2.5K
Dänisch
Kostenlos bei Podimo
Starte jetzt und verbinde dich mit deinen Lieblingspodcaster*innen
Mehr I Hjertet på Danmark
I Hjertet på Danmark dykker vi ned i personlige historier og samfundsrelevante emner for at udforske menneskets styrke, sårbarhed og ukuelige evne til at finde håb - selv i svære og uoverskuelige situationer.Podcasten er produceret af Jakob Sloth Linneberg
153 Folgen
Tumoren erstattede tomheden, da Vilde følte sig forkert som mor: ”Jeg er så glad for, at det ikke er noget, jeg har bildt mig ind"
Forestil dig, at det meste i dit liv spiller. Du er fri, du er glad, og du lever et liv uden de store bekymringer - og da du så bliver gravid, burde lykken være komplet. Men for Vilde, du skal møde i dag, knækkede billedet indefra. Da hun endelig sidder med sit nyfødte barn i armene, begynder en uforklarlig tomhed at overtage. I måneder kæmper hun en ensom kamp for at være den mor, hun gerne vil være, men hun føler sig bare... forkert. Hun mærker ikke den kærlighed til sit barn, som hun ved, hun burde føle, og skylden over det manglende bånd påvirker hende hver eneste dag.Længe tyder det på, at det er en fødselsdepression, hun kæmper med. Men efter flere undersøgelser får hun i maj 2021 den besked, der burde rive alt fra hinanden: Du har en tumor i hjernen. Men da lægens dom falder, føles det for Vilde nærmest som en lettelse. Så spørgsmålene og det jeg forsøger at finde svarene på i denne episode er: Hvor finder man den mentale styrke til at kæmpe sig igennem mørket, tomheden og tumoren? Og hvordan spiller taknemmeligheden ind i at finde lyset for enden af tunnelen? Følg mig på LinkedIn [https://linkedin.com/in/jakob-sloth-linneberg-6b6470133] Følg I Hjertet på Danmark på TikTok [https://www.tiktok.com/@ihjertetpdanmark?_t=8rC1NIPtKfB&_r=1] Følg mig på Instagram [https://www.instagram.com/podcastjakob/]
*Replay* Sandros Vendepunkt - "Det er hele min drøm, som bliver taget og bare lagt væk"
Som barn spillede han fodbold hver eneste dag. Den runde bold blev hans vej ud af det usynlige ansvar, der ofte følger med, når man vokser op som barn af flygtninge fra krigen i Jugoslavien. Han blev dygtig. Så dygtig, at han fik tilbud om at spille professionelt. Men netop da fremtiden bankede på, mærkede han en uro, han ikke kunne ignorere. For drømmen, der engang føltes som frihed, føltes nu som en spændetrøje. I denne episode møder du Sandro, der valgte at gå imod strømmen. Som sagde nej til fodbolden for i stedet at finde tilbage til sig selv. Han traf et valg, der for mange virkede uforståeligt – men som for ham blev begyndelsen på noget meningsfuldt. Så spørgsmålene og det, jeg forsøger at forstå i denne episode, er: Hvordan ved man, hvornår man skal give slip på sin drøm? Og hvordan finder man modet til at vælge sin egen vej, selv når den føles som et farvel til det der engang var hele ens identitet? Følg mig på LinkedIn [https://linkedin.com/in/jakob-sloth-linneberg-6b6470133] Følg I Hjertet på Danmark på TikTok [https://www.tiktok.com/@ihjertetpdanmark?_t=8rC1NIPtKfB&_r=1] Følg mig på Instagram [https://www.instagram.com/podcastjakob/]
Mia fik en hjerneblødning og blev isoleret fra sin søn og forlovede under Corona: "Det var så hårdt!"
