Europasamtaler

Der er mange unge vælgere, der er i tvivl om, hvad de skal stemme ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni. Derfor har Bjarke Møller inviteret sin datter til at stille alle spørgsmålene i denne udgave af Europasamtaler. Karen Møller-Munar er 19 år og skal stemme for første gang. Hun er født ti år efter, at forsvarsforbeholdet kom til verden, og hun har bedt flere af sine venner om at sende spørgsmål før udsendelsen. Bjarke Møller har i tre årtier dækket europæisk politik som journalist, og han er forfatter til bogen, Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt.  Det er det sidste afsnit i en serie på seks Europasamtaler om forsvarsforbeholdet. Serien er støttet af Europa-Nævnet.

EU´s forsvarssamarbejde er ikke overstatsligt, og det er meget usandsynligt, at det nogensinde kan blive det. Sådan fastslår Anne Ingemann Johansen fra Center for War Studies på Syddansk Universitet i denne Europasamtale med Bjarke Møller. Hun fortæller, at selv hvis folk stemmer ja, så vil folkeafstemningen den 1. juni ikke automatisk føre til, at vi "kan blive tvunget ind i en overstatslig EU-hær." Faktisk får Danmark endda to sikkerhedsseler. Selv hvis et overstatsligt forsvarssamarbejde nogensinde skulle komme på tale- og det vurderer hun er meget usandsynligt - vil det kræve en ny folkeafstemning og aktivere grundlovens §20. "I dansk kontekst vil det kræve enten et 5/6 flertal i Folketinget eller en folkeafstemning," siger hun. "I EU-kontekst er der store vetoretter. I EU skal et sådant forslag have opbakning fra 27 medlemslande, og Danmark kan både sige, at vi ikke vil være med til det, og vi får en form for vetoret mod, at de andre kan gøre det." Samtalen er led i en serie om det danske forsvarsforbehold, der er støttet af Europa-Nævnet.

"Rusland er blevet et angrebslystent og krigerisk diktatur." Sådan siger Mette Skak, der er lektor ved statskundskab på Aarhus Universitet i en Europasamtale om Rusland, Europas fremtidige sikkerhed, og hvad krigen betyder for det danske forsvarsforbehold i EU. Siger danskerne nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet vil det i Rusland "blive set som et signal om, at der er noget at arbejde på, hvis man vil skabe splid i Europa," siger Skak, der i årevis har forsket i Ruslands udenrigs- og sikkerhedspolitik og forandringen af den strategiske tænkning under Putins lederskab. I følge hende har Putin den grundopfattelse, at små stater som Danmark ikke har krav på at være "suveræne, da det kun er stormagter, der kan have suverænitet. Det præger også hans syn på Europa, hvor han vil så splid og spille de forskellige lande ud mod hinanden. Det er essensen af Putins Europapolitik." Hun mener derfor, at Danmark som en småstat vil gøre klogt i "ikke at efterlade åbne flanker i vores sikkerhedspolitik. Vi har brug for et stærkere sammenhold i stedet for en lunken opbakning til det europæiske sikkerhedspolitiske samarbejde." Det er journalist og forfatter, Bjarke Møller, der interviewer Mette Skak, og han står bag denne serie Europasamtaler om forsvarsforbeholdet. Serien er støttet af Europa-Nævnet.

”Det er væsentligt at få en samlet front i forsvarspolitikken og stå imod det stigende imperialistiske pres fra Rusland. Og der må Danmark bidrage mere”. Sådan siger en af ophavsmændene bag det danske forsvarsforbehold, SF´s fhv. formand, Holger K. Nielsen. I denne Europasamtale med Bjarke Møller fortæller Holger K. Nielsen, hvorfor han i dag støtter en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. ”EU er blevet noget helt andet, end vi forestillede os i 1992. Dengang frygtede vi, at man ville få en europæisk hær, der skulle blive halehæng til fransk kolonialisme i Afrika. Men der er ikke belæg for at sige, at det er en overstatslig EU-hær. Det er ikke sådan, at Ursula von der Leyen og Kommissionen kommer til at styre det. Det er et mellemstatsligt samarbejde, hvor medlemslandene har vetoret. I virkeligheden svarer EU´s forsvarssamarbejde meget til den model, vi kender fra NATO.” Holger K. Nielsen afviser, at der vil opstå en konkurrence mellem NATO og EU. ”Hele den der snak, om at NATO bliver sat ud på et sidespor, holder ikke. EU skal supplere NATO. EU har mere den blødere ende, mens NATO står for det hårde militære forsvar. EU kan tænke det militære og det civile sammen - det er f.eks. cyberkrig, hvor EU er kommet langt, det er træningsmissioner, og det er forebyggelse af konflikter. Det er en vigtig del af sikkerhedspolitikken, og her er EU bedre end NATO,” siger han. ”EU kan spille en progressiv rolle, fordi EU har en meget mere defineret holdning til retssikkerhed, menneskerettigheder og demokrati. Og den blødere sikkerhedspolitik skal vi da gå ind og støtte fra dansk side.” Europasamtalen er led i en serie på 6 interviews om forsvarsforbeholdet, som er lavet af Bjarke Møller, der er journalist og bl.a. forfatter til bogen ”Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt.” Serien er støttet af Europa-Nævnet.

Fra amerikansk side har man erkendt, at et stærkere EU er vigtigt for USA, og det er med til at styrke NATO. Sådan siger leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen, i denne Europasamtale om forsvarsforbeholdet og Europas sikkerhed. Han vurderer, at det for USA kan være interessant, hvis Danmark er med i både NATO og EU´s forsvarssamarbejde. "Hvis man skal være lidt kynisk, så vil det ikke være så dårligt set fra den amerikanske side, at en meget tæt og loyal transatlantisk allieret som Danmark også er med til at træffe beslutningerne i EU, for så er der i alt fald nogen, der kan sige stop for de allermest vanvittige franske planer," siger han i en samtale med Bjarke Møller. Det er led i en serie på seks interviews om forsvarsforbeholdet og Europas sikkerhed, der er støttet af Europa-Nævnet.