskelmasse? * Hvordan påvirker overgangsalder energiniveau, søvn, kropskomposition og koncentration? * Hvilken rolle spiller kost, protein og søvn - og hvilke realistiske tiltag virker egentlig i overgangsalder? * Hvad er de mest udbredte myter om overgangsalder, symptomer, træning og kost? * Hvordan påvirker faldet i østrogen muskelmasse, fedtfordeling, knogler og kredsløb? * Hvornår giver hormonbehandling (HRT) mening at overveje? Læs mere på Maxer [https://maxer.dk/staerk-smertefri/overgangsalder].

08. aug. 2025 - 1 h 2 min
episode #72 Ultraforarbejdet mad: Er det så usundt og farligt som medierne påstår? artwork
#72 Ultraforarbejdet mad: Er det så usundt og farligt som medierne påstår?

Ultraforarbejdet mad (UFM) og ultraprocesserede fødevarer (UPF) er blevet buzzwords og medierne skriver i skræmmende negative vendinger om hvor farlige og usunde disse fødevarer er. Men hvad dækker begreberne egentlig over og hvad viser forskningen på området? Sammen med Søren Eltong [https://maxer.dk/bruger/soeren-eltong] - personlig træner [https://maxer.dk/ydelser/personlig-traening] i Maxer - gennemgår jeg i denne podcast fakta, myter og de mange glemte nuancer om ultraforarbejdet mad, så du ikke bliver fanget i frygt for fødevarer. Vi ser på, hvorfor klassifikationen af ultraprocesserede fødevarer kan være nyttig og problematisk - og hvorfor nogle ultraforarbejdede fødevarer faktisk kan være praktiske og sunde. I episoden snakker vi blandt andet om: * Hvad dækker begrebet ultraforarbejdet mad egentlig over - og er al ultraforarbejdet mad usundt? * Hvordan fungerer NOVA-klassifikationen af ultraprocesserede fødevarer - og hvad er dens begrænsninger? * Er alt ultraforarbejdet mad skadeligt og usundt - eller kan der også være fordele? * Hvordan kan du kende forskel på forarbejdet og ultraforarbejdet mad? * Hvordan kan frygtprægede budskaber om mad og sundhed gøre mere skade end gavn? * Hvad siger forskningen om ultraforarbejdede fødevarer, sundhed, overvægt og risikoen for at blive syg? * Hvad kan du konkret fokusere på i din kost, hvis du vil være sund og rask i en verden fyldt med ultraforarbejdet mad? Læs meget mere på Maxer [https://maxer.dk/staerk-smertefri/ultraforarbejdet-mad].

04. jul. 2025 - 55 min
episode #71 Sygeliggørende smertesyndromer: Sidder der noget fast og låst i din skæve ryg? artwork
#71 Sygeliggørende smertesyndromer: Sidder der noget fast og låst i din skæve ryg?

Hvordan påvirker det din smerteoplevelse, når du får fortalt, at du har facetledssyndrom, piriformissyndrom, et skævt bækken, en låsning i ryggen eller impingement i skulderen? Det kan du høre meget mere om i denne episode om smertesyndromer. Mange smertesyndromer lyder farlige og komplicerede, men er oftest blot en bred betegnelse og label for hvor du har ondt - ikke hvorfor du har ondt, hvad du kan gøre ved det eller hvor slemt det står til. I denne episode snakker jeg med fysioterapeut og osteopat Jens Gram fra Aarhus Osteopati (AAO) om, hvordan mange udbredte smertesyndromer kan bidrage til unødig frygt og forvirring - og hvordan smerter og smertesyndromer kan forklares på en mere realistisk, videnskabeligt funderet og tryghedsskabende måde. Vi snakker blandt andet om: * Hvordan reagerer mange, når de får at vide, at noget sidder skævt, fast, låst eller i klemme? * Hvorfor føles nogle forklaringer logiske selvom de er forkerte og uhensigtsmæssige ifølge forskningen? * Hvordan kan labels og smertesyndromer som "piriformis-syndrom", "facetledssyndrom", "bækkenløsning", "skulder impingement", "låsning i ryggen" eller "skævt bækken" påvirke din smerteoplevelse negativt? * Hvilken rolle spiller sprog og kommunikation i behandlingen af smerter? * Hvordan kan behandlere skabe tryghed og handlemuligheder i stedet for frygt og undgåelse? * Hvad siger forskningen om scanninger, diagnoser og behandlingseffekt? * Hvad er forskellen på biomekaniske og bio-psyko-sociale forklaringer på smerte? * Hvordan genskaber du tillid til kroppen efter mange forklaringer og fejlslagne forsøg på behandling? Læs meget mere på Maxer [https://maxer.dk/staerk-smertefri/smertesyndrom].

