Obscuritas

Portalen åbner i dag, Nytårsaften: Johanne ser hvem, der skal dø i det kommende år

Nytårsaften er et tidspunkt på året, hvor det varsles, hvem der dør i det kommende år. Det er mange i hvert fald sikre på i 1800-tallets Danmark, for ifølge gammel folketro er årets sidste dag fyldt med sprækker i normaliteten, og det er netop gennem de sprækker, noget fra en anden verden kan krybe ind…. I denne særlige episode af Obscuritas følger vi den 11-årige pige, Johanne, der for første gang tager med landsbyens børn ud på de traditionsrige nytårsløjer. Aftenen skal vise sig at blive skæbnesvanger for Johanne, for da hun ser ind gennem ruden til et lille husmandssted, får hun et forfærdeligt indblik i fremtiden for én af husets beboere… I serien ‘Portalen åbner i dag’ følger vi én hovedperson på årets mest magiske datoer. Datoer, hvor grænsen mellem vores verden og den overnaturlige verden ifølge fortidens religioner eller gammel folketro er særlig tynd, og hvor det siges, at det er muligt at komme i kontakt med de kræfter, der skænker liv og død, lykke og ulykke…   Fortælleren: Louise Lindblad. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.   Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond. Kilder: * Baggrundsinterview med Mette Boritz, museumsinspektør, Nationalmuseet (telefonisk) * ’Ved Halleby Aa’, optegnelser af Karoline Graves, bearbejdede, ordnede og udgivne af Henrik Ussing, 1921 (bog) * 'En Almuekvindes Liv', Karoline Graves, 1927 (bog) * 'Danske sagn, som de har lydt i Folkemunde, Bind 2: Ellefolk, Nisser o.s.v; Religiøse Sagn ; Lys og Varlser,' Evald Tang Kristensen (bog)

Portalen åbner i dag, Juleaften: De døde jagter Kirsten

Engang var juleaften ikke kun en dag for god mad, familietid og fest. Det var også en dag, hvor onde ånder, hekse, trolde og de døde, var aktive. Ifølge gamle danske folkesagn er d. 24. december blandt andet dagen, hvor der rundt omkring i landet bliver afholdt julegudstjenester, som ikke hører til denne verden…. I denne særlige episode af Obscurtias skal du høre historien om sådan en gudstjeneste, der bliver skæbnesvanger for bondekonen Kirsten, som ved et uheld sætter sig ved siden af en kvinde i kirken, hun selv var med til at begrave for 13 år siden. I serien ‘Portalen åbner i dag’ følger vi én hovedperson på årets mest magiske datoer. Datoer, hvor grænsen mellem vores verden og den overnaturlige verden ifølge fortidens religioner eller gammel folketro er særlig tynd, og hvor det siges, at det er muligt at komme i kontakt med de kræfter, der skænker liv og død, lykke og ulykke…   Fortælleren: Louise Lindblad. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.   Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.   Kilder: * Baggrundsinterview med Mette Boritz, museumsinspektør, Nationalmuseet (telefonisk) * ’Ved Halleby Aa’, optegnelser af Karoline Graves, bearbejdede, ordnede og udgivne af Henrik Ussing, 1921 (bog)  * ’Danske sagn, som de har lydt i folkemunde’, Evald Tang Kristensen (bog) * 'Julens uhygge' af Charlotte S. H. Jensen (historie-online.dk)

Portalen åbner i dag, Allehelgensaften: Marens Spliids nat i cellen

I aften, på allehelgensaften 31. oktober, åbner himlen og helvede sine porte, og de dødes sjæle får lov til at vandre mellem verdener og besøge os her på jorden… Det siger gammel folketro. På selv samme aften i året 1641 sidder 41-årige Maren Spliids indespærret og venter på sin dødsdom. Hun er anklaget for at være heks og sidder formentlig i fængselskælderen under Riberhus Slot i det sydvestlige Jylland. Hvad tænker Maren i cellen denne særlige aften på året, nu hvor hun selv er på vej mod dødens flammer? Det handler denne særlige episode af Obscuritas om. I serien ‘Portalen åbner i dag’ følger vi én hovedperson på årets mest magiske datoer. Datoer, hvor grænsen mellem vores verden og den overnaturlige verden ifølge fortidens religioner eller gammel folketro er særlig tynd, og hvor det siges, at det er muligt at komme i kontakt med de kræfter, der skænker liv og død, lykke og ulykke… Fortælleren: Louise Lindblad. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.   Kilder: - Baggrundsinterview med historiker Maria Østerby Elleby (telefonisk) - Danske Domme i Trolddomssager i øverste Instans af J. C. Jacobsen, 1966 (bog) - Obscuritas, S1E14, “Maren Spliids boede i heksenes by” (podcast) - Danmarks Nationalleksikon om Maren Splids (webside)

S9E8. På dødslejet: Gildebroderen Hendrich Hansens rejse gennem Skærsildens pinefulde prøvelser

I middelalderen har langt de fleste nok kendt til de syv dødssynder: Hovmod, misundelse, vrede, dovenskab, grådighed, frådseri og utugt. Synder, der klæber sig fast til din sjæl og følger dig ind i døden. Og som, ifølge den katolske kirke, skal renses bort, inden du kan træde ind i himlen hos Gud. Renselsen sker et pinefuldt og, i middelalderen, berygtet sted, der kaldes Skærsilden. I sidste afsnit af sæsonen ‘På Dødslejet’ følger vi købmanden Hendrich Hansen ind i Skærsilden. Hendrich Hansen levede i 1500-tallets Odense. Vi kender til ham, fordi hans navn står på listen over døde medlemmer hos den forening i Odense, der kalder sig Det Elende Gilde. Foreningens formål er at hjælpe medlemmernes sjæle i efterlivet. Og det får vores hovedperson, Hendrich Hansen, i den grad brug for i den her fortælling. Han har nemlig noget forfærdeligt på samvittigheden... Grådighed har været hans følgesvend i livet. Nu venter et bjerg af lidelse og totur ham i Skærsilden. Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Jakob Tue Christensen, museumsinspektør og cand.mag. i middelalderarkæologi, Museum Odense Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

S9E7. På dødslejet: Da Gisle slår sin datter ihjel, sender hun sit døde barn ud i et grusomt efterliv

OBS: VI SKAL ADVARE MOD VOLDSOMME SCENER I DENNE EPISODE. Barnemord anslås til at være én af de mest udbredte forbrydelser i 1700-tallets Danmark. Det skriver Aarhus Universitet i bogen “Letfærdige Qvinfolk”. Men hvad tænker mødrene, når de sidder der i mørket, med et nyt liv i hænderne, som de af forskellige årsager føler sig tvunget til at afslutte? Hvilket efterliv venter de børn, der i 1700-tallet bliver dræbt af deres, ofte desperate, mødre? Dét undersøger Louise Lindblad i denne episode sammen med museumsinspektør Mette Boritz. Sammen dykker de ned i den virkelige historie om tjenestepigen Gisle Nielsdatter, der i 1754 kvæler sin datter i en lade i det nordlige Jylland. Gisle håber, at den barmhjertige Gud tager imod barnet i Himlen. Men ifølge folketroen, er der en risiko for, at de små barnesjæle bliver fanget et andet, ubehageligt sted på jorden… Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Mette Boritz, museumsinspektør, Nationalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.