
Dänisch
Gratis en Podimo
Starte jetzt und verbinde dich mit deinen Lieblingspodcaster*innen
Mehr 1001 Brændende Bøger
Bøger er magiske samlinger af ord. Jeg har aldrig tvivlet på, at ord og bøger kan påvirke og ændre virkeligheden, når de viser os, at den kan tage sig ud på en anden måde. "1001 Brændende Bøger" er tænkt som et mangeåriget arkivarbejde, et forsøg på at indsamle nogle af de tanker og følelser vi nærer til de bøger, der påvirker vores syn på verden og os selv. Sammen med en lang liste af vidende og passionerede læsere som gæster, håber jeg at kunne lave 1001 afsnit. For ligesom Scheherazade fra de nattelige eventyr at udskyde afslutningen, og i mellemtiden udfolde de historier, der omgiver os.Jeg håber du vil lytte med og være med. Du er altid velkommen til at skrive ris og ros, samt idéer til andre bøger, vi bør tage op. Eller melde dig selv som gæst, hvis du kunne have lyst til at medvirke med en bog, der vækker følelser i dig!Skriv på jacobdk94@gmail.com eller på min instagram.Jacob Bruno Nielsen
101: Fordømt, forelsket, forpligtet
Gennem Europas historie har kongefamilierne været blandt de mest stabile institutioner, vi kender. Den danske kongefamilie mener endda at kunne føre sine aner helt tilbage til Gorm den Gamle i 900-tallet. Monarkiet står altså som et symbol på tradition og kontinuitet. Men historisk set har de også opereret med nogle ret snævre rammer for, hvem der overhovedet passer ind og kan blive konge. Eksempelvis hjælper det gevaldigt på det, hvis man er en mand. Man skal også gerne kunne føde børn. Og være, ja, mere eller mindre, heteroseksuel. I sin nye bog, "Kongeligt Queer", skriver historiker Lars Oskan-Henriksen, at “selve grundessensen i queerness er at udfordre det eksisterende.” Og netop dér, i spændingsfeltet mellem det traditionelle monarki og den normbrydende queerness, opstår et fascinerende paradoks: Hvad sker der, når dem, der skal repræsentere Guds perfekte familie, selv afviger fra normen, bryder med forventningerne – eller ganske enkelt elsker på deres egen måde? Velkommen til Brændende Bøger, hvor vi dykker ned i fortællingerne om de royale normbrydere.
100: Pusjkin-kuppet
Mellem 2022-2023 bliver der stjålet 170 gamle bøger skrevet af russiske forfattere fra biblioteker over hele Europa til en værdi af mere end 21 millioner kroner. Sidenhen er flere personer fra Georgien blevet anholdt i sagen. Men nogle eksperter fastholder stadigvæk den dag i dag, at så stor en operation ikke kan ske uden støtte ovenfra. Man ender altså med at spørge sig selv, om der hermed menes staten Rusland, og om denne bølge af bogtyverier kan ses som endnu et eksempel på Rusland hybride krigsførelse, som vi allerede kender? Men hvorfor skulle Rusland have interesse i at stjæle originale udgaver af russiske klassikere tilbage til Rusland? Og hvis det er sandt, hvad fortæller det så om Ruslands forhold til deres egen litterære arv? Og så er der endnu et kuriøst faktum, nemlig at hoveddelen af de stjålne bøger er skrevet af forfatteren Aleksandr Pusjkin. Og det er faktisk også et navn som går igen flere steder i dag, blandt andet i de nyligt besatte områder i Ukraine, hvor man har fundet plakater af ham. Hvilken rolle spiller han i alt det her? Velkommen til et lidt særligt afsnit af Brændende Bøger, hvor vi sammen med professor Anders Engberg-Pedersen sætter fokus på Pusjkin og russernes nære forhold til deres egen litteratur.
99: Mao's lille røde bog
Under Kulturrevolutionen i Kina siges det, at man ikke kunne undgå den — den blev båret i lommer, løftet i vejret og citeret i kor. Nogle eksperter vurderer endda, at den blev trykt i over en milliard eksemplarer. Der er med andre ord tale om en af verdenshistoriens mest indflydelsesrige bøger, som blandt mange andre ting også blev brugt som et redskab til at samle, overbevise – og kontrollere. Bogen selv består af korte citater af Mao Zedong. Nærmest små aforismer. Men de rummer et helt politisk og ideologisk univers: her deler Mao sine tanker om revolutionen, om klassekamp, om Kinas rolle i både fortiden og fremtiden; om moral, kultur, kvinder og kunst. Velkommen til et afsnit af Brændende Bøger, hvor vi sammen med Bo Ærenlund Sørensen - adjunk ved Københavns Universitet - taler om Mao’s ikoniske lille røde.
98: En årstid i helvede med Arthur Rimbaud
Geni. Digter. Seer. Queer. Punker? Hashryger. Anarkist. Anti-oplysning, anti-fædreland, anti-establishment. Evigt søgende... Mellem 1854 og 1891 levede der en af de mest ikoniske og indflydelsesrige digtere, den franskfødte Arthur Rimbaud. Fra han var 15 til han var 21 år skrev han noget af den vildeste, mest nybrydende og mærkeligste poesi, den vestlige verden har kendt til, måske især i sit mest kendte værk: En årstid i helvede. Et værk (og et forfatterskab!) som trods dets korte bane fik en helt enorm indflydelse på den litteratur- og kunsthistorie, der fulgte efter: På modernismen, surrealismen, beatgenerationen og selv vore dages kunstnere. Måske er det endda netop fra Rimbaud, at vi har myten om kunsteren som et enligt geni, der altid balancerer mellem denne verden og den næste, mellem galskab og genialitet, destruktivitet og kreativetet. Lyt med, når vi sammen med Mads Ananda Lodahl vender en af de mest betydningsfulde kunstnere fra det 19. århundrede, der drømte om - som Mads italesætter - "en bevidst vedvarende og fantastisk forvirring af alle sanser".
97: Sátántangó — 6 skridt frem og 6 tilbage med László Krasznahorkai, apokalypsens mester
László Krasznahorkai hedder den seneste vinder af Nobels Litteraturpris. Han modtager prisen “for sit gribende og visionære værk, der midt i den apokalyptiske rædsel bekræfter kunstens kraft.”. Men hvad betyder det? Hvori består det gribende og visionære i hans værker, og hvorfor er og har forfatteren fra Ungarn altid været så optaget af apokalypsen? Velkommen til en episode af Brændende Bøger, hvor vi med Johan Lose som gæst sætter fokus på et enestående forfatterskab.