04. apr. 2025 - 1 h 3 min
episode Klienthistorie #15: Anna om hvorfor ”pas på dig selv” er misforstået, efterfødselstræning og at finde ro i kropslige forandringer artwork
Klienthistorie #15: Anna om hvorfor ”pas på dig selv” er misforstået, efterfødselstræning og at finde ro i kropslige forandringer

Graviditet og efterfødsel er en periode med store forandringer, både fysisk og mentalt. Mange kvinder mødes med velmenende råd om at "passe på sig selv", men hvad betyder det egentlig og er det en god strategi? I denne episode fortæller tidligere klient Anna om sin rejse gennem to meget forskellige graviditeter og hvordan træning hjalp hende til at finde ro i sin krop. Hun har haft forløb med Karoline [https://maxer.dk/bruger/karoline-stranddal] og Robin [https://maxer.dk/bruger/robin-jauer] som begge er personlige trænere hos Maxer. I denne episode snakker vi blandt andet om hvorfor du ikke kun skal holde dig i ro, at velmenende råd ikke altid er gode og frygten for bækkenløsning. Hør også mere om: * Hvorfor kan rådet "pas på dig selv" være misforstået under graviditet og efterfødsel? * Hvordan oplevede Anna to vidt forskellige graviditeter og hvilke udfordringer stod hun overfor? * Hvad gjorde hun anderledes i sin anden graviditet for at undgå smerter og bevare sin bevægelighed? * Hvordan kan træning være en vej til både fysisk og mental tryghed under og efter graviditet? * Hvilke velmenende - men dårlige råd fik Anna - og hvordan navigerede hun i dem? * Hvordan påvirkede efterfødselstræning hendes kropsopfattelse og følelse af styrke? * Hvad kan andre kvinder tage med sig fra Annas oplevelser for at finde balance i kroppens forandringer under graviditet og efter fødslen? Læs meget mere på Maxer [https://maxer.dk/staerk-smertefri/gravid-efterfoedsel].

20. mar. 2025 - 57 min
episode #70 “Det hele hænger sammen - og derfor er alt vigtigt” - om specifik smertebehandling med Aarhus Osteopati artwork
#70 “Det hele hænger sammen - og derfor er alt vigtigt” - om specifik smertebehandling med Aarhus Osteopati

I denne episode har jeg besøg af Jens Gram fra Aarhus Osteopati til en snak om hvordan og hvorfor behandling mod smerter virker - og hvordan behandlingen nogle gange virker af andre grunde end vi selv tror. Smertebehandling er komplekst, mange behandlingsformer har en effekt og ingen behandlingsformer ser ud til at være overlegne. Alligevel er der mange - til tider modstridende - forklaringer. Og mange af dem ved vi i dag i 2024 er forkerte, forældede og potentielt skadelige. Jens Gram er professionsbachelor i fysioterapi og uddannet osteopat samt diplomuddannet i kvinders sundhed. Han er medarbejder af Aarhus Osteopati (AAO), som er den største danske kæde af osteopater med over 100 behandlere fordelt på 18 klinikker over hele landet.  I episoden snakker vi blandt andet om: * Den udbredte misforståelse om at fordi “det hele hænger sammen" i kroppen, så er alt vigtigt i behandlingen af smerter. * Er behandlingen mod længerevarende smerter så specifik, som vi ofte tror som behandlere - eller er der noget mere på spil? * Hvordan kan vi undgå at give patienter negative forventninger og fremme en helhedsorienteret tilgang til smertebehandling? * Anatomisk possibilisme og hypotetiske diagnoser - hvordan forestillede, overdrevne, usandsynlige og ubeviste forhold påstås at eksistere mellem anatomiske strukturer. * Hvorfor både patienter og behandlere ofte foretrækker en klar diagnose - når uvished føles for ubehageligt. * Hvad kan manuel behandling? Og hvad kan manuel behandling ikke? Hvad med osteopati? * Hvordan fysioterapeuter, kiropraktorer og osteopater historisk set har udviklet sig ud fra forskellige syn på kroppen og videnskabelige grene. * Hvor vigtigt er det at være specifik i sin behandling? Og kan man overhovedet være specifik i behandlingen af smerter? * Kan terapeuter manipulere organer og tarme, sætte led på plads, påvirke fascier specifikt - og hvad er evidensen bag disse påstande? * Hvordan har Aarhus Osteopati som klinik ændret opfattelse af smertebehandling over tid? Fra fejlstillinger, forkerte træk, forkerte bevægelser, dårlig holdning, stabiliserende muskler, korrekt løfteteknik, holde ryggen i ro, ikke sove på maven, sætte led på plads og låse dem op, skævt bækken og hofte, benlængdeforskel og skæv ryg, manipulation af organer, fascier og kraniet. Du kan læse meget mere på Maxer [https://maxer.dk/staerk-smertefri/hvorfor-virker-smertebehandling].

22. nov. 2024 - 1 h 11 min
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.
Phone screen with podimo app open surrounded by emojis

Mere end 1 million lyttere

Du vil elske Podimo, og du er ikke alene

Bedømt til 4,7 stjerner i App Store

Begrænset tilbud

1 måned kun 9 kr.

Derefter 99 kr. / månedIngen binding.

Eksklusive podcasts

Uden reklamer

Gratis podcasts

Lydbøger

20 timer / måned

Kom i gang

Kun på Podimo

Populære lydbøger