
1.7K
danés
Entretenimiento
4,99 € / mes después de la prueba.Cancela cuando quieras.
Acerca de Danske Hjerter
Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund. Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.
10. december - Vivi Flindt: Jeg vil ikke genoplives, hvis jeg får hjertestop
Hvem kan andet end knuselske en kvinde, som stadig taler om 'Boulevardpressens billedsider', og 'Pressens Radiovis', siger 'jeg spøger blot', når hun laver lidt grin med mig og taler om 'ikke at gå tilbage ad tilgroede stier'. Jeg kan i hvert fald ikke. * Derfor er min første samtale i dagens kalenderlåge med skønne Vivi Flindt, som i 1960'erne og 1970'erne var en af Den kongelige Ballets helt store profiler. Med sin stærke, sensuelle udstråling var hun en markant skikkelse. Vivi blev uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole, udnævnt til danser i 1961 og til solodanser i 1967. * Balletmester og koreograf Flemming Flindt - som hun var gift med fra 1970 til 1995 – skabte en række partier til hende. I 'Dødens triumf' i 1971, 'Salome' i 1978 og 'Fædra' i 1982. * Jeg og Vivi får en samtale om livet, dansen, kærligheden, karrieren og et fantastisk arbejdsliv, som først sluttede, da hun blev 80 for to år siden. Vi taler også om døden. 'Jeg har skrevet et livstestamente, som ligger inde på Rigshospitalet. Og jeg har også sørget for, at mine børn har hver deres kopi. Der står, at man ikke må genoplive mig, uanset hvor jeg måtte få hjertestop. Jeg vil ikke ende som en grøntsag.' * Bagefter skal du møde dagens fødselar. Jeg har igen ringet til en af mine 5000 Facebook-venner - og igen til en person, som jeg intet ved om. Vi har nemlig aldrig hverken skrevet sammen eller talt sammen. * I dag ringer jeg til Signe Elisabeth Grønnebæk. En kvinde født i 1980, som har danset tæt og nært med en spiseforstyrrelse i mere end 20 år. Signe har været gennem mangt og meget. Terapi, indlæggelse og terapi igen. * I denne kalenderlåge markerer jeg også, at det i dag er 61 år siden, at Martin Luther King den 10. december 1964 på universitetet i Oslo modtog Nobels Fredspris For hans ikke-voldelige kamp for borgerrettigheder for den afroamerikanske befolkning" Han donerede de 54.000 dollars til borgerrettighedsorganisationer, herunder SCLC og NAACP. * Året forinden havde han holdt sin berømte 'I Have a Dream'-tale i Washington D.C. i forbindelse med den store borgerrettighedsmarch 'March on Washington for Jobs and Freedom.' En aprildag i 1968 blev den amerikanske baptistpræst skudt og dræbt af den undslupne fange James Earl Ray. da King stod på balkonen på Lorraine Motel. Ray blev senere blev idømt 99 års fængsel for mordet, selvom der stadig er teorier om en mulig sammensværgelse. * Du kan støtte mit arbejde med crowdfunding på min MobilePay på nummeret 21 22 23 64 eller på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund [https://buymeacoffee.com/booestlund] * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Så' det jul'/Kim Larsen (KODA-licens) 'Just Like These Snowflakes'/Made of Snow 'Silwer White'/Slowfly (Epidemic Sound Music License)
9. december - Lene Beier fra Hotel Edelweiss er træt af sociale medier
I dag skal vi åbne låge nummer 9, om bare 12 døgn bliver dagene igen længere - og der er kun 22 dage tilbage af dette år, som vi så kan hænge til tørre. Og pludselig skal vi skrive 2026. Med alt hvad det indebærer af håb, drømme, længsler og frygt. * I dag har jeg har to spændende samtaler liggende klar til dig her i kalenderen. Først med en hotelmutter og tv-vært, som du sikkert kender fra tv2 Nemlig 48-årige Lene Beier. * For et par år siden valgte hun og hendes mand, Anders Beier, at udleve deres helt store drøm og købe alpehotellet Hotel Edelweiss i byen Itter i Østrig. De har solgt deres hus liv i Danmark for at satse fuldt ud på hotellet som de har renoveret, og deres nye liv som hotelværter og dagligdagen med to sønner, Lenes mor, en hund og en kat kan følges i dokumentarprogrammer på TV 2 * Min samtale med Lene handler om dén fantastiske drøm om et nyt liv i et land, som de elsker, men den handler også om, at Lene er dødtræt af, at nogle folk ikke kan forstå den - og i øvrigt har alle mulige og umulige teorier om, at parrets gamle hus eller noget af hotellet er betalt af TV 2. 'Men de har ikke betalt så meget som en bøjet femøre', siger hun. * 'Man skal lægge øre til meget, og jeg kan blive så utroligt træt af alt det had, der er på sociale medier, at jeg næsten ikke orker mere. Det er bagsiden af medaljen.' 