Kvart i sex

Alting har en ende – og nu er tiden kommet til at sige kærligt farvel og et dybfølt tak til Kvart i Sex. I 155 episoder over fem år har vi nysgerrigt forsøgt at udforske, udfordre og uddele vores kundskab om sex, seksualitet og samliv. Vi har grædt lidt, grint en del og diskuteret meget. Vi har forsøgt at lære og lære fra os. Vi har delt særlige øjeblikke og sårbare historier. Det har været fagligt berigende og personligt bevægende. Så til alle jer lyttere, der har bidraget med forespørgsler og egne fortællinger - af hjertet tak!

En lytter spørger, om han kan sætte sit parforhold på en tidsbegrænset pause i en periode, hvor han er presset og stresset – for så at vende tilbage til partneren, når han har overskud igen? Han føler ikke, han kan give hende det, hun har brug for – og tilbyder, at en anden mand kan byde sig til. Intentionen er måske ædel nok. Men spørgsmålet er, om man til hver en tid skal være alt for hinanden i et parforhold? Hvor lang tid skal denne ”undtagelsestilstand” i så fald vare, og er det i virkeligheden mere gavnligt at lære at være gode til også at have det dårligt sammen, når der er minus på kontoen?

Bare sig, hvad du lyst til, skat? – siger kæresten håbefuldt. Men hvad hvis man ikke ved, hvad man har lyst til? Når denne tilsyneladende inviterende forespørgsel mere føles intimiderede? Som en slet skjult forventning om at skulle have lyst – for sin partners skyld. Forventningens glæde er den største – men det gælder kun ved dårlig sex. Der er ikke noget mere lystdræbende end forventningspres. Så hvordan udforsker jeg min egen lyst – uden at føle pres fra min partners lyst til mig?

Kvart i Sex har inviteret vores podcastredaktør og ASMR-connaisseur i studiet. Autonomous Sensory Meridian Response er et voksende globalt fænomen på nettet, hvor lyde fremkaldt af for eksempel en hviskende stemme, langsom fortæring af et æble eller en blyants kontakt med papiret, fremkalder en behagelig, kildrende fornemmelse i hovedbunden, der kan sammenlignes med følelsen af hovedbundsmassage. Ditte (og Asgerbo), forkæler os endda med smagsprøver på denne særegne digitale sansestimuli.

Aldrig har der været så mange programmer, der skal forestille at smede kærlighedshungrende mennesker sammen. Handler den til tider tragikomiske reality-forestilling i realiteten mere om selviscenesættelse i jagten på fame og fortune? Eller tror folk ægte, at en random date, orkestreret ud fra seertal og eksponeret af et allerstednærværende kamerahold til hele familien Danmark, er genvejen til at finde en partner? Kunne det tænkes, at et voksent og veludviklet parforhold kræver, at man slukker for SoMe og illusionen om disney-versionen af en soulmate og i stedet tænder for nysgerrigheden på hinandens finurlige forskelligheder?