Forsidebilde av showet Mørkeland

Mørkeland

Podkast av Camilla & Kristine

66.5K

dansk

True crime

Prøv gratis i 14 dager

99 kr / Måned etter prøveperioden.Avslutt når som helst.

  • 20 timer lydbøker i måneden
  • Eksklusive podkaster
  • Gratis podkaster
Prøv gratis

Les mer Mørkeland

Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse? Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet. Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger. Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag. Facebook: @moerkelandInstagram: @moerkelandpodcastMail: kontakt@moerkeland.dk Musik: BensoundVærter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee

Alle episoder

389 Episoder

episode Sommerspecial del 3: De ukendte ofre for Israel Keyes cover

Sommerspecial del 3: De ukendte ofre for Israel Keyes

Vi er nået til sidste episode i vores sommerserie om Israel Keyes.  Lorraine og Bill Currier blev vækket i deres soveværelse midt om natten. En mørk skikkelse stod ved deres seng og blændede dem med sin pandelampe. Derfra gik det stærkt. Inden længe var de begge bagbundet og blev truet til at stige ind i en bil, der kørte dem til et forladt hus. Her blev Bill placeret på en stol i kælderen, mens Lorraine lå bundet til en madras på husets førstesal. Israel Keyes havde tænkt længe over, hvad han ville gøre ved et par som dem, når lejligheden bød sig.  FBI sad over for en ung mand, der upåvirket, endda grinende til tider, førte dem igennem sit rædselsregister. Han fortalte detaljeret, næsten nydelsesfuldt, om sine ubegribelige forbrydelser mod Samantha, Bill og Lorraine, og han mere end antydede, at der var flere ofre. Men han delte ikke nok til, at efterforskerne kunne identificere dem. Det var en leg for Keyes. Et strategisk spil, der handlede om at beholde ofrene for sig selv og samtidig have noget tilbage at forhandle med.  For FBI betød tilståelserne ikke bare, at en seriemorder var fjernet fra gaderne, men også at detaljerne om hans forbrydelser og rejseaktivitet gennem 14 år skulle efterforskes og sammenholdes med virkeligheden. Det var et enormt arbejde.  Men så tog sagen en dramatisk drejning. Da Israel Keyes efter måneders opslidende afhøringer med FBI opdagede, at han alligevel ikke ville få opfyldt sine krav, spillede han sit ultimative kort.  Research: Anne Niluka Iversen Assisterende klip: Anders Eske Musik: Bensound

I går - 1 h 38 min
episode Sommerspecial del 2: Sandheden om Samantha og skabelsen af et monster cover

Sommerspecial del 2: Sandheden om Samantha og skabelsen af et monster

Sandheden om bortførelsen af 18-årig Samantha Koenig fra en afsondret kaffebod i sneklædte Anchorage var langt mere frygtelig, end nogen kunne have forestillet sig i deres mørkeste tanker.  Før den anholdte 34-årige Israel Keyes endelig begyndte at fortælle FBI om sine modbydelige gerninger, krævede han kaffe fra Starbucks, chokoladebarer og cigarer. Det gik op for efterforskerne, som historien tog form, at de sad over for en djævelsk kølig mand, der havde planlagt alt ned i mindste uhyrlige detalje.  Keyes beskrev roligt og præcist, hvordan han havde holdt Samantha fanget i et torturskur i sin baghave, hvor han havde pint og plaget hende fysisk og psykisk. Rædslerne var fortsat i ugerne efter hendes død, hvor han havde sminket hende, flettet hendes hår og syet hendes øjne åbne, så han kunne sende et livagtigt foto til hendes fortvivlede familie.  Efterforskerne fandt også ud af, at Samantha Koenig ikke var hans første offer. Israel Keyes opdagede allerede som teenager, at han var drastisk anderledes end de fleste. Han skjulte det bare godt.  Dagens sommerspecial er anden episode af tre om seriemorderen Israel Keyes.  Research: Anne Niluka Iversen  Assisterende klip: Anders Eske  Musik: Bensound

13. juli 2026 - 1 h 47 min
episode Sommerspecial del 1: Seriemorderens sidste drab cover

Sommerspecial del 1: Seriemorderens sidste drab

Samantha Koenig var 18 år og havde lige fået job i kaffeboden Common Grounds Espresso i Alaska. Det var et simpelt træskur på siden af vejen, hvor forbipasserende nemt kunne standse og få en kop varm kaffe til køreturen, og hun stod der alene i den bidende kulde. En aften i februar ankom hendes kæreste som aftalt ved lukketid for at hente hende. I stedet fandt han en tom og aflåst kaffebod.  Politiet mente først, at Samantha havde taget af kassen og var forsvundet frivilligt. Sagen ændrede sig dog drastisk, da et uhyggeligt polaroidfoto samt et krav om løsepenge dukkede op få uger senere. Men kidnapperen begik samtidig en fejl, der ledte politiet på sporet af ham, og da han endelig blev fanget, indvilgede han i at fortælle om Samanthas skæbne og skjulested og andre forbrydelser, hvis blot han fik to ønsker opfyldt.  Dagens sommerspecial er den første episode af tre om seriemorderen Israel Keyes.  Research: Anne Niluka Iversen  Assisterende klip: Anders Eske  Musik: Bensound

