Billede af showet Vild Historie

Vild Historie

Podcast af Saga TALKS

7.4K

dansk

Kun på Podimo

Begrænset tilbud

1 måned kun 9 kr.

Derefter 99 kr. / månedOpsig når som helst.

  • 20 lydbogstimer pr. måned
  • Podcasts kun på Podimo
  • Gratis podcasts
Kom i gang

Læs mere Vild Historie

Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.

Alle episoder

90 episoder
episode Fodbold både samlede og splittede, da Jugoslavien brød sammen artwork

Fodbold både samlede og splittede, da Jugoslavien brød sammen

Fodbold er bare et spil. Men det er et spil, der kan vække store følelser. Det kan samle os og give os en følelse af at høre til, men samtidig kan det også splitte os ad og forstærke had mellem mennesker. I Titos Jugoslavien var fodbold et samlingspunkt for folket. Men da landet første begyndte at falde fra hinanden, var der splittelse og had for fuld udblæsning på stadion. Sammen med vores gæst Tea Sindbæk Andersen, lektor på Københavns Universitet, bruger vi tre fodboldkampe til at se nærmere på Jugoslaviens kollaps og den nye virkelighed på Balkan, hvor had og nationalisme er udbredt. Vi besøger også sportsjournalist Arnela Muminović, der med sine bosniske rødder har oplevet, hvor vigtig fodbold kan være for en ny nation. Værter: Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz Gæst: Tea Sindbæk Andersen Producer: Ida Frisk Carstensen Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

30. mar. 2026 - 1 h 8 min
episode Skarpe skud og tæt tåge: Kinesiske pirater angreb dansk skib artwork

Skarpe skud og tæt tåge: Kinesiske pirater angreb dansk skib

Natten til den 28. februar 1933 slog kinesiske pirater til mod damperen SS Gustav Diedrichsen fra Aabenraa. Det skete kort efter at skibet var sejlet fra Hong Kong, og besætningen og passagerne frygtede det værste. Historisk havde kinesiske pirater været brutale og havde efterladt brændte skibe og død i deres kølvand. Vi har historiker Frederik Lynge Vognsen i studiet – og med ham som rejseleder tager vi turen til Det Kinesiske Hav i 1933 og en dramatisk kapring. Værter: Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz Gæst: Frederik Lynge Vognsen Producer: Ida Frisk Carstensen Speak: Andreas Lindinger Saxild Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

16. mar. 2026 - 58 min
episode SS-rapporter giver et sjældent indblik i hverdagen i nazi-Tyskland artwork

SS-rapporter giver et sjældent indblik i hverdagen i nazi-Tyskland

Hvad optog helt almindelige mennesker hjemme i Tyskland, mens storkrigen rasede, og folkemordet fandt sted? Det kan man blive klogere på ved at åbne de rapporter, SS indsamlede under hele 2. verdenskrig. Rapporterne havde til formål at tage temperaturen på folkestemningen i det tyske rige. De endte hos propagandaminister Joseph Goebbels, der læste dem ivrigt og brugte dem til at justere sine kampagner. Vi har besøg af forfatter Peter Harmsen, som har skrevet en bog med afsæt i det, han kalder "den vigtigste enkeltkilde til livet som tysker under 2. verdenskrig." Værter: Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz Gæst: Peter Harmsen Producer: Ida Frisk Carstensen Speak: Andreas Lindinger Saxild Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

2. mar. 2026 - 59 min
episode Spøgelsestogene i Padborg artwork

Spøgelsestogene i Padborg

I besættelsens sidste dage trillede to spøgelsestoge ind på Padborg Station. De lange togstammer af kreaturvogne var fyldt med tusindvis af udmarvede, afpillede, syge kvindelige koncentrationslejrfanger fra alle egne af Europa. I Padborg måtte byens borgere og lægerne og sygeplejerskerne på den lokale karantænestation smide alt, hvad de havde i hænderne for at hjælpe de dødssyge medmennesker. Med historiker Gry Scavenius Bertelsen tager vi tilbage til de dramatiske dage i slutningen af april og starten af maj 1945. Værter: Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz Gæst: Gry Scavenius Bertelsen Producer: Ida Frisk Carstensen Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

16. feb. 2026 - 1 h 2 min
episode Brevkasse fra antikken artwork

Brevkasse fra antikken

Hvad gik helt almindelige mennesker og bøvlede med i det gamle Grækenland? Når snakken falder på antikken, kommer det ofte til at handle om de store tænkere og den elitære kunst og litteratur. Men det er faktisk muligt at komme tæt på dagliglivets bekymringer. For 2500 år siden begav folk sig til Dodona i det nordvestlige Hellas, hvor guderne Zeus og Dione havde en hellig lund af egetræer. Her kunne man henvende sig til de højere magter og få et bud på, hvad fremtiden ville bringe. Spørgsmålet blev griflet ned på en blyplade. Sammen med Christian Ammitzbøll Thomsen, forskningsprofessor ved Nationalmuseet, ser vi nærmere på nogle af disse henvendelser og taler om, hvad de viser i et større perspektiv. Værter: Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz Gæst: Christian Ammitzbøll Thomsen Producer: Ida Frisk Carstensen Speak: Ida Frisk Carstensen og Andreas Lindinger Saxild Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

2. feb. 2026 - 59 min
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.

Vælg dit abonnement

Mest populære

Begrænset tilbud

Premium

20 timers lydbøger

  • Podcasts kun på Podimo

  • Ingen reklamer i podcasts fra Podimo

  • Opsig når som helst

1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / måned

Kom i gang

Premium Plus

100 timers lydbøger

  • Podcasts kun på Podimo

  • Ingen reklamer i podcasts fra Podimo

  • Opsig når som helst

Prøv gratis i 7 dage
Derefter 129 kr. / måned

Prøv gratis

Kun på Podimo

Populære lydbøger

Kom i gang

1 måned kun 9 kr. Derefter 99 kr. / måned. Opsig når som helst.