Hitlers Æselører

De sætter snublesten for nazismens ofre

Hvordan bringer man ofrene for nazismens forbrydelser under 2. verdenskrig i blivende erindring? En tysk kunstner fik for 30 år siden den enkle, men geniale idé at sætte såkaldte ”snublesten” ud for ofrenes bopæle, så de ikke undgår forbipasserendes opmærksomhed. Idéen har siden bredt sig til 31 lande, hvor der nu er sat over 116.000 snublesten, herunder også til Danmark, hvor der snart er sat 200 sten i byer over hele landet.   I podcasten medvirker forfatteren Henriette Harris. der selv er frivillig i det danske snublestens-projekt. I en ny bog ”De var os” fortæller hun om manden bag, Gunther Demnig, og om hvordan han fik idéen.   Vi hører også om nogle af de danske ofre, der er sat snublesten for. Mange var jøder, men ikke udelukkende, da der også sat sten for danske modstandsfolk. Men hvad er egentlig betingelserne for at sætte snublesten? Sætter man dem kun for ofre, der omkom eller kan de overlevende også få en sten? Hvem finansierer snublestenene, og hvordan kan det være, at projektet enkelte steder også har mødt modstand?     Vi kommer også rundt om jødernes skæbne i Norge, der blev meget hård og om jøderne i Berlin, der engang talte 160.000 personer. Endelig skal vi høre om, hvordan fascistlederen Mussolini behandlede de italienske jøder frem mod krigen, og hvad der siden blev deres tragiske skæbne.   See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.

Retterstedet blev til Mindelunden

I den sidste del af Besættelsen blev 101 danskere henrettet af den tyske besættelsesmagt ved skydning i Ryvangen. Det var et område, der hidtil havde været øvelsesområde for Ingeniørtropperne ved Svanemøllens Kaserne. De henrettede blev sammen med andre faldne modstandsfolk begravet i stilhed nær henrettelsesstedet, men uden at de pårørende blev orienteret. Kort efter Befrielsen blev ligene fundet, gravet op og identificeret. Politikerne besluttede hurtigt at indrette en mindelund for de henrettede og de på anden vis faldne modstandsfolk. Mindelunden betragtes siden genbegravelsen den 29. august 1945 af modstandsfolkene som national helligdom.   I en ny bog ”De Dødes Marker” fortæller de to forfattere, Anna Wagn og Kasper Them Larsen, der til daglig begge formidler beretninger fra og om Mindelunden, historien om unge to mænd, der begge endte deres liv foran en henrettelsespeloton i foråret 1945. Den ene hviler der fortsat, mens den anden efter at have hvilet i fem år i Det Store Gravfelt blev gravet op og genbegravet et andet sted. Begge forfattere medvirker i dette afsnit, hvor de også beretter historien om Mindelundens tilblivelse, og hvordan stedet i dag bliver brugt til at holde fortællingerne om modstandskampen og dets ofre i live for nye opvoksende generationer. See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.

Krigsfanger strandede ved Langeland

I krigens sidste dage blev 1400 sovjetiske, franske og belgiske krigsfanger fra tyske krigsfangelejre tvunget ombord på en flydepram under overvågning af deres tyske fangevogtere. Efter en farefuld færd over Østersøen strandede prammen med de hårdt prøvede, sultne og tørstige fanger på østsiden af Langeland. Kun få timer før Danmarks befrielse den 5. maj 1945 stod ø-samfundet dermed overfor en stor humanitær opgave, der kom til at vare de næste tre måneder.  Hvordan forløb turen over Østersøen, hvor Royal Air Force bombede de tyske konvojsejladser? Hvordan kom det lokale hjælpearbejde igang med både at redde syge, sårede og udsultede krigsfanger og få dem på fode igen? Efterlod det spor hos eftertiden, da fangerne rejste hjem? Der var lokal en del bekymring for de sovjetiske fangers skæbne, når de vendte tilbage til Den Røde Hær, men hvordan kom det til at gå dem? Alt dette satte historiker Peter Krogsted Nielsen i 2022 sig for at undersøge med sin bog ”Strandingen – krigsfangerne på Langeland i sommeren 1945”. Forfatteren medvirker i podcasten. See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.

Danske øjenvidner til Berlins ødelæggelse

En række danskere sad på første parket, da de tvunget af omstændighederne oplevede de allieredes systematiske bombning og ødelæggelse af Berlin fra efteråret 1943, der indvarslede Det Tredje Riges undergang. Under svære betingelser arbejdede danske diplomater og journalister for at informere hjemlige myndigheder og offentlighed om udbombede og kuede berlinernes stadigt sværere livsvilkår, selvom de som privilegerede udlændinge i rigshovedstaden samtidig selv nød særlige vilkår med hensyn til fødevare-leverancer og komfort. De slap dog ikke for at gå i beskyttelsesrum ligesom alle andre, når de allierede bombefly nærmede sig og bevidnede de rædsler, der fulgte bombningerne. Samtidig søgte danskerne nære forbindelser med den tyske modstandsbevægelse, hvilket bragte dem i akut livsfare, da 20. juli-attentatet mod Hitler slog fejl. For efterfølgende indledte nazi-regimet en klapjagt på alle, der kunne sættes i forbindelse med attentatmændene, hvor straffen var en langsom og grusom død. Det er temaet i denne podcast med historiker Tom Buk-Swienty, der er forfatter til bogen ”Berlin  Brænder”.   See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.

Monte Cassino 1944

Kampen om højdedragene ved Monte Cassino mellem Napoli og Rom hører til blandt de mest mytiske slag under Anden Verdenskrig. Gennem fem måneder og fire blodige slag forhindrede de tyske styrker her de allierede styrker i at rykke frem mod Rom. Undervejs forsøgte de allierede også at omgå tyskerne i flanken med invasionen ved Anzio lige syd for Rom. Cassino-slagene har siden været omdiskuterede ikke mindst på grund af bombningen af benediktinerklostret på Monte Cassino, der lagde det i ruiner og kostede 230 civile italienere livet. Det er også et slag, hvor især de polske styrker vandt et ry for tapperhed, som stadig har stor betydning for den polske nations selvforståelse som trofast kæmpende allieret under 2. verdenskrig.   I programmet medvirker historiker og rigsarkivar Steen Andersen, og vi tager udgangspunkt i den britiske historier og forfatter James Hollands bog: ”Cassino ’44” med undertitlen ”Fem måneder i helvede i Italien”.   See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.