
Aarhus BSS Podcast
Podcast von Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Aarhus BSS er det erhvervs- og samfundsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, og i Aarhus BSS Podcast giver forskere fra de seks institutter dig et indblik i den seneste forskning inden for et emne. Klart, overskueligt og enkelt. Aarhus BSS Podcast henvender sig til travle mennesker med interesse for erhvervs- og samfundsforhold, og som gerne vil have viden på farten.
Nimm diesen Podcast mit
Alle Folgen
36 Folgen
Når vi tænker på en leder, så tænker vi pr. automatik på mandlige egenskaber. Det har forskningen påvist flere gange, og det gælder i lige så høj grad for kvinder som for mænd. Men kvinder kan ikke bare opføre sig som mænd, hvis de bliver ledere. De skal samtidig være feminine. Det er én af grundene til, at kvinder har så svært ved at finde vej ind på chefkontorene i Danmark. Professor i økonomi Nina Smith har gennem mange år forsket i, hvorfor det tilsyneladende er så svært for kvinder at trænge ind i de øverste ledelseslag i de private virksomheder. Det fortæller hun om i denne podcast, hvor hun også forklarer, hvorfor danske virksomheder halter langt efter deres udenlandske konkurrenter, når det gælder kvinder i ledelse.

Eksport er ikke for tøsedrenge. Det er ikke helt nok, at du har det rigtige produkt eller tjenesteydelse. Det kræver også hårdt arbejde, penge, gode forbindelse og de rigtige medarbejdere. Og så kræver det især, at din produktivitet er god. Men har du det, så undgår du måske, at dit eksportfremstød ender som halvdelen af alle eksportforsøg i Danmark: Som en éngangsforestilling. Hør lektor Allan Sørensen og professor Philipp Schröder, Institut for Økonomi, Aarhus BSS på Aarhus Universitet, fortælle, hvad der kendetegner danske virksomheder med eksportsucces. Det gør de i denne udgave af Aarhus BSS Podcast, som er afløseren for podcastserien Det videnskabelige Kvarter.

Topchefer er ikke helt som dig og mig. Forskningen viser, at de adskiller sig på nogle vigtige parametre. Det fortæller lektor Tom Aabo i denne podcast, hvor han også kommer med råd til, hvordan ledere kan arbejde med deres svage sider. Eller hvordan folk med lederdrømme kan udvikle deres personlighed.

En alt for lille del af de danske SMV’er er på digital omgangshøjde med omverdenen, og det er et problem, siger lektor Annabeth Aagaard i denne podcast. For det er netop de mange SMV’er, der er Danmarks vigtigste vækstlokomotiv.

Digitalisering kræver ikke blot teknologi. Den digitale virksomhed skal også arbejde med vision, kultur og medarbejdernes viden, siger professor Andrea Carugati i denne podcast. Alt sammen for at sikre fokus på kunderejsen fremfor blot at sælge et produkt.

App downloaden & deine Podcasts überall hören