Hyperfokus

I dette afsnit dykker jeg igen ned i redskabskassen, som er en samling af de bedste råd og pointer fra eksperterne gennem tidens løb. I denne redskabskasse (part 5) sætter jeg luppen over afsnittene ‘Hormonel balance’ med hormon- og cyklusvejleder Laura Grubb, ‘At spise sig rask’ med læge og sundhedsrådgiver Pia Norup, ‘Kærlighed, kommunikation og konflikter’ med psykolog Trine Hjort Bønnerup, ‘Vrede’ med skyggeekspert Pernille Melsted og ‘Metakognitiv terpi og grubleri’ med psykolog Pia Callesen. Vi taler bl.a. om: - Råd til kost og motion i stedet for ADHD-medicin - At livsstilsomlægning i nogle tilfælde kan erstatte medicin og forbygge sygdomme - Kommunikation er bindeledet mellem dig og din partner efter konflikter - Råd til at kommunikere med sin partner, når man er forskellige - Vrede som en sund grundfølelse, man skal blive intim med - Når vi bliver vrede, handler det typisk mere om os selv end den anden - At sætte grænser på en konstruktiv og hensigtsmæssig måde - Forskellen på at bekymre sig og gruble - Hvordan grublerier udvikler sig til angst og depression - Metakognitiv terapi og overbevisningen om, at DU er herre over dine tanker - At lade tankerne være og derved fordufte fremfor at fodre dem - Skade ved at sammengruble, selvom man ønsker at hjælpe - Hvordan hormonforstyrrende stoffer skader kroppen og fertiliteten - Hvordan hormonerne påvirker os fysisk og psykisk i menstruationscyklussen - Udrensning af hormonforstyrrende stoffer i hjemmet.

‘Redskabskassen’ er en samling af de bedste råd og pointer fra eksperterne gennem tidens løb. I denne redskabskasse (part 4) sætter jeg luppen over afsnittene 'ADHD og familieliv' med psykolog Line Møller Sletting, 'Traume og somatic' med traumeterapeut Linda Clod Præstholm, 'Sex, kærlighed og seksuelle udfordringer' med sexolog Joan Ørting, 'Piger og kvinder med ADHD' med psykiater og forfatter Lotta Borg Skoglund og 'Mental load og ligestilling' med forfatter og podcaster Laura Vilsgaard. Vi taler bl.a. om: - At være i en familie med neurodivergens  - Hvordan man giver børn et sprog for følelser - Hvordan man hjælper børn med at følelsesregulere - Hvordan trauma opstår, og hvordan man kan hele dem - Hvordan nervesystemet fungerer, og hvordan man regulerer det - At lytte til og respektere kroppens signaler  - At fylde sin egen kærlighedsbeholder op og ikke forvente andre gør det - At træne selvværd og prioritere selvkærlighed højt - Kvinder med ADHD har 20% øget risiko for fødselsdepression  - Hvilke forbehold man skal gøre sig, når man er gravid og har ADHD - Mental load qua mænd og kvinders forskellige standarder i hjemmet - At sætte en minimumsstandard med sin partner, så det mentale load fordeles.