'Jeg kan godt blive ked af, at vi i Danmark ikke er bedre til at glæde os på andres vegne, når nogen gør noget anderledes og spændende, i stedet for at blive sure over det.' * Vores 45 minutter lange snak handler også om, hvad Lene har med i bagagen fra sin barndom i Skive. En af delene er angsten for at miste dem, hun elsker. For det skete flere gange, mens hun var teenager. Og hun kæmper stadig kæmper med dén bagage. * Efter min samtale med Lene Beier, skal du møde dagens fødselar. Jeg ringer hver dag til en af mine 5000 Facebook-venner - og vel at mærke en person, som jeg intet ved om, for vi har aldrig hverken skrevet eller talt sammen. Denne tirsdag morgen ringer jeg og siger tillykke til Mads-Peder Winther Søby på hans 46 års fødselsdag. * Du kan støtte mit arbejde med crowdfunding på min MobilePay på nummeret 21 22 23 64 eller på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund [https://buymeacoffee.com/booestlund] * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Stille Nacht, Heilige Nacht'/Franz Xaver Gruber (KODA-licens) 'Just Like These Snowflakes'/Made of Snow 'One Day in December'/Brightarm Orchestra (Epidemic Sound Music License)
8. december - Fem skud på en forbandet mandag i New York
Sent om aftenen en mild decemberdag i 1980 skød en ung mand med en pistol John Lennon fire gange i ryggen, da Lennon kom hjem til sin lejlighed i Dakota-bygningen på Manhattan fra et lydstudie sammen med sin hustru, Yoko Ono. Mark David Chapman affyrede fem skud, hvoraf fire ramte Lennon, og den dræbende kugle ødelagde hans aorta ved hjertet Politiet fandt Lennons drabsmand siddende på en bænk, hvor han læste i bogen 'Forandede Ungdom, mens han ventede på, at betjente skulle komme og anholde ham. * Den dengang 25-årige Mark Chapman var rejst fra Hawaii og havde fået John Lennon til at skrive sin autograf på Chapmans kopi af Lennons seneste album, 'Double Fantasy', tidligere samme dag, da Lennon forlod Dakota-bygningen. * Den 14. december trodsede omkring 200.000 mennesker New Yorks vinterkulde for at hylde Lennon, ligesom at alle byens radiostationer var tavse i ti minutter. På tværs af USA flokkedes titusindvis af mennesker til parker og pladser for at mindes Lennon. På verdensplan deltog flere millioner mennesker. Lennon var 40 år, da han blev dræbt. Det var mandag den 8. december 1980. For 45 år siden i dag. * Så naturligvis starter denne episode af HJERTERNES JUL med John Lennons eneste julesang. * Hvor var du da du hørte nyheden om Lennons død? Og hvordan reagerede du? Ring på Danske Hjerters telefonsvarer på 21.22.23.64 og fortæl. * I denne decemberlåge kan du høre min samtale med dagens fødselar, der som altid i denne kalender er en af mine 5000 Facebook-venner, som jeg aldrig har hverken talt eller skrevet med og som jeg intet ved om. Så jeg er lige så nysgerrig som dig, når jeg ringer til Ditte Madvig Evald, som i dag fylder 46 år. * Der er også mange andre, som har fødselsdag på denne dato - for eksempel den skotske dronning Maria Stuart, den finske komponist Sibelius og Cleo, Sammy Davis Jr. og Jim Morrison. De er alle døde for mange år siden, men mange gode kendte danske fødselarer født på den 8. december er heldigvis stadig i god behold hos os - såsom Leif Maibom og Line Baun Danielsen, som fylder henholdsvis 74 og 64 år. Tillykke til jer. * I dag får du kun samtalen med min Facebook-ven Line, da jeg tror det er fint, at du lige har lidt tid til at fordøje og høre de første syv låger, som udkom i sidste uge. Hvis du ikke allerede har lyttet til dem alle, så håber jeg, at du vil kigge forbi min kalender, for der er allerede masser af spændende indhold - med både kendte og ukendte danskere. Mandag talte jeg med Poul Nesgaard, tirsdag med Peter Aalbæk Jensen, onsdag med Mogens Lykketoft, torsdag med Anders Bircow, fredag med Farshad Kholghi og søndag med Lars Lilholt Alle spændende og anderledes samtaler om livet, døden og alt det midt imellem. Til spejling, pejling og inspiration. * Men DANSKE HJERTER består af ikke mindre end 124 episoder, så har du først opdaget denne podcast i forbindelse med julekalenderen HJERTERNES JUL, så check det kæmpestore bagkatalog ud. Det er nemlig fyldt med unikke, stærke, rørende og hudløst ærlige samtaler. * Du kan støtte mit arbejde med crowdfunding på min MobilePay på nummeret 21 22 23 64 eller på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund [https://buymeacoffee.com/booestlund] * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Happy Xmas (War Is Over)'/Lohn Lennon & Yoko Ono (KODA-licens) 'Just Like These Snowflakes'/Made of Snow 'December Night'/Home for the Holidays (Epidemic Sound Music License
7. december - Lars Lilholt: Lægerne fortalte familien, at jeg skulle dø ...