5. juli 2026 - 1 h 8 min
episode Episode 322: Teenager tortureret og taxamands løgne cover

Episode 322: Teenager tortureret og taxamands løgne

Det lignede først et skadet dyrekadaver, da en medarbejder fra et nærliggende universitet patruljerede i et afsondret parkområde ved et forladt dampværk. Men så opdagede han et blottet bryst og blodige beklædningsgenstande i krattet. Det var en død kvinde, men der var kun blod og hår og kraniefragmenter, hvor hendes ansigt burde være. Bagefter handler det om to kvinder, der satte sig ind i en taxa efter en aften i byen. Den ene kvinde blev sat af først, og derefter faldt den anden i søvn, træt og beruset, mens turen gik videre hjemad. Fremme ved adressen fulgte chaufføren hende helt op i seng.  Assisterende research: Signe Fage Jensen  Assisterende klip: Anders Eske  Musik: Bensound  Sag 1: 00:06:18 Sag 2: 01:40:38  Bemærk: Tidsangivelserne kan flytte sig lidt som følge af indlagte reklamepauser.  Obs: Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, kan du få hjælp og rådgivning hos Center for Voldtægtsofre døgnet rundt. Læs mere på voldtaegt.dk [https://voldtaegt.dk] Du kan ringe til Lev Uden Vold på 1888, også døgnet rundt, hvis du er berørt af vold i en nær relation. Ring altid 112 eller 114 i akutte situationer.

29. juni 2026 - 2 h 22 min
episode Xtra: Fra slot til skrot - en voldtægtsmand i kongefamilien cover

Xtra: Fra slot til skrot - en voldtægtsmand i kongefamilien

Norges papprins er dømt voldtægtsmand og seriekrænker.  Det var rystende, da Marius Borg Høiby, søn af kronprinsesse Mette-Marit og stedsøn til kronprins Haakon, blev anholdt og sigtet for vold mod sin kæreste i 2024. Siden udviklede sagen sig til 40 tiltalepunkter om (søvn)voldtægter, seksuelt krænkende adfærd, mishandling, vold, trusler, chikane, narkobesiddelse og meget mere.  29-årige Borg Høiby har anket dele af dommen, og sagen er dermed ikke slut endnu. Men hvordan kom det så vidt, at et medlem af den mest privilegerede familie i Norge endte på så mørk og destruktiv en bane, når han er vokset op med ressourcer og muligheder i overflod?  Dagens ekstraafsnit er et overblik over Marius Borg Høibys omfattende synderegister og de kvinder, han har gjort voldsomt fortræd. Vi begynder ved begyndelsen omkring årtusindeskiftet, da det skabte røre, at en enlig mor til en lille lyshåret dreng med isblå øjne kunne gifte sig til Norges trone.  Assisterende research: Anne Niluka Iversen Assisterende klip: Anders Eske  Musik: Bensound  Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, kan du få hjælp og rådgivning hos Center for Voldtægtsofre døgnet rundt. Læs mere på www.voldtaegt.dk [http://www.voldtaegt.dk]. Du kan ringe til Lev Uden Vold på 1888, også døgnet rundt, hvis du er berørt af vold i en nær relation. Ring altid 112 eller 114 i akutte situationer.

25. juni 2026 - 2 h 28 min
Enkelt å finne frem nye favoritter og lett å navigere seg gjennom innholdet i appen
Enkelt å finne frem nye favoritter og lett å navigere seg gjennom innholdet i appen
Liker at det er både Podcaster (godt utvalg) og lydbøker i samme app, pluss at man kan holde Podcaster og lydbøker atskilt i biblioteket.
Bra app. Oversiktlig og ryddig. MYE bra innhold⭐️⭐️⭐️

Velg abonnementet ditt

Mest populær

Premium

20 timer lydbøker

  • Eksklusive podkaster

  • Ingen annonser i Podimo shows

  • Avslutt når som helst

Prøv gratis i 14 dager
Deretter 99 kr / måned

Prøv gratis

Premium Plus

100 timer lydbøker

  • Eksklusive podkaster

  • Ingen annonser i Podimo shows

  • Avslutt når som helst

Prøv gratis i 30 dager
Deretter 169 kr / måned

Prøv gratis

Bare på Podimo

Populære lydbøker

Ofte stilte spørsmål

Flere spørsmål og svar
Prøv gratis

Prøv gratis i 14 dager. 99 kr / Måned etter prøveperioden. Avslutt når som helst.