I dette afsnit skal vi høre Mathias Søbys personlige historie om at blive 'drugged' og udsat for seksuelle overgreb i fem dage på en ferie i Thailand i 2017. Mathias fortæller om tiden i Thailand hos hans overgrebsmand samt tiden efter han kom hjem til Danmark, hvor han holdt overgrebet hemmeligt overfor venner og familie og undertrykte og dulmede sine følelser med arbejde, rusmidler og ingen søvn for at holde traumet hen. Mathias fortæller også om at blive så deprimeret og selvmordstruet, at han var nødt til at opsøge hjælp, hvis han skulle leve længere, og hvor alt afgørende det har været for hans liv i dag, at han til sidst gik til lægen og fortalte alt, hvad der var sket og delte den sande historie om de fem dage i Thailand på hans sociale medier. En oplevelse, der gør, at Mathias i dag har en mission om at mindske giftig maskulinitet ved at bruge sin historie til at vise mænd, at det er sundt og godt at vise sårbarhed og tale højt om følelser. Derudover taler vi om Mathias oplevelse i psykiatrien med diagnosticering af bipolar og lange ventelister til samtaleterapi samt den store ulighed, der er på hjælpen mænd får versus kvinder får ved seksuelt overgreb.  Vi taler bl.a. om: - Mathias mission om at nedbryde giftig maskulinitet - Mathias’ oplevelse af seksuelle overgreb - Mathias’ dækhistorie over de seksuelle overgreb og drugging - Mathias’ dulmen og undertrykkelse af sin følelser efter overgrebene - Vendepunktet hvor Mathias opsøger hjælp og bliver taget godt imod - Hvorfor det var nemmere for Mathias at gå til lægen end til nære relationer - Lettelsen ved første gang at åbne op om, hvad der var sket - Den efterfølgende følelse af skyld og skam - At dele sin historie på sociale medier fremfor at fortælle den til folk enkeltvis - Manglende ligestilling ved proceduren for mænd, der er offer for seksuelt overgreb, versus kvinder - Mathias oplevelse i psykiatrien med diagnosticering af bipolar og lange ventelister til samtaleterapi - At indgå i en fast partnerrelation efter seksuelt overgreb. Hvis du er i krise, kan du kontakte livslinien på 70 201 201 [tel:+4570201201] alle årets dage fra kl. 11-05. Link til Sexlinien: https://www.sexlinien.dk/akut-hjaelp [https://www.sexlinien.dk/akut-hjaelp] Link til Center for Voldtægtsofre: https://www.voldtaegt.dk/ [https://www.voldtaegt.dk/]

I dette afsnit tager min veninde Isabelle og jeg en snak om vores tilvalg og fravalg af ADHD-medicin. Vi reflekterer over fordelene og ulemperne ved at være og ikke være på ADHD-medicin, som er meget forskellige fra person til person, dog oplever vi gennem samtalen, at vi har overvejende mange ens oplevelser af medicinen - både på godt og skidt. Da vi begge er jobsøgende, kommer vi også omkring, hvordan man evt. kan introducere ADHD til en jobsamtale uden at blive dømt, og vi taler også om at give slip på maskerne og acceptere vores neurodivergente hjerner i et ellers meget neurotypisk samfund.  Vi taler bl.a. om:  - Vores udredning af ADHD og ADHD-medicin historik  - Fordelene ved at være på ADHD-medicin - Ulemperne ved at være på ADHD-medicin - ADHD-medicins påvirkning på fordøjelsen  - ADHD-medicins styrkelse af Hyperfokus - ADHD-medicins påvirkning på vores personlighedstræk - ADHD-medicin og angst  - ADHD-medicin og nervesystemet  - At fortælle om ADHD på jobbet uden at bruge nøgleord - At slippe kontrollen om at passe ind og acceptere alle sider af sig selv.

I dette afsnit har jeg besøg af forfatter og tidligere sygehuspræst Preben Kok, der fortæller om sin rolle som sjælesørger, der går ud på at overbevise alvorligt syge mennesker om, at de ikke er skyld i deres sygdom, da mennesker ikke har den form for magt. Preben mener nemlig, at vi mennesker - syg eller ej - har en urealistisk opfattelse af, hvor meget magt vi har over livet, hvilket i sidste ende kan give skyldfølelse, stress og angst. En anden ting Preben mener, der kan give stress og angst, er, at vi kræver ansvar og handlinger af unge mennesker, som kræver en modenhed, man først oplever midtvejs i livet. Han mener derfor, at vores store samfundsproblem med stress og angst i høj grad skyldes idealet om, at man kan, hvad man vil, og at vi ikke kender grænsen til det umulige. Vi taler bl.a. om: - At kende grænsen til det umulige og respektere denne - Vi har for høje forventninger til os selv og hinanden - Prebens egne erfaringer med angst - At blive religiøs, når man ikke har nogen at støtte sig ved - Skyldfølelse ved ting, man ikke har magt over  - Hvis man ser umuligheder som udfordringer og giver sig til at løse disse, så mister vi folk som mennesker og som arbejdskraft - Religiøs eller ej, så kan tro være en godt for den mentale hygiejne  - At blive moden med alderen er at få mod til at se, hvem man også er - Ved at acceptere, der er to sandheder på samme tid, kan man løsne op for konflikter - Ungdommens klogskab og alderdommens visdom - Når vi kommer længst ud i livet, så er vi alene - Følelser du retter mod den rigtige kan forløse, men følelser du retter mod den forkerte vender tilbage som tyngde. God fornøjelse!