I denne episode af julekalenderen HJERTERNES JUL skal du først møde 72-årige Lars Lilholt, som lever og er så meget i vigør, som helbredet tillader, efter en hård periode med sygdom i 2022, som var meget tæt på at tage livet af ham. Han var indlagt tre måneder på Universitetshospitalet i Skejby, hvor han blev opereret for tarmkræft, tarmslyng og bughindebetændelse - ligesom han også blev smittet af corona og og fik tre blodpropper i lungerne. Da Lars Lilholt vågnede på intensiv efter en otte timer lang operation for bughindebetændelse, sad hele familien omkring ham. Først 10 uger senere fortalte de ham, at de var kommet, fordi lægerne havde ringet efter dem - de regnede med, at de skulle ind for at sige farvel til ham. 'Der blev jeg stille - og lige dér gik det op for mig hvor skrøbeligt livet er ...' * 64 koncerter venter i det kommende år for manden, som for 35 år siden valgte at kvitte tiden, hvor en del af koncertlivet var at drikke bajere og jagte damer. Dét, som den svenske sanger Björn Afzelius kaldte 'Tournevirksomhed'. ‘Jeg blev en tro mand, da jeg mødte min anden kone, men det var nu også skønt at stige ned fra den vilde hest’, fortæller han i vores snak i denne kalenderlåge. * Kvinden, som tæmmede troubadouren, som legede rockmusiker, var den 15 år yngre Ninna. Parret har i 25 år boet i deres vidunderlige hus i Gammel Ry lige ned til Gudenåen - et hus, som vel alene er betalt af indtægterne fra sangen ‘Kald det kærlighed’. I min samtale Lars Lilholt kommer vi ind på kærligheden, musikken, livet, døden, sygdommen, alderdommen - og en mands passion for at stryge … Og så snakker vi naturligvis også jul og om den samtale, som Lars havde med Vor Herre, da han lå på sit yderste, og lægerne forberedte familien på, at de skulle sige farvel til ham. * Vor Herre har også haft betydning for dagens anden samtalepartner. Jeg ringer hver dag til en af mine 5000 Facebook-venner, som jeg aldrig tidligere har talt med eller skrevet sammen med, og som har fødselsdag. Og denne søndag den 7. december er turen kommet til Tove Elisabeth Videbæk, som fylder 80 år. * Tove Videbæk er tidligere folketingsmedlem for Kristendemokraterne, og faktisk kan rigtig, rigtig mange danskere sende en kærlig tanke til Tove, for det var nemlig hende, som fik indført offentligt finansierede hospices i Danmark. I dag er der 20 af slagen for voksne og to for børn - med i alt 257 pladser. * Toves liv startede dramatisk, da hun som femårig blev dømt til at dø af lægerne, som den dag i 1950 bad hendes forældre tage hjem og passe hendes fem ældre søskende, da Tove alligevel lå i koma og ville dø. Men så gik hendes far og mor ned til den lokale cykelsmed i Haderslev, for der havde de set, at han havde nogle vers fra Bibelen hængende på væggen … * HJERTERNES JUL kan høres gratis hver morgen fra klokken 05.00 frem til juleaften. Du kan støtte mit arbejde med crowndfunding på min MobilePay på nummeret 21 22 23 64 eller på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund [https://buymeacoffee.com/booestlund] * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Julenat i Bethlehem'/Lars Lilholt (KODA-licens) 'Just Like These Snowflakes'/Made of Snow 'This time of Year'/Home for the Holidays (Epidemic Sound Music License
6. december - Desværre lille skat, julemanden kommer ikke i år ...
