Lykkeberg og Corydon

I sidste uges udgave af Lykkeberg og Corydon blev den historiske alarmskala grundlagt – og indsættelsen af Donald Trump i hans anden præsidentperiode vurderet til otte ud af ti. Selve indsættelsen af Trump og reaktionerne på hans præsidentskab er omdrejningspunktet for denne uges samtale mellem Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon. For selv om indsættelsen af Trump udgør kulminationen på hans magt, er det også, ifølge de to chefredaktører, det første indblik i grænserne for den. Tættest på Trump ved indsættelsen – der, hvor den kommende regering normalt sidder – sad de nye amerikanske oligarker: techgiganterne og mangemilliardærerne. Det er oligarkerne, der har bragt Trump til magten, men det er også dem, der er med til at sætte rammerne for, hvordan han kan udøve den. Valgløfterne om massedeportationer og massive toldsatser har indtil videre ladet vente på sig – netop fordi de er skadelige for den amerikanske økonomi og oligarkernes pengepunge, mener de to chefredaktører. Efter rundturen i grænserne for Trumps magt taler Lykkeberg og Corydon om reaktionerne på Trumps indsættelse rundt om i verden, og om hvordan de forskellige regeringer og internationale institutioner ’coper’. De når forbi reaktionerne fra World Economic Forum i Davos, EU, de amerikanske anti-trumpister – og Danmark. For hvordan skal Danmark reagere på Trumps trusler, ikke bare nu, men også de næste fire år, han er ved magten? Lyt med, og hør de to chefredaktørers svar.

I et fyldt Bremen Teater i København gik Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon mandag eftermiddag på scenen til en særlig live-udgave om USA. Det var lige inden, Donald Trump blev genindsat som amerikansk præsident.  På dramaskalaen vurderer chefredaktørerne genvalget af Donald Trump over murens fald. Rune Lykkeberg hæfter sig ved, at Trump står for det modsatte af det, som den frie verden er bygget på, og frygter især, hvad han vil gøre på klimafronten.  Bjarne Corydon sætter klimaet på andenpladsen, mens usikkerheden om, hvad der sker sikkerhedspolitisk, rangerer højest.  De slutter programmet af med at tale om, hvad man kan håbe på ved Trump. Corydon er den mest optimistiske, mens Lykkeberg har svært ved at kæde håb sammen med USA’s præsident.

Spillet om Grønland har sat Danmark i en situation, hvor vores forhold til USA – det fundament, vi har bygget hele vores sikkerhedspolitiske strategi på – pludselig vakler. Med Hegels dialektik som forbillede diskuterer Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon i dagens afsnit Grønlandsballaden og dens konsekvenser – både ’an sich’ og ’für sich’ – for til sidst at ende i en dialektisk kulmination. I ’an sich’-delen gælder det den aktuelle krise og håndteringen af den. De to chefredaktører er enige om, at kritikken af Mette Frederiksen har været lige dele populistisk og latterlig. Da først hun stod i situationen, kunne hun ikke gøre andet end at indkassere ansigtstabet. Det heroiske er at tage tæskene, det er småstatens realitet. Til gengæld, mener Bjarne Corydon, kan man kritisere regeringen for ikke at have været bedre forberedt. At Trump kerer sig om sikkerhed og handel – og dermed også om Grønland – har længe været kendt stof. Grønlænderne selv må imidlertid skelne mellem selvbestemmelse og uafhængighed, mener Rune Lykkeberg. Rigsfællesskabet har historisk været en vej til stadig større selvbestemmelse – og det er ikke sikkert, at grønlænderne opnår mere selvbestemmelse ved at blive mere uafhængige. I ’für sich’-delen ser de to chefredaktører nærmere på, hvilken verdensorden vi kan se frem til med Trump i Det Hvide Hus – og hvor det stiller Europa. Spillet om Grønland er ifølge de to chefredaktører blot seneste eksempel på en farlig sammenkobling af techplutokrati, en ide om ubegrænset ytringsfrihed, et opgør med den liberale elite og et udenrigspolitisk pres mod Europa. Og indtil videre har europæerne ikke fundet en samlet plan for et modsvar. Til gengæld står det efter den seneste uge klart for de fleste danskere, at vores billet til international indflydelse er Grønland. Og at grønlænderne, som ellers ikke altid har været regnet for meget i Danmark, nu kigger tilbage på os og tænker: Er danskerne vejen til vores lykke? Dét er dialektikkens klimaks. Næste uges program finder sted foran et live-publikum i Bremen i anledning af Trumps indsættelse.

Lykkeberg og Corydon har kæmpe forventninger til 2025 – ikke nødvendigvis på verdens vegne, men det indhold som året byder på. Inden de tager fat på det, så runder de juleferien, hvor Rune Lykkeberg har læst en meget spændende klima-sci-fi-bog, mens Bjarne Corydon har fulgt nøje med i Elon Musk’s gøren og laden. Tech-milliardæren kan blive en af årets helt store hovedpersoner – ikke mindst fordi han i den grad er begyndt at blande sig i europæisk politik.   Derfra går turen til Danmark og årets nytårstaler, hvor statsministerens tale får nogle harske ord med på vejen. Mette Frederiksen begik flere undladelsessynder i forhold til det udenrigspolitiske billede. Til gengæld får statsministeren ros af Bjarne Corydon for at være meget klar omkring hvad hun vil indenrigspolitisk.    Turen slutter i Tyskland, hvor der er valg den 23. februar. Kristendemokraten Friedrich Merz er storfavorit til at overtage kanslerposten fra Olaf Scholz. Men hvordan bliver det politiske puslespil, når det højreradikale parti AfD ser ud til at få en masse stemmer?

Denne uges særudgave af Lykkeberg og Corydon er en vaskeægte julegave fra de to chefredaktører til lytterne: En spørgetime, hvor lytterne sætter dagsordenen for programmet.  Og de spænder vidt, lytternes spørgsmål: Lige fra hvordan Bjarne Corydons ideelle skattepolitik ser ud, til hvilke institutioner der er værd at bevare og søge indflydelse på, hvis man er et ungt menneske, der ønsker en bedre fremtid. Til sidst ønsker de to chefredaktører et rungende kraftfuldt ’God jul og godt nytår’ – og på gensyn i 2025. Lykkeberg og Corydon holder nemlig pause, indtil anden uge i det nye år.