Pædagogisk kvarter

145. Omsorg er fundamentet for al udvikling og læring. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Malene Angelo

Omsorg er fundamentet i alt pædagogisk arbejde. Alligevel kan det være svært at sætte ord på, hvad omsorg egentlig er, og hvordan man holder fast i den, når mange børn kalder på de voksnes opmærksomhed. Det fortæller psykolog Malene Angelo i denne uges Pædagogisk kvarter, hvor det handler om, hvordan et fælles sprog for omsorg kan blive en del af hverdagen i dagtilbud.I den forrige episode blev omsorgsgrebet introduceret. Denne gang handler det om, hvordan modellen kan bruges i praksis – fra morgensamlingen og puslesituationen til personalemøder, MUS-samtaler og samarbejdet med forældrene. Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Malene Angelo om, hvordan et fælles sprog for omsorg kan styrke den pædagogiske faglighed og gøre det lettere at fastholde fokus på det, der er vigtigst, når hverdagen bliver travl. ”Det handler ikke om et nyt koncept. Det handler om at prioritere omsorgen højere,” siger Malene Angelo. I programmet fortæller hun blandt andet, hvordan omsorgsgrebet kan bruges som fælles refleksionsredskab, der hjælper medarbejdere med at se situationer fra barnets perspektiv og finde nye handlemuligheder sammen. Samtidig peger Anja Kristine Hvidberg Olsen på, at et fælles sprog også kan legitimere den tid, pædagoger bruger på nærvær og relationer. Lyt med og få et indblik i, hvordan et fælles sprog for omsorg kan styrke samarbejdet i personalegruppen, understøtte den pædagogiske dømmekraft og være med til at skabe en kultur, hvor omsorg ikke bliver fundamentet for det pædagogiske arbejde. Malene Angelo er psykolog i Børns Vilkår og medforfatter til bogen Omsorgsgrebet – pædagogisk omsorg i dagtilbud. [https://hansreitzel.dk/products/omsorgsgrebet-bog-61905-9788702445954] Se mere om Omsorgsgrebet her [https://fagunivers.bornsvilkar.dk/omsorg-som-faglighed]. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

144. Omsorg kræver et fælles sprog. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Malene Angelo

”Vi udviklede omsorgsgrebet, fordi vi mente, der manglede et sprog for omsorg.” Sådan siger psykolog Malene Angelo i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om, hvordan pædagoger kan arbejde mere bevidst med omsorg i hverdagen. For hvad er omsorg egentlig? Hvordan ved man, hvad et barn har brug for i en konkret situation? Og hvordan taler man med kolleger om omsorg, hvis man ikke har et fælles sprog? Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Malene Angelo, der sammen med sin kollega i Børns Vilkår, Dorte Rudi Andersen, har udviklet Omsorgsgrebet – en model, der omsætter viden fra blandt andet tilknytningsteori og udviklingspsykologi til konkrete greb i dagtilbud. ”Det handler ikke om at vurdere omsorg, men om at kvalificere den,” siger Malene Angelo. I programmet fortæller Malene Angelo, hvordan omsorgsgrebet bygger på barnets to grundlæggende behov: behovet for nærhed og behovet for udforskning. I omsorgsgrebet er det illustreret ved den store og den lille hånd. ”Når børn er frustrerede og kede af det, skal de først opleve, at de bliver set, hørt og forstået. Derefter kan vi hjælpe dem videre,” siger hun. Lyt med og få et indblik i, hvordan et fælles sprog for omsorg kan være med til at styrke både kvaliteten i dagtilbud og de relationer, børn møder hver dag. Malene Angelo er psykolog i Børns Vilkår og medforfatter til bogen ”Omsorgsgrebet – pædagogisk omsorg i dagtilbud”. Se mere om Omsorgsgrebet her [https://fagunivers.bornsvilkar.dk/omsorg-som-faglighed]. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

