Uden min datter

Jan Lindell arbejdede i mere end 14 år i Mandecentret med at rådgive mænd i krise efter skilsmisse. Han deltager stadig i debatten om børn, der mister forbindelsen til den ene forælder på grund af falske beskyldninger fra den anden forælder. Hør om hans erfaringer som bisidder i statsforvaltningen og i familieretshuset og få hans bud på, hvordan systemet kan gøres bedre.

Mikkel fandt kærligheden og fik en skøn datter som bonus. Men da ægteskabet sluttede, begyndte hans kamp for den pige, der havde været hans datter i fire år. Sagen endte helt i Højesteret, der ikke turde tage livtag med samværschikane og forældrefremmedgørelse. I dag ser han ikke sin datter.

Ikke nok med, at Ulla har mistet kontakten til sin datter. Hun har også mødt et system, der ikke kunne håndtere, at hun blev skubbet ud af sit barns liv. Hendes erfaring er, at tavshed om forældrefremmedgørelse har spændt ben for løsninger i hendes sag. Siden har hun som facilitator i Exitcirklen beskæftiget sig indgående med emnet. Hør hendes historie og hvordan hun mener, at problemerne kan løses.

Det kan virke uforståeligt, at man kan fravælge kontakten til sine egne børn, men Kasper har truffet dette valg. Når man hører hans historie, kan man måske bedre forstå hvorfor. Han gør det for at skabe ro om børnene, der ikke trives i forældrenes konflikt. Og han oplever et system, der er rådvildt og passivt, når den ene forælder ikke spiller efter reglerne.

Forestil dig at gå glip af en tredjedel af dit barns opvækst. Det har Jesper Nørgaard oplevet, fordi hans samvær med sin datter er blevet modarbejdet ad flere omgange. Da hun var 16 år, fandt han ud af, at hun var stukket af fra moderens hjem, og havde boet flere måneder hos bekendte. Siden har han været den primære forælder, og i dag vejleder han andre fædre og mødre - og taler med dem om det, han kalder aktiv ventning - så de er klar til at genskabe kontakten til deres børn.