Julen forbindes ofte med glæde, gaver og fælles traditioner, men hos familier, der er pressede på økonomien, kommer højtiden til at virke som et forstørrelsesglas på deres økonomiske problemer. Forældrene forbinder julen med stress, ondt i maven og en følelse af utilstrækkelighed uden det overskud og det hygge, som de ønsker for deres børn. For dem er julen en periode med følelsen af ikke at være tilstrækkelig for deres kære, som ikke får de samme muligheder som mange andres børn. Så som at bage julekager, tage på ture til julemarked og andet julehygge. * En ny undersøgelse, som er foretaget af Røde Kors, tegner et billede af børnefamilier, der lever med et vedvarende økonomisk pres i hverdagen, hvor pengene ikke altid rækker til basale behov som mad, tøj og sociale aktiviteter, og hvor de stigende fødevarepriser ikke gør det lettere for familierne at få enderne til at mødes. * Mange forældre fortæller, hvordan den økonomiske utryghed tilfører et pres i hverdagen, hvor de må overveje nøje hvordan de kan få pengene til at række til helt basale hverdagsting - så når Hjem Is-bilen kommer og ringer med klokken, kan det for nogle føles som en hån og en langemand i ansigtet, fordi de ikke har én krone tilovers til at købe is til børnene. Undersøgelsen viser også, at nogle af familierne oplever, at det er skamfuldt, når de ikke har de samme muligheder for at deltage i samfundet, som andre familier har. * Nogle oplever, at blive set ned på af andre i samfundet, og det føles nedværdigende når man må stå frem og fortælle, at man for eksempel ikke har råd til at betale til børnenes klassekasse. Og hvad hjælper det, at regeringen lover billig chokolade, når alle de sunde og vigtige fødevarer til både børn og voksne de seneste fire år er steget med 31 procent? * I denne julekalenderlåge ser jeg nærmere på et stigende problem - nemlig fattigdommen i Danmark - et paradoks i en tid, hvor politikerne på Christiansborg igen og igen finder penge på kistebunden og har råd til både skattenedsættelser og våben til Ukraine. * Jeg taler med 39-årige Sumaya, som er alene med en søn på knap tre år - hun har de seneste to år fået julehjælp fra Røde Kors - den består af et gavekort på 900 kroner til COOP’s butikker. I år har hun imidlertid fået afslag, og det betyder store afsavn og stor bekymring nu, hvor hun også netop er blevet opsagt fra sit job. Bagefter ringer jeg til Sasha Carvalho, som er Projektleder for julehjælp i Røde Kors. * Så følger dagens dilemma og dagens hurtige spørgsmål, inden du skal møde dagens fødselar, som igen er en Facebook, som jeg aldrig tidligere har skrevet sammen med, talt med eller ved noget som helst om. Karoline Gaia Skovgaard fylder 48 år i dag, hun viser sig at være Dragørs egen kloning af Gertrud Sand fra The Julekalender og Pippi Langstrømpe. Kunstner, fritidspirat og den helsdige indehaver af to børn, to hunde, en kat, et turkismalet hus, en gammel cirkusvogn, en mørkerød T2 Early Bay-veteran-folkevognsbus fra 1971, en Instagram-profil med pin up-kravlenissepiger og masser - som i masser - af julepynt. * Du kan støtte mit arbejde med crowndfunding på min MobilePay på nummeret 21 22 23 64 eller på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund [https://buymeacoffee.com/booestlund] * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Sikken Voldsom Trængsel Og Alarm'/Alberte Winding (KODA-licens) 'Just Like These Snowflakes'/Made of Snow 'A Note to Santa'/Brightarm Orchestra (Epidemic Sound Music License
Elige tu suscripción
Premium
20 horas de audiolibros
Podcasts solo en Podimo
Podcast gratuitos
Cancela cuando quieras
Disfruta 30 días gratis
Después 4,99 € / month
Premium Plus
100 horas de audiolibros
Podcasts solo en Podimo
Podcast gratuitos
Cancela cuando quieras
Disfruta 30 días gratis
Después 9,99 € / month
Disfruta 30 días gratis. 4,99 € / mes después de la prueba. Cancela cuando quieras.