143. En skole med plads til krop, fællesskab og tryghed. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge

”Det er en fuldstændig sejlivet myte at tro, at den progressive pædagogik eller reformpædagogikken har indfundet sig i skolen.” Sådan siger børne- og skoleforsker Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om den skole, vi har i dag – og den skole, vi kunne skabe, hvis vi tog afsæt i det, vi ved om børn, læring og udvikling. I de senere år har debatten om skolen ofte handlet om børnesyn. Men ifølge Louise Klinge bygger den danske folkeskole stadig på mange af de samme strukturer, som den gjorde for generationer siden. Klasseværelset, skemaet og forestillingen om, at alle børn skal lære det samme på samme tid, fylder fortsat. Og det er selvom forskning peger på, at børn lærer gennem nysgerrighed, relationer, leg, deltagelse og bevægelse. Programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om, hvorfor så mange børn fortsat oplever skolen som et sted, de skal tilpasse sig, frem for et sted, der tager afsæt i deres behov og måder at lære på.”Der er ikke nogen, der hellere vil lære end børn,” siger Louise Klinge. I programmet fortæller hun også om sin vision for en mere menneskevenlig skole, hvor der er plads til både kroppen, fællesskabet, trygheden og den faglige fordybelse. ”Drømmeskolen kunne i høj grad ligne en SFO, med en hel masse faglig fordybelse,” siger hun. Lyt med og få et indblik i, hvorfor Louise Klinge mener, at fremtidens skole ikke kræver et nyt børnesyn – men at vi faktisk begynder at omsætte det børnesyn, vi allerede har, til praksis. Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker. Hun sidder desuden i Børnerådet og i styregruppen for Skole i morgen og er en del af forskernetværket NO!SE. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

142. Børn mærker, om du har dem på sinde. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge

”En god relation, det er der, hvor der er et grundlæggende positivt mønster af positive følelser og forventninger og nogle gode samspil.” Sådan siger Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om relationer mellem børn og voksne – og om hvad der egentlig kendetegner en god relation. For hvornår opstår en relation? Kan man skabe gode relationer til alle børn? Og hvad gør man som fagperson, når relationen bliver præget af irritation, negative forventninger eller gentagne konflikter? Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om relationskompetence og om de små samspil, der over tid bliver til relationer. I programmet beskriver Louise Klinge, hvordan relationer ikke opstår på én gang, men bygges gennem mange, små møder mellem mennesker. Et smil, et blik, et navn eller en oprigtig interesse kan være med til at skabe positive forventninger og tillid. Samtidig peger hun på, at relationer ikke er statiske. Også relationer, der er præget af frustrationer eller negative mønstre, kan ændres. “Vi kan altid nå derhen, fordi hvis der har været negative samspil eller negative forventninger, så kan vi justere på det, og så kan vi ændre relationen,” siger Louise Klinge. Lyt med og få et indblik i, hvordan relationer opstår, hvorfor de er afgørende for børns trivsel og udvikling, og hvordan små handlinger kan gøre en stor forskel i mødet mellem børn og voksne. Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker.  Hun er også forfatter til en række bøger. Hun sidder desuden i Børnerådet og i styregruppen af Skole i morgen, og er en del af forskernetværkene NO!SE. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

141. Når børn skal udvikle sig, har de brug for at være trygge. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge

”Der er virkelig mange misforståelser ude at gå i debatten om børnesyn. Og ret frustrerende misforståelser, fordi der kommer til at ske nogle polariseringer ud fra noget, som ingen rigtig mener.” Sådan siger børne- og skoleforsker Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om det såkaldte nye børnesyn – og om misforståelserne i debatten. For er børnesynet overhovedet nyt? Betyder det, at børn bare skal have lov til at gøre, hvad de vil? Og hvorfor er debatten om børn, opdragelse og pædagogik blevet så polariseret? Programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om et børnesyn, som mange forbinder med nyere pædagogiske strømninger, men som ifølge Louise Klinge bygger på tanker om mennesker, læring og udvikling, der kan spores flere tusinde år tilbage. “Når mennesker gør noget, der er uhensigtsmæssigt, så er det, fordi der er nogle behov, der ikke er blevet dækket, eller nogle færdigheder, der ikke er blevet udviklet,” siger hun. Louise Klinge gør op med forestillingen om, at et ressourceorienteret børnesyn handler om manglende grænsesætning eller om at lade børn gøre, hvad de vil. “Alle mennesker kommer indimellem til at gøre noget, som er virkelig uhensigtsmæssigt, og der skal helst være nogen, der hjælper med at stoppe dem,” siger hun. I programmet taler Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge om, hvorfor modstanden mod børnesynet kan vokse i en tid, hvor mange lærere og pædagoger oplever stigende afmagt, flere børn i mistrivsel og mangel på ressourcer. “Det er en lavthængende frugt. Men det er en meget giftig frugt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen om tendensen til at forklare problemerne med børnenes manglende vilje eller forældrenes manglende grænsesætning. Lyt med og få et indblik i, hvad et moderne børnesyn egentlig bygger på. Og hør, hvorfor Louise Klinge mener, at meget af den aktuelle debat handler om noget, som ingen reelt argumenterer for. Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker.  Hun er også forfatter til en række bøger. Hun sidder desuden Børnerådet og i styregruppen af Skole i morgen, og er en del af forskernetværkene NO!SE. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.  Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. Programmet er udgivet af Socialt Indblik.