Børnene er hjemme! Maria og Martin fortæller om "den stille hjemgivelse"
Maria og Martin stoppede med at være ‘naive’ og fik deres børn hjem
Da jeg lavede en aftale med Maria og Martin omkring årsskiftet, om, at jeg skulle hjælpe dem som partsreplræsentant, da lovede jeg at børnene ville være hjemme inden 3 måneder.
Det holdt hårdt men jeg har heldigvis holdt hvad jeg lovede dem, og børnene kom hjem efter hhv. 1,5 og 3 måneder.
Selvom Marcus og Malou er hjemme hos forældrene og at der ikke umiddelbart er mulighed for at kommunen kommer og henter dem igen, så er der stadig nogle udfordringer.
Hvad er “en stille hjemgivelse”?
Lad os stille spørgsmålet til Google AI:
I den juridiske virkelighed dækker det over følgende problemstilling:
Hvordan en “stille hjemgivelse” opstår i praksis:
* Fysisk ophold flyttes: Barnet tager selv hjem eller opholder sig i praksis hos de biologiske forældre i en længere periode (f.eks. efter et forlænget weekendbesøg, ferie eller rømning).
* Kommunal passivitet: Sagsbehandleren eller kommunen griber ikke aktivt ind for at hente barnet tilbage til anbringelsesstedet (plejefamilie eller opholdssted), men lader situationen stå til.
* De facto hjemgivelse: Fordi uger eller måneder går, og barnet har opbygget en hverdag i hjemmet, opstår der en situation, hvor barnet i den virkelige verden er hjemgivet.
* Det juridiske tomrum: Juridisk set er barnet måske stadig formelt “anbragt”, men Ankestyrelsens og domstolenes praksis [https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2018/33] vægter barnets aktuelle og faktiske forhold tungt. Hvis kommunen pludselig vil have barnet afsted igen, kan de løbe ind i store juridiske problemer, fordi de har accepteret tilstanden så længe.
Dette fænomen kritiseres ofte af jurister og advokater inden for familieret, fordi det sætter både børn og forældre i et retsløst tomrum uden den lovpligtige handleplan og efterværnsstøtte, som en formel afgørelse om hjemgivelse kræver efter Barnets Lov [https://www.retsinformation.dk/api/pdf/242263].
Det er faktisk en ret nøjagtig angivelse af hvad “en stille hjemgivelse” er for en størrelse.
Men, som man også kan læse af ovenstående, så er det ikke en helt optimal situation at stå i for familien. F.x. kan der være udfordringer med skole- og uddannelsesvalg, samt med den øvrige støtte fra kommunen som familien stadig måtte have behov for, og som de lovpligtigt har krav på at få hjælp til.
Det tager typisk op mod et år før kommunen officielt accepterer “den stille hjemgivelse”.
Men en stille hjemgivelse er langt at foretrække i.f.t. en fortsat tvangsanbringelse, hvor kommunen konstant kan flytte rundt på børnene og skabe nye uhensigtsmæssigheder, som kommunen typisk bruger til at sørge for at sikre, at børnene ikke bliver hjemgivet.
I Marcus’ og Malou’s tilfælde, med så kompetente og kærlige forældre som de har, og med nogle anbringelsessteder, der har medvirket til overgreb på overgreb på børnene, så er en stille hjemgivelse langt at foretrække fremfor en fortsat tvangsanbringelse.
Hvis du selv har børn, der er blevet fejlagtigt tvangsanbragt, eller kender nogen der står i denne ulykkelige situation, så kan du, eller dem du kender, sagtens gøre det samme som Maria og Martin gjorde, for det handler ganske enkelt om ikke bare at stole blindt på kommunens sagsbehandlere.
Del gerne informationen i denne podcast, så andre forældre der står i denne stituation - den mest ulykkelige situation af alle at stå i som forældre - kan få hjælp til at få deres børn hjem igen.
This is a public episode. If you'd like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit flemmingblicher.substack.com/subscribe [https://flemmingblicher.substack.com/subscribe?utm_medium=podcast&utm_campaign=CTA_2]
