Genlæst

Mænd i krise

Historisk set har både de mandlige forfattere og de mandlige hovedkarakterer fyldt mest i litteraturen. Og dermed også deres kriser - måske især i forhold til kærligheden og lidenskaben.    Men har mandens kriser fået nye stemmer i samtidslitteraturen?  Er mænd (blevet) ”det svage køn”?  Og er det egentlig kun mandlige forfattere, der skriver om mænd i krise?   Vi tager så langt tilbage som til 1774 via en brevroman og ser på perspektiverne frem til i dag. Vi diskuterer arv og miljø, mænds forhold til familien og fællesskaber samt om manden måske kan kaldes “det ekstreme køn”? Primærbøger: “Den unge Werthers lidelser” af J. W. Goethe (1774)  "Solar" af Theis Ørntoft (2018)  "Mænd i min situation” af Per Petterson (2021)   Andre bøger vi nævner: Døden kører Audi (2012) og Frank vender hjem (2021) af Kristian Bang Foss Vulkanø af Daniel Dalgaard (2024)  Min Kamp 1-6 (2009-2012) af Karl Ove Knausgaard  Doppler af Erlend Loe (2004) Der er ingen ende på Paris af Ernest Hemingway (1960) Ud af 10 mænd af Jesper Wung Sung (2023) Anden person ental af Daniel Dencik (2014)

Sindssyge i litteraturen

Galskab, vanvid, sindssyge - kært barn har mange navne og konnotationer gennem tiden. Omkring 82 % af befolkningen vil i løbet af vores liv enten få udskrevet medicin og/eller blive behandlet i psykiatrien for psykiske symptomer. For ikke at tale om alle os, der så er pårørende til en psykisk syg. Hvordan skildres psykisk sygdom i forskellige tidsperioder?  Hvem skildrer det?  Og hvem og hvad er så egentlig det normale i de her bøger? Du kommer med indenfor på psykiatrisk afdeling gennem tiden og stifter bekendtskab med både depression, bipolaritet og selvmordet som sidste udvej. Og du vil møde både patienter og behandlere i de bøger, vi har udvalgt.   Primærbøger: Professor Hieronimus  og Paa Sct. Jørgen af Amalie Skram (1895) Glasklokken af Sylvia Plath (1963)  Ophør oprør af Jakob Jakobsen (2020)   Superskurk af Anna Juul (2023)   Andre der nævnes: Min var besat (2019) og Jeg er hvad jeg husker (2021) af Peter Øvig Knudsen  Hungerhjerte af Karen Fastrup “Hungerhjerte” (2018)  Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet af vores knogler (“Girls of Dust”) af Ditte Holm Bro (2023)  Eufori af Elin Cullhed  (2022) Den virkelige verden  af Malene Ravn (2023)  Intethvid af  Anders Meidahl  (2024)

Gamle mænd og unge piger

Klichéen over dem alle - den ældre, kloge og erfaringsrige mand og den unge, uerfarne og uskyldige pige. Vi har set det i utallige sammenhænge, i film, i populærkulturen og ikke mindst i litteraturen.   Med udgangspunkt i klassikeren, der ovenikøbet står bag selve begrebet “lolita”, dykker vi ned i litteratur, der giver de gamle mænd og de unge piger nye perspektiver og nuancerer billedet.   Vi diskuterer magtforhold, the male gaze som en inkarneret del af vores kultur og ser på fortællinger, der både er fortalt af den gamle mand, den unge pige og på, hvordan opfattelsen af forholdet kan ændre sig gennem tiden hos fortælleren selv. Og kan man overhovedet stole på de her fortællere?   Primærbøger: Lolita af Vladimir Nabokov (1955) Min mørke Vanessa af Kate Elizabeth Russel (2020) Pigedyr af Cecilie Lind (2022) Diamantaftener af Hilde Rød-Larsen (2023)   Andre der nævnes:  Samtykket af Vanessa Springora (2020) Pige 1983 af Linn Ullmann (2022) Elefantsymfonien af Karin Smirnoff (2023) Pigen fra 58 (2018)  og Den unge mand (2023) af Annie Ernaux Lærerindens sang af Vigdis Hjorth (2019)

Kunstig intelligens i litteraturen

Kunstig intelligens udvikler sig med lynets hast i disse år og begrebet er med ChatGPT blevet alment kendt. Vi tager dig med ind i noget af den litteratur, der har AI i centrum.   Hvordan håndterer man en verden, hvor man ikke kan kende forskel på mennesker og androider? Hvem har ansvaret, når maskinen handler på egne præmisser? Hvordan påvirker AI vores opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske?   I dette afsnit dykker vi ned i klassikeren, der kan betegnes som en af de første science fiction-romaner; om videnskabsmanden, der skaber det store navnløse monster. Vi kigger også på romanen, der danner forlæg til filmen Blade Runner samt en nyere satirisk bog om mulighederne for evigt liv gennem kunstig intelligens.   Primærbøger: Mary Shelley: Frankenstein Philip K. Dick: Drømmer androider om elektroniske får? Kasper Hoff: Rygtet om hendes død Ian McEwan: Maskiner som mig   Andre der nævnes: William Gibson: Neuromantiker (1984) Svend Åge Madsen: Esbens fire liv (2024) Anne-Mette Riis Rasmussen: Frie borgere (2024) Arthur C. Clark: Rumrejsen 2001 fra 1968   Faglitteratur: Anders Bæk: AI EPOKEN (2024) Christiane Vejlø: Argumenter for mennesker (2024) Anders Søgaard: Kunstig intelligens bagfra (2024)

Druk i litteraturen

Måske har du lige holdt hvid januar? Eller er du en del af Sober Curious-bevægelsen, som er i stor vækst? Det kan også være, du er megatræt af at høre om alkohols skadevirkninger og elsker dit daglige glas rødvin og en lille én eller to skarpe til din søndagsfrokost?   Uanset dit ståsted, er det interessant at se på, hvilken rolle druk spiller i litteraturen gennem tiden.   Vi tager fat i kunstnermyten - om den store ånd og inspirationen, der indfinder sig i stor stil, jo højere promillen bliver.   Vi tager dig med på to “dødsruter” i hhv. 1930’ernes København og 2010’ernes Odense. Og vi diskuterer køn, familie og selvdestruktion - og reflekterer over, hvordan litteraturen afspejler samfundets (og vores eget) forhold til alkohol har ændret sig gennem tiden. Og måske netop står i en brydningstid nu.   Primærbøger: Hærværk af Tom Kristensen Dødsruten af Kristoffer Lind Mig ejer ingen af Åsa Linderborg   Andre der nævnes: Jeg husker dagen som lys af Olav Hergel Fulde liv af Anna von Sperling Svømmende, rygende, grædende af Lone Hørslev Bar af Kristian Ditlev Jensen Gift af Tove Ditlevsen Tove Ditlevsen var min mormor af Lise Munk Thygesen Hemmeligheder for en pige af Lotus Turéll