Forestil dig, at dit liv fra det ene øjeblik til det andet ændrer sig fundamentalt. Forestil dig, at du vågner op en morgen og føler dig frisk, stærk og klar til fest – men før dagen er omme, har du kigget døden direkte i øjnene.Det var virkeligheden for Mia. Midt under en barnedåb i 2020, omgivet af glæde og familie, falder alt pludselig fra hinanden. En hjerneblødning river tæppet væk under hende og sender hende ind i et forløb, som ingen kunne have forudset.For mørket stoppede ikke ved selve sygdommen. Mens hun kæmpede for at vinde sin krop og sit sind tilbage, lukkede verden ned. Corona-pandemien blev en usynlig mur mellem hende og dem, hun elskede allermest. Hun blev tvunget undvære sine nærmeste, præcis da hun havde allermest brug for deres hånd i sin. Afsavnet satte dybe spor og blev til et ekko af ensomhed og dyb meningsløshed. Så spørgsmålene og det, jeg forsøger at finde svarene på i denne episode, er: Hvordan navigerer man i en tilværelse, hvor man er indlagt bag låste døre og afskåret fra sine børns kram og sin families tryghed? Og hvordan finder man overhovedet balancen og bygger sit liv og sin familie op igen, når en hjerneblødning fuldstændig har ændret præmisserne for det hele? Følg mig på LinkedIn [https://linkedin.com/in/jakob-sloth-linneberg-6b6470133] Følg I Hjertet på Danmark på TikTok [https://www.tiktok.com/@ihjertetpdanmark?_t=8rC1NIPtKfB&_r=1] Følg mig på Instagram [https://www.instagram.com/podcastjakob/]
Hvorfor er kærligheden så fandens svær at finde? - med Sexolog Patricia Jiménez
Vi lever i en tid, hvor kærligheden aldrig har været tættere på - og samtidig aldrig har føltes sværere at finde. Vi render rundt med tusindvis af potentielle partnere i lommen, og med et enkelt swipe kan vi i teorien lande en date samme aften. Alligevel sidder utrolig mange singler tilbage med en følelse af tomhed, datingtræthed og en snigende mistanke om, at det er blevet næsten umuligt at finde noget, der stikker dybere end en hurtig kaffe. Men hvorfor er det egentlig blevet så fandens svært? Er vi blevet for krævende, fordi vi altid tror, at der venter noget bedre bag næste swipe? Eller er vi bare blevet dårligere til at være tålmodige og acceptere det uperfekte menneske, der sidder lige overfor os?I dag dykker jeg ned i det moderne datingparadoks sammen med sexolog Patricia Jimenez. Vi taler om, hvorfor datingmarkedet føles som en uoverskuelig jungle, og om det er rigtigt, når mange mænd føler, at kravene til dem aldrig har været højere end lige nu. Vi undersøger, hvordan sociale medier har forvænnet vores blik på kærligheden, og hvad vi måske har glemt i jagten på det perfekte match. Følg verdens sejeste Patricia her: https://www.instagram.com/patricia.terapi/ Køb hendes bog "Hvorfor er det så surt, når det skulle være så sjovt?": https://payhip.com/b/RGqp7 Følg mig på LinkedIn [https://linkedin.com/in/jakob-sloth-linneberg-6b6470133] Følg I Hjertet på Danmark på TikTok [https://www.tiktok.com/@ihjertetpdanmark?_t=8rC1NIPtKfB&_r=1] Følg mig på Instagram [https://www.instagram.com/podcastjakob/]
Malene mod Mørket (pt. 5/5) - Kræften vender tilbage: "Er det her noget jeg kan gå hen og dø af?"
Vi har været hele vejen rundt om Malene. Vi har hørt om det nådesløse drab af hendes bedste veninde, kampen mod kræften, hjernerystelse, der lammede hendes hverdag, og senest hendes mod til at bryde fri fra et forhold, der langsomt nedbrød hende psykisk. Malene havde overlevet det meste, og hun stod med følelsen af, at hun endelig havde lagt kampene bag sig. At fremtiden var hendes egen igen. At lyset var vendt tilbage, og at hun for første gang i lang tid turde tro på, at det værste var overstået.Men skæbnen var ikke færdig med Malene. For midt i lettelsen over at være fri, rammer det mest nådesløse slag af dem alle: Kræften er vendt tilbage. Men denne gang er det anderledes. Den stille optimisme, der bar hende gennem de første kriser, er nærmest ikke-eksisterende, og sygdommen sender Malene ud i en depression, hvor håbet slukkes som et lys i en storm. Følg mig på LinkedIn [https://linkedin.com/in/jakob-sloth-linneberg-6b6470133] Følg I Hjertet på Danmark på TikTok [https://www.tiktok.com/@ihjertetpdanmark?_t=8rC1NIPtKfB&_r=1] Følg mig på Instagram [https://www.instagram.com/podcastjakob/]